14.2.1812

Afsender

Jacqueline Schubart

Afsendersted

Pisa

Afsenderinfo

Rødt laksegl med aftryk: “Elisa”.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: à / Monsieur / Monsieur Alberto Thorvaldsen / Chevalier de l’ordre de Danebrogne. / à / Rome.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Pisa il 14 Febbrajo 1812

Spero che il Nostro buon amico Thorvaldsen avrà ricevuta una lettera scrittali dal Maestro Fiodo in nome mia, nella quale gli dette i detagli della sofferta malatia del mio caro Ermano che lo colpi al suo ritorno di Olanda in Patria Sua. Il cielo clemente vegliò su dei giorni tanti preziosi per me gli amici e l’umanità. Ebbe la fortuna trovarsi in cosi fatal momento in seno di una famiglia adorata ne ricevette un’assistenza amor[o]sissima la quale secondato dalla cura abile di una vecchio e bravo Medico lo salvarono dall’orlo della tomba. La Providenza divina benedì le loro sforzi riuniti, e accontenti a l’asciare ancora tra noi, un Mortale tanto degno di Suoi favori. Ciò che ho sofferto nel sentire la nuova terribile d’una malattia cosi fiero non e possibile di farsene una idea. Ero andato con la mia piccola Società à Firenze verso la metà di Novemb[re] per aspetarvi il mio caro Amico il quale speravo infine riabracciare nei primi giorni di Dicembre. Oime! un colpo amaro tanto chi poteva aspettarselo ? Non so come ho pottuto resistere a tal distanza! dal oggetto che amo più di me stesso saperlo in pericolo di vita e non potendo volare al suo socorso! passai tre settimani nell’angoscia la più crudele, quando mi fu concesso al fine di aprire il mio cuore alla dolce speranza di rivedere il mio buon Marito; lasciai Firenze, e tornai a Pisa, ove aspettiamo tra pochi giorni il nostro caro Ermano. Le mie ultime lettere sono dal 28 Gennajo di Francfordt, ne parti l’istesso giorno; la sua salute era buona, sosteneva la fatiche del viaggio come se non fosse mai stato malato: Sperava essere a Augusta il primo di Febbrajo. Affari d’importanza per il suo governo lo tratterebbe colà 4 giorni poi per il Tyrolo a Milano ci vorrebbe 11 a 12 giorni ancora; ma possiamo aspettarlo verso il 20 di questo Mese. – So che mio buon Marito desiderebbe parlargli a voce, avendo cose importante e grate a comunicarvi. Spero adunque che se non è digià partito da Roma quando mia lettera ci arrivi, non vorrà indugeare a porsi in Viaggio. Forse che l’amico Lundby, che passò in fretta Pisa per recarsi a Napoli vi avrà veduto al suo passaggio per Roma, e avrà combinato al Suo ritorno in Toscana di venire in compagnia del nostro caro Thorvaldsen ? potrebbe convenire ad intrambi.
Avendo fatto situare sopra una collonna il Busto in Gesso del mio caro Ermanno nella salla ove si pranza desiderei di mettere il mio di rimpetto. Prego adunque nostro amico Thorwaldsen di farne gettare due esemplari in gesso, e mandarmele quanto prima.

Spero di cuore che la febbra vi avra lasciata per sempre; un cambiamento d’aria potrei giovarvi ne sono persuaso.

La mia salute è sconcertato. Una tossa nervoa e convulsa mi tormenta giorno e notte. Non posso ancora liberarmene. Il ritorno del caro mio Marito mi rendra la Calma di Spirito della quale sono priva da tanto tempo.

Un saluto ai pochi amici che posso avere in Roma. – Nella lusinga vedere tra poco il nostro buon amico Thorwaldsen, lo saluto di cuore

La Sua Vera e Sincera
Amica Elisa de Schubart.

Oversættelse af dokument

Jeg håber, at vor gode ven Thorvaldsen vil have modtaget et brev skrevet til ham af Maestro Fiodo i mit navn, i hvilket jeg meddelte ham enkelthederne angående min kære Hermans sygdom, som ramte ham ved hans tilbagekomst til fædrelandet fra Holland. Den milde himmel vågede over et liv så dyrebart for mig, for vennerne og for menneskeheden. Han havde den lykke at befinde sig i et så skæbnesvangert øjeblik i en tilbedt families skød, fra hvilken han modtog den kærligste hjælp, hvilken i forbindelse med en gammel og udmærket læges dygtige behandling reddede ham fra gravens rand. Det guddommelige forsyn velsignede deres forenede kræfter og indvilligede i endnu en stund at lade blive iblandt os en dødelig så værdig dens gunstbevisninger. Hvad jeg har lidt ved at få efterretning om en så heftig sygdom er det ikke let at forestille sig. Jeg var rejst med mit lille følge til Florens omkring midten af november for der at afvente min kære vens ankomst, hvem jeg senest ventede at omfavne på ny i de første dage af december. Ak! Hvem kunne forestille sig at et så bittert slag? Jeg forstår ikke, hvor jeg har kunnet holde stand i en sådan afstand! fra den person, som jeg elsker højere end mig selv, at vide ham i livsfare og ikke kunne ile ham til hjælp! jeg tilbragte 3 uger i den grusomste sjælekval, da det endelig blev mig forundt at åbne mit hjerte for det søde håb at gense min kære mand. Jeg forlod Florens og vendte tilbage til Pisa, hvor vi i løbet af få dage venter hvor kære Herman. De sidste breve jeg har fra ham er fra den 28. januar fra Frankfurt, hvorfra han rejste samme dag. Hans helbred var godt, han udholdt rejsens anstrengelser, som om han aldrig havde været syg. Han håbede at være i Augsburg den 1. februar. Forretninger af vigtighed for hans regering ville opholde ham der 4 dage, derpå til rejsen igennem Tyrol til Milano ville der yderligere medgå 11 a 12 dage, men vi kan vente ham omkring den 20. i denne måned. – Jeg ved, at min gode mand ville ønske at tale mundtligt med Dem, idet han har vigtige og kærkomne ting at meddele Dem. Jeg håber derfor, hvis De ikke allerede er rejst fra Rom, når mit brev ankommer der, at De da ikke vil tøve med at begive Dem på rejsen. Måske Deres ven Lundby, som I hast passerede Pisa for at begive sig til Neapel, vil have opsøgt Dem ved hans gennemrejse i Rom, og vil have lagt sin tilbagerejse til Toskana således, at han kan rejse I selskab med vor kære Thorvaldsen? det ville være en fordel for begge.
Efter at have stillet gibsbusten af min kære Herman på en søjle i spisesalen, kunne jeg ønske at opstille min som pendant. Jeg beder derfor vor kære ven Thorvaldsen at støbe to eksemplarer deraf i gibs og sende mig dem snarest muligt.

Jeg håber inderligt, at feberen vil have forladt Dem for bestandig, en luftforandring ville kunne gavne Dem er jeg overbevist om.

Mit helbred er vaklende. En nervøs hoste ledsaget af kramper plager mig dag og nat. Jeg har endnu ikke kunne blive af med den.
Min kære mands tilbagekomst vil gengive mig min sindsro, den jeg har været berøvet i så lang tid.

En hilsen til de få venner, jeg kan have I Rom. I håbet om inden længe at se vor god ven Thorvaldsen hilser jeg Dem af hjertet.
Deres sande og oprigtige veninde Elisa de Schubart

[Oversat af Øjvind Andreasen. Let revideret.]

Arkivplacering

m3 1812, nr. 9

Emneord

Sidst opdateret 22.09.2015