NN
Bertel Thorvaldsen
København
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette digt er under udarbejdelse.
Til Thorvaldsen.
(I Anledning af Festen d. 16de Oktbr.)
“Thorvaldsen kommer!” saa lød det frydfulde Sagn fra det Fjærne,
Og med længselsfuldt Blik vi stirrede glade fra Kysten,
Om vi ej mægted at øjne den gyngende Snække, som førte
Hen mod sit Fædrelands Strand den laurbærkronede Konstner.
“Thorvaldsen er her!” saa juble nu Danfolkets tusinde Stemmer;
Rygtet flyver fra Mund og til Mund paa Begejstringens Vinger;
Danmarks Kvinder og Mænd og snehvide Gubbe ved Staven,
Yndige Piger og sjælfulde Ynglinger svævende ile,
Higende nærved at skue den Store, Europa beundrer.
Kjærlig i festlige Kredse de slynge sig om Dig, og flætte
Hulde Forglemmigej ind i din Laure og spæde Kjærminder.
Tit har jeg læst i Skjaldens Digt om den fredsæle Thorvald:
From han var og beskeden og venlig, ”en Blomst udi Freden.”
Nu har jeg skuet dig selv, du store, du elskede Thorvald!
Nu gjenkjender jeg dig i Digterens Harpeklang ene.
Tavs, beundrende stod jeg blandt Ynglinger, ukjendt og stille;
Taaren, som hellig Begejstring fremlokker, randt fra mit Øje;
Ej jeg vovede frygtsom at trykke dig varmt til mit Hjerte;
Venligen rækked du hid dog din Haand til den ukjendte Yngling;
Mindets Rose du skjænked mig; – Thorvald! jeg glemmer dig aldrig!
B – B –
Dette digt blev trykt i avisen Dagen, Nr. 250 i oktober 1819 i anledning af den store fest til Thorvaldsens ære på Skydebanen i København 16.10.1819 umiddelbart efter Thorvaldsens tilbagekomst til Danmark 3.10.1819.
Digtet er her skrevet af efter Barfod, op. cit. Forfatteren bag initialerne BB er ikke identificeret.
Sidst opdateret 22.12.2015