20.10.1839

Afsender

Københavns Magistrat

Afsendersted

København

Modtager

Københavns Magistrat

Modtagersted

København

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af Bruun og Fenger, op. cit.

Resumé

Kommentarerne til denne beslutning er under udarbejdelse.

Dokument

1) At det af Architekt Bindesbøll forfattede Forslag til Indretningen af den af Hans Majestæt Kongen skjænkede Bygning til et Musæum for Thorvaldsens Gave indstilles til Antagelse, dog saaledes, at Omkostningerne ved dels Udførelse søges paa enhver mulig Maade nedsatte, og maa under ingen Omstændigheder overstige i det Hele 200,000 Rdl.

2) At i Forbindelse med hvad af Committeen for Thorvaldsens Musæum er indsamlet stilles til Anvendelse i den Orden, som bemeldte Committee og Kommunalbestyrelsen efter fælles Overlæg maatte finde at være fordelagtigst, af Byens Midler et Beløb af 60.000 Rdl.; men at Magistraten i Forbindelse med de 32 Mænd derefter have at indkomme med Forslag om, hvorledes det Øvrige, efter Afdrag af hvad der ved Subskription er indkommet eller forventes at maatte indkomme, bliver mere at, tilveiebringe.

3) At Arbeidet ved Bygningen paabegyndes strax og udføres med muligste Kraft og Hurtighed.

4) At Magistraten autoriseres til, efter Overlæg med Committeen for det Thorvaldsenske Musæum, at overdrage Bygningsarbeidernes Udførelse til Architekt Bindesbøll under Tilsyn af en Bygningskommission, bestaaende af dertil af Magistraten, de 32 Mænd og Committeen for Thorvaldsens Musæum mellem dem selv udvalgte Medlemmer.

Generel kommentar

Dette dokument gengiver, hvad kommunalbestyrelsen i København vedtog på et møde.
Teksten er indscannet fra Bruun & Fenger, op. cit., som nævner, at originaldokumentet befinder sig i Magistratens arkiv.

Arkivplacering

Ukendt arkivplacering, se dog ovenfor.

Andre referencer

Sidst opdateret 30.11.2011