30.11.1823

Afsender

Giovanni Battista Sommariva

Afsendersted

Firenze

Afsenderinfo

Seglet er blevet klippet ud.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Al Pregmo Signore / Il Se Profre Cavre Torvaldsen / Consige di S.M. Il Re di Danimarca / Celebre Scultore etc. / a / Roma
Poststempler: FIRENZE og 4DECEMBRE.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Pregiatissimo mio Padrone, ed Amico Carissimo

Firenze li 30. 9bre 1823.

Sono alla fine un po’ consolato nel riccevere le di Lei desiderate notizie: Temevo bene d’esserne dimenticato; tanto più che nessuno affatto mi diedde sentore delle Opere affidate alla di Lei amicizia, e surveglianza: Esaminavo me stesso, se avessi mai mancato in qualche cosa, e non sapevo trovarmi colpevole. Basta! ora vorrei lusingarmi, che non aurò più ad essere cotanto inquieto; e ne aurò bisogno, giacchè fra giorni dourò partirmene nuovamente, dovendo trovarmi a Parigi dentro lo spirante anno; e colà starò ansioso aspettando le sue nuove per poi rivenire fra non molto, e trovare finita qualche mia Opera, che mi stà sommamente a cuore. Fui una buona parte dello scorso estate al Lago di Como per far terminare a mio modo i Lavori del gran Salone, che deve riccevere la subblime, unica, imortale di Lei Opera. Il naturale irreprincibile mio desiderio di collocarvela viene stimollata vieppiù dall’ avanzata mia età, e dall’ universale eccitamento de’ miei Italiani concitadini.
Le sono obbligatissimo di aver pensato per la mia parte di far sentire al degno, e bravo Signor Tenerani una qualche parziale ricognizione per la bella sua Opera della Psiche, che stà favorendomi. Scrivo subbito al Signor Duca Torlonia per confermargli il mio ordine di addebitarmene tanto dei cento Luigi presi pel sullodato Tenerani, quanto dei due mille Scudi, ch’Ella si compiacerà d’andar a prendere per la nostra Grand’ Opera.
Bisognerà poi anche, ch’Ella abbia la bontà di pensare all’altro degno di Lei alievo Signor Freund, poichè m’anoncia, che stà travagliando per me; onde La pregherò, a seconda delle intelligenze, fargli passare di mano in mano quelle Somme, che gli occorerano.
Sentirò volontieri, che il Signor Girometti principi a lavorare i due camei ordinatigli. Riccevo Lettera da Esso, che mi dice di non avere che una sol Pietra per la statua Freund; ma dieddi l’altra più grande quì a Firenze allo stesso Signor Tenerani perchè all’occasione gliela passasse onde fare in essa la sua Psiche.
Ricceverò volontieri la Lettera, che mi anoncia, del Signor Pistrini, e vedrò come vorà scusarsi di tanto suo ritardo di un’opera che tanto mi preme, e di cui aveva gia quasi finiti tre pezzi fino dell’epoca della mia partenza da Roma. Le confesso il vero, che se tale opera non fosse stata gia cotanto avanzata coi Pezzi passatimi, ci aurei rinonciato, e ci aurei rimediato a farla fare diversamente, ed anche in Pietre dure, o almeno in Cristallo di Monte, che hò abondante.
Mi congratulo di vero cuore dell’onorevole nuova commissione datagli pel interessante monumento di cui mi parla. È una fortuna di trovarsi in un Secolo, in cui avvi un Torvaldsen. Io lo sento, e ne hò la prova nella mia buona Stella. L’averlo poi per amico è una sorte di più per me, che aprezzo soura ogni altra cosa, e mi rende superbo nel potermi dire imutabilmente

Il vero suo am[i]co, e ser[vito]re
Conte Sommariva

Oversættelse af dokument

Min højtagtede herre og kæreste ven

Firenze d. 30. november 1823.

Jeg er endelig blevet en smule trøstet ved at modtage længselsfuldt ventede efterretninger fra Dem. Jeg frygtede virkelig for at være blevet glemt, så meget mere, som overhovedet ingen gav mig mindste nys om de arbejder, som jeg havde overdraget til Deres venskab og overvågen. Jeg prøvede mig selv, om jeg nogensinde havde fejlet i noget, men fandt mig ikke skyldig i noget. Nok derom! Nu ville jeg gerne smigre mig med det håb, at jeg ikke mere vil behøve at være så urolig; og det vil jeg have nødig, thi i løbet af nogle dage må jeg på ny begive mig på farten, idet jeg må være i Paris inden årets udgang; og der vil jeg spændt afvente efterretninger fra Dem, for derpå ikke længe efter at vende tilbage og finde et eller andet af mine arbejder færdigt, hvad der ligger mig meget på hjerte. Jeg opholdt mig en god del af den forløbne sommer ved Comosøen for efter mit hoved at fuldende arbejderne på den store sal, som skal modtage Deres ophøjede, enestående og udødelige værk. Mit naturlige rosværdige ønske at se det anbragt der bliver yderligere stimuleret ved min fremrykkede alder og ved mine italienske medborgeres enstemmige opmuntring.
Jeg er Dem meget forbunden for på mine vegne at have tænkt på at lade den værdige og udmærkede hr. Tenerani tildele en særlig anerkendelse for hans smukke arbejde, Psyche, som han er i færd med at udføre for mig. Jeg skriver straks til hr. hertug Torlonia for at bekræfte over for ham min ordre at debitere mig så vel de hundrede luigi [louis d’orer], som er hævet til ovennævnte hr. Tenerani, som de to tusinde scudi, som De behager at ville hæve til vort store arbejde.
Det vil derpå også være nødvendigt, at De vil have den godhed at tænke på Deres anden værdige elev, hr. Freund, eftersom De meddeler mig, at han arbejder for mig, hvorfor jeg vil bede Dem, i overensstemmelse med vor aftale, fra tid til anden at udbetale ham de summer, som han vil have nødig.
Det vil glæde mig at høre, at hr. Girometti begynder at udføre de to kaméer, som jeg har bestilt hos ham. Jeg har nylig modtaget et brev fra ham, hvori han meddeler mig, at han kun har én sten til Frend’s statue; men jeg gav den anden og større til herre Tenerani her i Firenze, for at han ved lejlighed skulle give ham den til deri at udføre hans Psyche.
Jeg glæder mig til modtagelsen af brevet fra herr Pistrini, som de bebuder mig, og gad gerne se, hvorledes han vil undskylde sig for sin lange opsættelse at et arbejde, som er mig så magtpåliggende, og hvoraf han allerede havde fuldendt tre stykker inden min afrejse fra Rom. Sandt at sige må jeg tilstå Dem, at hvis dette arbejde ikke allerede var så langt fremskredet med de stykker, som er sendt mig, ville jeg have opgivet det, og i stedet ladet det udføre på anden måde, i pietre dure, eller i det mindste i bjergkrystal, som jeg har i overflod.
Jeg lykønsker Dem af ganske hjerte til det ærefulde nye arbejde, som er tildelt Dem til det interessante monument, som De omtaler. Det er en lykke at leve i et århundrede, i hvilket der lever en Thorvaldsen. Jeg føler det, og jeg har beviset derfor i min lykkestjerne. Også at have ham som ven er en lykke mere for mig, som jeg værdsætter mere end alt andet, og som gør mig stolt over at kunne kalde mig uforanderligt

Deres sande ven og tjener
Grev Sommariva


[Oversat af Øjvind Andreasen. Let revideret.]

Arkivplacering

m8 1823, nr. 114

Sidst opdateret 10.05.2011