Christian 8.
København
Just Mathias Thiele
Napoli
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Kjøbenhavn, d. 24. Febr. 1825.
Min kjære Thiele!!!
Det har været mig særdeles kjært at modtage Deres interessante Skrivelse af 15. Januar, i hvilken De gjør Rede for Deres Tids Anvendelse og meddeler saa saare udførlige Tidender om Thorvaldsens og vore andre Landsmænds Arbeider. Beskuelsen af Roms Kunstskatte og Kunst-Mærkværdigheder i Selskab med dannede og forstandige Kunstnere har vist for Dem været til sandeste Gavn til Udvikling af den høiere Kunstsands, som De, ved allerede forhen at gjøre Dem bekjendt med Kunstværker og ved videnskabeligt Studium havde stræbt at danne. Hvem skulde kunne fortænke Dem i, at De valgte Sommermaanederne til Ophold i Roms bjergfulde Omegn, i Særdeleshed da De selv udøver Landskabstegning. Neapel er desuden skjønnest om Foraaret, men der synes mig De bliver for kort. Kunde mit Brev træffe Dem der, hvilket dog neppe er muligt, da anmodede jeg Dem saameget hellere om at blive der noget endnu, til kort før den stille Uge, for at kunne besøge Neapels herlige Omegn, men ogsaa for at foretage Undersøgelser over de Neapolitanske Malere, som jeg begyndte, men ei fik Tid at fuldende. De maatte i den Henseende først henvende Dem til Cavaliere Arditi (som nu er Æres-Medlem af vort Academie) og opnaae Tilladelsen til at gjøre Dem bekjendt med den Neapolitanske Skoles Mestere i gli Studii.
Efter dette Bekjendtskab med Malerne maatte De besee Malerierne i Kirkerne, notere Dem det mærkelige ved hvert Malerie af Betydenhed og Mesterens Navn, og saaledes vilde De være istand til at samle Materialier til den Neapolitanske Kunsthistorie, som Fiorillo behandler alt for overfladigen, men til hvilken man finder [den] bedste Veiledning i Danielis Reisebeskrivelse (om jeg husker Navnet rigtigt) – – – saa at man ved Neapolitanernes egen Ukyndighed herom fristes til at troe, at denne Skole er fattig, endskjøndt den tæller mange udmærkede Mestere.
I Neapel maatte De desuden søge Kjendskab med mine Venner Monsignore Capece-Latro, forhen Erkebisp af Tarent, – med Cav. Monticelli, Secretair for Videnskabernes Academi, med Canonicus Iorio, som er ansat ved den Kongelige Antiquitets- og Vase-Samling, og med flere Videnskabsmænd. Cavaliere Carelli, en stor Myntkjender, vil maaskee medgive Dem nogle Mynter, anskaffede for mig, og Hr. San Angels’s Kjendskab maa De ogsaa gjøre ved Monticelli, da han besidder Malerier og en skjøn Antiksamling og forstaaer sig paa Malerierne i Kirkerne. Skulde De være tilbagekommen fra Neapel, da vil jeg haabe, at De har udrettet det meeste af hvad jeg her bad Dem om, hvis ikke vil det dobbelt fortryde mig, at jeg ikke skrev Dem før til derom.
Jeg seer med Fornøielse, hvor varmt De føler Skjønhederne og Aanden i Thorvaldsens uforlignelige Kunstværker. Hans Christus har jeg desværre ikke seet, men jeg kender den af Tegning og Beskrivelse og veed, at alle tabe sig i Beundring ved at beskue dette saa fuldkomne Kunstværk. Det er derfor en stor Roes, at Apostlene ere denne Christus værdige. Det skulde fornøie mig at erfare, at Thorvaldsen ikke forskyder Freunds Taddæus. Gruppen Johannes, som prædiker i ørken, maa efter Deres Beskrivelse at dømme være særdeles skjøn. Overmaade sindrige finder jeg Allegorierne, som have tjent til Motiverne for de tvende Figurer: religiøs Grandskning og Aandsstyrke, som skal udføres til Pave Pius VII’s Monument. Yndige maa de tvende Basreliefs være, som De beskriver, og hvor glædeligt for os alle, at vide vor mageløse Thorvaldsen i en saa uafbrudt Virksomhed. Hvad De siger mig om Freund og Bissen, kan ikke andet end glæde mig; jeg veed, Freund er beskjæftiget med at fuldende de bestilte Arbeider, og dernæst har han tilsagt mig at ville vende tilbage til Fædrenelandet, hvor vi kunne have ham behov. Bissen vil vist gaa frem med mærkværdige Skridt. I Deres næste Brev beder jeg Dem at meddele mig Underretning om Thorvaldsens Dom om denne talentfulde Kunstner og at sige mig, om han ikke arbeider under Thorvaldsens Øine. Jeg seer, at han allerede vover sig til Statuer, hvilket jeg haaber vil lykkes. Naar Kassen med Deres Buste hjemsendes under min Adresse, skal det fornøie mig at vise Dem denne Tjeneste.
Jeg har nylig modtaget Chev. Cammucinis Svar, og beder Dem at gjengjælde Hilsenen paa det forbindtligste. Catels Malerier ere vist yndige. Det, som jeg besidder af ham, er en sand Prydelse for min Samling.
Det skal meget fornøie mig at see Dem tilbage til Fædrenelandet, endog førend Deres Reisetid er forløben. Ved den Stemning, der er for Dem i Academiet, og da Secretairposten endnu er ubesat, saa vil det være til Fordeel for Dem, ei at blive borte over den bestemte Tid, og jeg lover mig alt godt for Dem af den indgivne Ansøgning om Ansættelse som Secretair ved Academiet.
Jeg henlever, min kjære Thiele
Deres velvillige Christian Frederik.
Dette brev er skrevet af efter Thiele, op. cit.
Sidst opdateret 04.01.2018