13.5.1840

Afsender

Københavns Borgerrepræsentation

Afsendersted

København

Modtager

Københavns Magistrat

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Ved Skrivelse af 27de f. M. har Magistraten tilstillet Forsamlingen i Gjenpart en under 18de næstforhen fra Committeen for Opførelsen af Thorvaldsens Musæum indkommen Svarskrivelse paa Magistratens Meddelelse angaaende den i de 32 Mænds Forsamling fremsatte Formeening, om ikke bemeldte Committee maatte antages at have opfyldt sit Hverv saaledes, at de til det Thorvaldsenske Musæum indsamlede Midler kunde modtages af Kommunen til Anvendelse efter Bestemmelsen, idet de 32 Mænd havde formeent, at der neppe skeer nogen yderligere Indsamling af frivillige Bidrag, hvilke ei heller vilde blive ydede, og at i alt Fald en særlig Committee i dette Øiemed ikke syntes nødvendig. Denne Sag har derefter været forelagt Forsamlingen til Overveielse, som har besluttet derom at meddele Følgende:
Borgerrepræsentanternes nuværende Forsamling føler sig efter de af Committeen meddelte Oplysninger ikke opfordret til videre at inhærere den af de 32 Mænd yttrede Formeening om, at Committeens Virksomhed kunde synes nu at burde ophøre, men den har troet, i de af Committeen i ovenmeldte dens Skrivelse til Magistraten yttrede Anskuelser at finde en Anledning til at fremsætte nogle Bemærkninger, hvilke den her skal meddele Magistraten med det Ønske, at de ved Magistratens gode Foranstaltning maa blive bragte til Gomrnitteens Kundskab.
Forsamlingen troer, at burde forudskikke den Forsikring, at den tilfalde erkjender de store Fortjenester, Committeen har af det hele det Thorvaldsenske Musæum betræffende Anliggende, idet den ved sin Opfordring til Landsmænd og Medborgere lagde den første Sten til hin for Fædrelandet som for Hovedstaden saa vigtige Indretning, og derefter med saa megen Iver og Uegennyttighed søgte at fremme denne hæderlige Sag.
Men naar Committeen formeener, at den maa ansees for at være ene autoriseret til at drage Omsorg for de Thorvaldsenske Kunstskatte, indtil den til et Musæum bestemte Bygning bliver færdig, kan Forsamlingen ikke andet, end antage denne Formeening for at være i Strid med de Pligter, der paaligge Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse.
Thi vel er det saa, at Conferentsraad Thorvaldsen i det Brev af 8de October 1838, hvoraf en Afskrift er bleven meddelt, har anmodet Committeen om, at drage Omsorg for at Musæets herværende Eiendele paa en passende Maade kunne blive opstillede og en nøiagtig Fortegnelse derover forfattet, men da han i det den 5te December 1838, altsaa 8 Uger senere forfattede og den 8de samme Maaned confirmerede Gavebrev, i § 1, c har udtrykkeligen erklæret, at den Deel af de deri nævnte Kunstgjenstande, som er ankommen eller endnu maatte ankomme til Danmark, under alle Omstændigheder er og forbliver Staden Kjøbenhavns Eiendom, maa upaatvivlelig den Committeen givne Bemyndigelse antages, om ikke aldeles dog tildels at være gaaet over paa Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, hvem Tilsyn med og Omsorg for alle øvrige Staden tilhørende Eiendomme ved Lovgivningen er overdraget, og Borgerrepræsentanterne, som i saa Henseende staae Kommunen til Ansvar, kunne ikke, hvad angaaer de Thorvaldsenske Kunstskatte, unddrage sig fra de dem med Hensyn til Stadens samtlige Eiendomme paahvilende Forpligtelser eller overdrage disses Opfyldelse til nogen anden Autoritet, paa hvilken de ei kunde have Indflydelse.
Vi formeene saaledes, at Nødvendigheden vil være indlysende af, at Kommunalbestyrelsen ikke bør savne Leilighed til at deltage i Tilsynet med og Omsorgen for de hertil ankomne Thorvaldsenske Kunstskatte og i Bestyrelsen af de dermed i Forbindelse staaende Anliggender, og dette saameget mere som flere Foretagender, der kunde have en væsentlig Indflydelse paa disse Gjenstandes Værdi, derved kunne sættes i Forbindelse, i hvilken Anledning vi blot, ville henvise til den af Committeen uden Magistratens og Borgerrepræsentanternes Medvirkning ansøgte og Musæets Bestyrelse paa 10 Aar forundte Eneret til at foranstalte Afbildninger af de Thorvaldsenske Kunstværker, og troe, at Committeen efter at være bleven gjort opmærksom herpaa, selv vil finde, at ei Noget kan være til Hinder derfor. En saadan Medvirkning vil efter vor Formeening paa den meest passende Maade finde Sted, naar de Medlemmer af Magistraten og Borgerrepræsentationen, som i sin Tid ere dertil delegerede, saaledes som det og ved deres Udnævnelse af Borgerrepræsentanterne har været paatænkt, med Committeen for Oprettelsen af Thorvaldsens Musæum deltage i samtlige dens Forhandlinger, hvad de Tvende af Borgerrepræsentationen delegerede angaaer, ved Siden af det dem senere specielt overdragne Hverv at tage Sæde i Bygningskommissionen.
Endelig troer Forsamlingen, ikke at burde lade den Yttring, som indeholdes i Slutningen af Committeens Skrivelse “at den ikke skylder Kommunalbestyrelsen Regnskab for de den af Subskribenterne betroede Penge” gaae uimodsagt hen. Committeen skylder upaatvivleligen sine Subskribenter et nøiagtigt og detailleret Regnskab for de til Opførelsen af Thorvaldsens Musæum af samme indbetalte Summer; men da de Thorvaldsenske Kunstskatte, til hvis Opbevaring dette Musæum opføres, tilhører Staden, som og har at sørge for Musæets Vedligeholdelse i Fremtiden, og da ifølge den kongelige Resolution af 13de November f. A. de til Musæets Opførelse fornødne Summer, efter at det, som ved den af Committeen foranstaltede Subskription allerede er indkommet, eller fremdeles maatte indkomme, dertil er blevet anvendt, skulle udredes af Staden Kjøbenhavns Midler, maa denne Stads Bestyrelse vistnok have Interesse ved at samtlige de ved hin Subskription indkomne Bidrag virkeligen anvendes til Musæets Opførelse, og som en Følge heraf ogsaa være berettiget til at fordre Beviis herfor.
Kjøbenhavn i Borgerrepræsentanternes Forsamling den 13de Mai 1840.

H. P. Hansen. Henr. Prætorius.
H. G. Müffelmann. G. Sibbern. Markussen. Kerrn. C. Hedemann.
A. D. Borgen. A. H. Bjerre. P. F. Hagen. Balthasar Christensen.
J. C. Lund. Meinert. J. H. Lund. H. Kyhl. P. G. Hansen.
Duntzfeldt. Rentzmann. A. Øst. Sager. Conr. Weidemann.
Algreen Ussing. C. N. David. Lunde. Knutzon. Owen. Fibiger.
H.H. Herforth. L. N. Hvidt. H. P. Hansen. Hagen. A. Scherfig.

Generel kommentar

Dette dokument er indscannet fra Bruun & Fenger, op. cit., som nævner, at originaldokumentet befinder sig i Magistratens arkiv.

Arkivplacering

Ukendt arkivplacering, se dog ovenfor.

Andre referencer

Sidst opdateret 01.12.2011