Finnur Magnússon
København
Omnes
Dateringen fremgår af den avis, hvori denne tekst blev trykt.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
[…]
(Indsendt.) Uddrag af et Brev fra en ved sin videnskabelige Dannelse udmærket, i Italien reisende, engelsk Adelsmand, til en Ven i Kjøbenhavn, dateret Rom den 28de Februar 1837:
– “Hyppige Besøg i Deres berømte Landsmand Thorvaldsens Attelier have her især forlystet mig: han maa med Rette ansees for de nyere Tiders ypperste Billedhugger. Den i sin Tid høistpriste Canova er nu for det meste glemt. Hans Værker taale aldeles ikke at sees ved Siden af Thorvaldsens. Om der end ellers intet mærkværdigt var at see i Kjøbenhavn, fortjente det dog at besøges, blot for at kunne beundre de herlige Billedstøtter af den store Mester, som jeg nu haaber ere blevne opstillede der i ders største Kirke. ” –
Hvad kan man da ikke i sin Tid haabe for Kjøbenhavn af det paatænkte Thorvaldsenske Museum! At saavel Danmarks Hæder, som Kiøbenhavns og følgelig hele Landets Velstand og Anseelse ville, naar det kommer i Stand, vinde uberegnelig derved, forekommer Indsenderen heraf (som ellers aldeles ingen Deel har i den det vedkommende Plan eller Indbydelsen til dens Fremme) at være saa klart, at det ingen videre Udvikling behøver. – Grækenland frembragte den klassiske Oldtids største Kunstnere, Digtere og Videnskabsmænd. Den uforgængelige Ære, som det saaledes for Aartusinder siden vandt, blev vistnok, i vore Dage, Hovedaarsagen til dets endelige Befrielse for langvarigt Trældomsaag, samt til det græske Folks aandelige og politiske Gjenfødelse. De som søge at undertrykke den Sandhed, at det er en stor Ære for Danmark at have frembragt den nyere Verdens Phidias, eller stræbt at forhindre at hans Værker der kunne faae et dem og ham værdigt Gjemmested, betænke vel ikke den Skam eller Skade som deres ubegribelige og blinde, om end nok saa vel meente Iver mod det omhandlede Foretagende, i Fremtiden den muelig kunde volde det danske Folk. For dem vil Efterslægtens Saga kun kunne frembringe den Undskyldning: De vidste ikke hvad de gjorde.
[…]
Dette er en artikel, der blev trykt i avisen Dagen, nr. 82, 6.4.1837.
Ifølge Barfod, op. cit., er teksten skrevet af Magnússon.
Sidst opdateret 18.08.2016