Nicolai Søtoft
Nysø
Bertel Thorvaldsen
Nysø
Dateringen fremgår af sangen.
Kommentarerne til denne sang er under udarbejdelse.
Den 19de Novbr 1843.
Hr Thorwald han er sig den fermeste Mand,
Han kan hvad han vil og han vil hvad han kan.
Med Meiselen lystig, betænksom og stærk,
Han digter i Marmor det deiligste Værk:
En Digter er Thorwald trods Povel og Peer,
Virgil, samt Horats og den blinde Homeer! –
Al Verden ham kjender fra Island til Rom,
Til Constantinopel, hvor aldrig han kom.
Som Konge han har sig en Throne, saa fast,
Som selv ”Kjøbenhavnsposten” aldrig gjør Last;
Til Keiser og Pave han spiller sin Trumf;
Thi Guderne fører han selv i Triumph.
Som Bølgen sig bryder mod Islandets Kyst,
Af Hekla opstiger en Flamme saa lyst:
Den skinner i Norden med Stjernernes Krands,
Hr Thorwald er Flammen og Lyset er hans;
Thi Herren han er dog den fornemste Mand,
Han kan hvad han vil og han vil hvad han kan.
Hr Göthe han qvad om Orangernes Lund,
Det førte Hr Thorwald i selv samme Stund,
Paa Snekken han foer da ”didhen ja didhen” –
Men nu er han kommen tilbage igjen:
Staaer op alle Mænd, hvor han sidder ved Bord,
Champagnen sprudler: Høit leve Hr Thor!
Denne sang blev sunget ved Thorvaldsens fødselsdag på Nysø 19.11.1843.
Forfatterens navn fremgår ikke af sangen, men af Stampe, op. cit., p. 229.
Sidst opdateret 01.09.2019