Friederich Ernst von Prangen
Odense
Jonas Collin
København
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Ved ærbødigst at tilbagesende Hr. Capitain Sibberns Skrivelse til Bygningskornmissionen for Thorvaldsens Musæum, undlader jeg ikke efter Deres Høivelbaarenheds Opfordring, at yttre mine Anskuelser angaaende de i bemeldte Skrivelse yttrede Betænkeligheder.
Ved Hvælvingers Construktion bør Bygmesterens Formaal at være, at Modstandsvæggene aldeles ikke give efter for Hvælvingens Tryk og Spændkraft; thi endog en ringe Eftergivelse kan blive meget farlig. Hiint Formaal opnaaes derved, dels at de behørigen funderede Modstandsvægge gives saadanne Dimensioner, at de, betragtede som en fast Masse, ere i det Mindste i fuldkommen mechanisk Ligevægt med Hvælvingens Tryk; dels at hine Modstandsvægge opføres med behørig Forsigtighed i Henseende til Materialernes Valg, Bearbeidelse og Anvendelse, i Særdeleshed ved at iagttage, at ingen Deel af Bygningsværket betynges formeget. forinden Mørtelen i Fugerne har vundet den behørige Haardhed; dels endelig ved at Hvælvingen selv ligeledes opføres med behørig Omhu. Jeg finder altsaa Hr. Capitain Sibberns Udtryk ikke aldeles correkt, naar han siger, at Modstanden, man giver en Hvælving, bør være saa vidt muligt ens til de forskjellige Sider: Regelen er, at Modstanden bør til ingen af Siderne være for svag; men det kan ikke skade, om Modstanden maatte have et Overmaal af Styrke til en af Siderne. At ville bygge en Hvælvings Stabilitet paa Ensformigheden af Sætningen, anseer jeg for meget prekært. Derimod er jeg med Hr. Capitain Sibbern enig i, at ansee Forhallens Hvælving som en Construktion, der udfordrer den allerstørste Omhu og Forsigtighed i Udførelsen. Denne Gjenstand er ingenlunde undgaaet Opmærksomheden af den Committee, som jeg havde den Ære at være Medlem af: vi have ofte talt derom, og navnligen har jeg selv gjort Hr. Landbygmester Bindesbøll opmærksom paa, at her var Intet tilovers, om jeg end selv har sammenlignet Modstandens Styrke med de antagne Principer og Formler og fundet den efter disse tilstrækkelig, saavel for Hallen selv som for Corridoren. Med Committeen har jeg derhos antaget, at Detaillen af praktiske Forsigtigheds- og Forstærkningsmidler, som kan og bør anvendes, ikke vedkom os, men den udførende Bygningsdirektion, og vi ansaae os berettigede til at antage, at i denne Henseende Intet vilde blive forsømt, der kunde ansees som nødvendigt eller i det Mindste gavnligt for at sikkre Værkets Stabilitet. Jeg bør protestere imod, at Forsømmelsen af tekniske Specialiteter begrundes paa det generelle Bifald fra den ældre Bygningscommittee.
Jeg følger videre Hr. Capitain Sibberns Bemærkninger:
Taget bør, dersom det construeres derefter, ikke virke udadstræbende paa Gaardmuren og denne bør, hvis den udføres behørigt, ikke kunde sætte sig under Hvælvingen. Hvis jeg erindrer den omtalte Ydermurs Construktion ret, ville Buer, spændte imellem 2de Hjørnepiller og nogle Mellempiller, forøge dens Modstandsevne og tillige formindske den store Hvælvings Spænding; Mellempillerne behøve i dette Tilfælde langtfra ikke den Styrke som Hjørnepillerne; de paa førstnævnte hvilende Buer holde hverandre i Ligevægten og støtte saaledes Pillerne.
Forslaget, at lade forme Hvælvingssten, er visseligen særdeles at anbefale. Committeen har derhos supponeret, at disse Sten skulde forfærdiges porøse og lette, en Sag, der først blev bragt paa Bane af Bindesbøll selv.
Betræffende Overhvælvingen af Sidefløjenes Studier formoder jeg, at de bredere Studier ville overhvælves med fladere Buer, hvorved jeg antager, at ingen Mislighed vil opstaae for Skillerummene, – Mellemvæggene –, der paa halv Høide betydeligen afstives ved Gulvets Bjælkelag. Hvis dettes Construktion indrettes med behørigt Hensyn til saadan Afstivning, kan efter min Overbeviisning en Tykkelse af 2 Sten være tilstrækkelig. De afstives desuden netop ved de paa hver Væg fra de 2 modsatte Sider trykkende Buer.
Mindre for disse saavel med hinanden forenede og afstivede Skillevægge, som for de gamle Ydermure selv holder jeg disses gode Forbindelse med Skillevæggene for vigtig, og Hr. Capitain Sibberns Forslag dertil for meget hensigtsmæssigt, ligesom den foreslaaede Forandring af Ydermuren imod Gaarden. Ihvorvidt yderligere Forstærkningsmidler maatte være især nødvendige for det største Studium imod Slotskirken, kan jeg ikke saa nøie erindre; jeg maa henholde mig til min forrige almindelige Bemærkning angaaende den ældre Committees Formeening, at overlade saadant til den udførende Bestyrelse.
Jeg deler ikke den Anskuelse, at en Hvælving bør have Frihed til at sætte sig. Bygges der af godt Materiale med meget smaae Fuger og med behørig Paamuring paa Hvælvingens underste Deel, da kan en saadan Sætning aldeles undgaaes, hvilket jeg tør paastaae efter flere egne Erfaringer. Jeg foretrækker en Hvælvings Muring paa Forskaling eller i det Mindste paa Forskalings-lægter, fremfor den paa fri Haand.
Da jeg ikke har Tegninger m.v. for Øie, kunne lettelig Feiltagelser være indsnegne i de ovenstaaende Bemærkninger, hvorfor jeg tør haabe billig og godhedsfuld Overbærelse.
Med den meest udmærkede Høiagtelse
| Odense den 25de Marts 1840. | Deres Høivelbaarenheds ærbødigst hengivne Prangen |
Dette dokument er indscannet fra Bruun & Fenger, op. cit., som nævner, at originaldokumentet befinder sig i Magistratens arkiv.
Sidst opdateret 30.11.2011