Gottlieb Bindesbøll
København
Bygningskommissionen for det Thorvaldsenske Museum
København
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Ifølge Kommissionens Begjæring giver jeg mig herved den Ære, at indsende medfølgende 15 Blade, specielle Tegninger, nemlig:
Nr. 1. Plan over Beliggenheden af det Thorvaldsenske Musæm,
– 2. Plan af Kjælderetagen,
– 3. Plan af Stueetagen,
– 4. Plan af øverste Etage,
– 5. Facade mod Stormbroen,
– 6. Facade mod Kanalen,
– 7. Facade mod Slotsgaarden,
– 8. Facade mod Slotskirken,
– 9. Gjennemsnit af Gaarden og begge Endefløiene,
– 10. Gjennemsnit af Gaarden og begge Sideiløiene med Indgangsdøren til Christussalen,
– 11. Gjennemsnit af Gaarden og begge Sidefløiene med Hovedindgangsdøren til Gaarden,
– 12. Gjennemsnit af alle Værelserne i Sidelløien mod Slolskirken,
– 13. Plan og Gjennemsnit af Værelserne nærmest Christussalen,
– 11. Gjennemsnit af alle Værelser i Fløien mod Kanalen,
– 15. Gjennemsnit af Forsalen,
ledsagede af en Forklaring over de foretagne Forundringer og vedlagte 10 Stk. specielle Overslag over Bekostningerne ved samme.
| Kjøbenhavn den 29de August 1840 | Ærbødigst G. Bindesbøll. |
Indlagte specielle Overslag andrage:
| Murerarbeide Tømmerarbeide Stenhuggerarbeide Kobbertaget Smedearbeide Snedkerarbeide Glarmesterarbeide Malerarbeide Harthugger- og Brohuggerarbeide |
115,302 Rdl. 82 Sk. 21,426 ––– 45 – – 26,950 –––– 5 – – 24,219 ––– 16 – – 2,893 –––– „ – – 3,001 ––– 48 – – 1,139 ––– 64 – – 414 ––– 48 – – 4,428 ––– 32 – – Tilsammen 109,875 Rdl. 52 Sk. |
Forklaringen var følgende:
De væsentligste Forandringer, som jeg har foretaget ved mit Projekt til Thorvaldsens Musæum, efter at de i 1839 indleverede Tegninger vare approberede, ere:
Pilotage og Grundmuur
Under Skillerumsmuren i Sidefløien lagt en Pæl til (3 i Stedet for 2) og Grundmuren gjort 10’’ Bredere (see Tavle 14).
Kjælderne.
1. De ere dybere nedgravede, deres Vinduer blevne større, for at give mere Tørhed. See Tavle 2 og 10.
2. Afløbsrenderne for Vandet, der samler sig i Gaarden, ere nu ledte i lige Flugt med Gaarden gjennem Fløien mod Slotskirken, for bedre af sikkre Kjælderne mod Fugtighed. See Litr. D, Tavle 9 og 12.
Forhallen.
1. Den gamle Frontmur (dens Beliggenhed see Tavle 3) nedrevet indtil Fundamenterne og en ny Mur opført 1 Alen 21 Tommer tyk paa den gamle Grundmur.
NB. De fleste Stemmer i den første Bygningskommission vare for Conserveringen af denne Mur, kun 1 Stemme (Kapitain Schaper) yttrede alt dengang Tvivl imod dens Soliditet. Den senere Undersøgelse har aldeles bekræftet disse Tvivl; den bestaaer af uensartet Murværk fra forskjellige Perioder. Da den altsaa ei tilbyder Sikkerhed nok, man den nedtages til det gode, faste Fundament. At den nye Mur bliver opført tykkere, er en simpel Følge af at den ei kan have den inderligere Forbindelse imellem Sten og Kalk, som den gamle vilde have havt, dersom den havde været ensartet heelt igjennem og som erstattede den Kraft, den nye faaer ved en forøget Tykkelse.
2. Forhallens Hvælving lagt 3 Alen lavere; (see Tavle 9). Derved faaer jeg et bedre Forhold mellem Hallens Høide og de Billedstøtter, der skal opstilles i samme. Det samlede Tagværk over dens Hvælving og over Corridoren ind mod Gaarden har faaet en mere simplificeret og tillige fastere Construktion.
NB. Det havde alt i længere Tid været mit Ønske, at erholde mere hensigtssvarende Forhold i Forhallen, og jeg var netop beskjæftiget med at udføre den Forandring, som her fremlægges, da der i Kommissionens Møde den 10de Februar blev beslemt, at der skulde forlanges speciellere Tømmeroverslag af Kapitain Kerrn. Da jeg endnu ikke havde udført Tagværket til denne Forandring i Tegningen, blev Overslaget hertil gjort efter mit mundtlige Angivende og findes anført i Kapitain Kerrns Beregning af 13de Februar.
3. Forhallens indre og ydre Dørindfatninger kraftigere angivne overeensstemmende med Bygningens architektoniske Charakter. Denne Forandring har jeg alt angivet til Medlemmerne af den første Bygningskommission, efter at mine Tegninger vare indleverede.
4. De tvende mellemste Piller i Corridoren ind mod Gaarden (Tavle 9, Lite. c) have faaet et kraftigere Fremspring, saa at de kunne bære en Altan til forøget Afvexling og Luftighed i den øverste Corridor.
Sidefløjene
1. Den underste Etage forhøiet (see Tavle Nr. 7, 10, 11).
Herved blev det, muligt, at bringe en langt større Overeensstemmelse tilveie mellem Fløien mod Slotsgaarden og den mod Kanalen end før havde været Tilfældet. En anden Følge, som fulgte heraf til Fordeel for Construktionen, var, at Muren imellem Forhallen og Corridoren (see Tavle 9) kom til at bære de tvende Vederlag for den store Hvælving i Forhallen og den underste Hvælving i Corridoren saa nær i lige Linie, at deres Tryk møder gjensidigt.
NB. Denne Forandring var en Virkning af, at Løngangens Arkade, som forenede Slottet med Musæumsbygningen og som i de approberede Tegninger findes benyttet til Sideindgang, var blevet nedrevet, medens mit indleverede Projekt var under Bedømmelse. Da Musæumsbygningen efter bemeldte Arkades Nedrivelse staaer aldeles isoleret, blev det uundgaaeligt, at omarbejde Facaden ind mod Slotsgaarden. Denne Omarbeidelse, hvorved som i det Følgende vil sees, ogsaa Trappen vinder i Lys, blev forelagt Bygningskommissionen og bifaldet i Mødet den 31te Januar d. A.
2. Den lange Skillerumsmur i begge Sidefløiene forstærket med 1 Stens Mur i alle de mindste Studier, som ere betegnede “f” i Tavle 3, 4. Herved blev mere Plads vundet, til at føre ikke allene Skorstensrørene, men ogsaa Varmerør. Vel have de sidste hidtil ikke været paatænkte, men godt vilde det vistnok være, om de bleve opførte, da man saa med Lethed kunde sørge for Bygningens Tørhed, ifald det skulde vise sig, at der med Hensyn til Kunstværkernes Conservation vilde behøves Opvarmelse om Vinteren. De angivne Studier kunne taale at miste den ene Stens Mur i Dybden.
3. De af den første Bygningskommission anbefalede Ankere gjennern Corridorens flade Buer ere anbragte mellem Gulvet og Buen. Da det er gammel fast Mur og da desuden Trykket af den øverste Etages Mur her kommer til Hjælp, ansaae jeg dette Leie for aldeles hensigtsmæssigt for bemeldte Murankere, saameget mere som Pillerne mellem de store Vognskursporte. hvor de ellers skulde ligge, ikke bør svækkes mere end de alt ere det.
NB. Da det er ifølge de Bemærkninger, hvormed den tidligere Bygningskommission ledsagede Indstillingen af mit Projekt, at jeg har optaget disse Ankere, kunne de naturligvis ikke findes i de approberede Tegninger, som netop have fremkaldt hine Bemærkninger.
4. De 4 Tværskillerum (a, a, a, a, Tavle 3, 4) have faaet en halv Stens Mur til. for at erholde Symmetri paa Vinduesvæggen. Denne Forandring er en Følge af det forandrede Endeparti.
5. Studiernes Sidevægge have faaet en Sokkel 2 Alen høi (f, Tavle 14) til Opstilling af Basreliefferne. Min første Plan var at anbringe Basreliefferne i flade Fordybninger paa Væggene. Men i dette Tilfælde maatte Valget af de Relieffer, der skulde placeres i hvert Værelse, i Forveien være bestemt, førend Murene opførtes. For nu at bevare den ønskelige Frihed i Valget saa længe som muligt, og for at vinde lidt mere Spillerum med Hensyn til Mellemrummenes Størrelse, er ovenmeldte Sokkel anvendt.
6. 4 Studier vundne til i hvert Stokværk. Om disse see i det Følgende.
7. Trappen i Fløien mod Slotsgaarden har vundet saavel i Beliggenhed som i Belysning. I Stedet for 1 Vindue har den nu faaet 3. Det Trykkende i det halve Stokværk, som laae under dens Repose, er faldet bort.
NB. Ogsaa denne Forandring er en Følge af Løngangs-Arkadens Nedrivelse. Den blev forelagt Kommissionen den 31te Januar og bifaldet af samme (see § 1 under Sidefløjene).
Endepartiet mod Kirken.
1. De to store Studier paa Siderne af Salen for Christus og Apostlene, som før gik heelt gjennem Bygningen, ere nu afdelte i tvende Stokværk i Flugt med Sidefløjenes Studier. 12 Værelser ere vundne, hvor der før var 2, og denne Forøgelse vil paa. flere Maader komme Thorvaldsens mindre Statuer og hans andre Samlinger tilgode. Studierne gg, Tavle 4, 13, ere bestemte til hans Jason og Mars, der saaledes komme til at staae hver for sig.
2. Bagfacaden mod Kirken har erholdt en symmetrisk Dekoration, hvorved den er bragt mere i Harmoni med den øvrige Bygning.
NB. Den første af disse Forandringer er forelagt Bygningskommissionen og bifaldet i Mødet den 31te Januar. Da Kommissionen derpaa i Brev at 10de Januar til Stadsbygningskommissionen havde anholdt om, at de tvende Mure mellem Kirken og Musæummet maatte bortfalde, og dette var indrømmet, paafulgte Forandringen Nr. 2. Herved maa jeg tillige omtale den mørke Trappe, som laae paa den søndre Sido af Christus-Salen. Den findes ikke i mit første Projekt; i de approberede Tegninger er den imidlertid angivet, da jeg fandt, at det søndre store Studium var for dybt, og jeg vilde benytte den overflødige Dybde til en Kommunikation med Loftet. Ved den sidstomtalte Forandring af Bagfacaden faldt den atter bort, da jeg skaffede mig den attraaede Kommunikation paa tvende andre Punkter (e, e, Tavle 4) og derved vandt større Simpelhed i hele Endepartiets Plan.
Detailforandring ved de udvendige Døre.
For større Varigheds Skyld ere alle Kæmpferne over disse Døre gjorte saameget stærkere, at de kunne mures i Stedet for at de før vare af Træ.
Det her anførte vil, haaber jeg, tilstrækkeligt oplyse, baade naar de væsentligste Forandringer ere paatænkte, og hvad der har foranlediget dem samt deres Resultater. Aarsager som Arkadens Nedrivelse og den gamle Frontmurs Ombygning kunne ei falde mig til Last; thi Pluraliteten af Byguingskoinmissionen stemte for at conservere og benytte bemeldte Mur, og Arkaden faldt uden denne Kommissions Medvirkning og efter at mit Projekt alt var indleveret. At jeg derimod har tilladt mig at omarbeide Planen i Endepartiet, lægge Hvælvingen dybere i Forhallen, bringe mere Overeensstemmelse i de architektoniske Forhold og mellem Bygningens forskjellige Dele, er en naturlig Følge af den Frihed, hvormed en Kunstner behandler sit Arbeide, saalænge han troer, at kunne tilvinde det større Fordele. Jeg har imidlertid ved disse Omarbejdelser hverken forladt den oprindelige Charakter, som jeg havde givet mit Projekt, og som maaske meget har bidraget til at erhverve det Bifald; heller ikke er jeg, som de vedlagte Overslag ville vise, gaaet ud over den Sum, der er bestemt til Bygningens Opførelse, og den Tilvæxt, som det første Overslag har faaet, haaber jeg vil være retfærdiggjort ved Omfanget af de Forbedringer, som jeg i alt Fald har bestræbt mig for at give Bygningen. Det vil tillige sees, at jeg ikke har handlet uden i Overeensstemmelse med den mig tilforordnede Bygningskommission. Dersom jeg ved Forstærkningen af Pilotagen og Grundmurene under Sidefløjenes Skillerum har offret min egen Overbeviisning, saa har det været en Følge af de Vilkaar, hvorunder jeg maatte handle. Det var mig paa Bygningens og paa den store Kunstners Vegne, hvis Liberalitet mod sit Fødeland har fremkaldt dette Foretagende, af særdeles Vigtighed, at Bygningsarbeidet ei skulde blive standset alt i Marts Maaned, og de artistiske Hensyn, den Nødvendighed i at holde sparsom Hus med Rummet ovenfor Kjælderen, der gjorde det umuligt for mig i flere væsentlige Punkter at nærme mig til den Opposition, som optraadte imod mig, – gjorde sig ikke gjældende i Fundamenterne eller i Kjælderetagen.
| Kjøbenhavn den 29de August 1840. | Ærbødigst G. Bindesbøll. |
Dette dokument er indscannet fra Bruun & Fenger, op. cit., som nævner, at originaldokumentet befinder sig i Magistratens arkiv.
Sidst opdateret 09.07.2019