8.8.1840

Afsender

Gottlieb Nicolai Sibbern

Afsendersted

København

Modtager

Bygningskommissionen for det Thorvaldsenske Museum

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Tilskrift: Til Bygningscommissionen for det Thorvaldsenske Musæum.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Fra Stadens Borgerrepræsentanter have vi, som fra Forsamlingen Delegerede i Bygningscommissionen for det Thorvaldsenske Musæum, modtaget følgende Skrivelse, som i Gaar Aftes, den 7de dennes er afleveret i min Sibberns Boelig:

“Efter at Forsamlingen i sin Tid havde modtaget Hrr Capitain og Muurmester Sibberns Skrivelse af 10de Martz d: A: betræffende den Fremgangsmaade, der formeentligen bør følges ved Udførelsen af Bygningsarbeidet for det Thorvaldsenske Musæum for at sikkre Bygningen den fornødne Soliditet, have vi bragt Sagen til Behandling af den samlede Communalbestyrelse, efter hvis Beslutning den i Overeensstemmelse med allerhøjeste Resolution af 13de Novbr f: A: nedsatte Bygningscommission for Musæet derefter er bleven anmodet om at indhente og tilstille Communalbestyrelsen en nøiagtig Erklæring fra Bygningsinspecteur Bindesbøll angaaende fornævnte Skrivelse. Efter at denne Erklæring er bleven indsendt har Communalbestyrelsen erhvervet Betænkning i Sagen fra det Kongelige Akademie for de skjønne Kunster tilligemed en Erklæring fra Akademiets bygningskyndige Medlemmer, hvoraf vi finde at disse i det Væsentlige give de af Hrr Capitainen fremførte Anker og Bemærkninger Medhold.

    Idet vi herhos fremsende Afskrift af denne Betænkning samt af den dermed fulgte Erklæring, skulde vi ikke undlade efter den Anledning, det i Sagen Passerede dertil giver, at have de Herrer, som Forsamlingens Delegerede i Bygningscommissionen for det Thorvaldsenske Musæum, anmodede om uopholdeligen paa Forsamlingens Vegne i Bygningscommissionen at nedlægge Protest imod Bygningsarbeidets Fortsættelse, indtil et til den endelige Udførelse skikket Project med tilhørende Detailtegninger og Beregninger er bleven indgivet og af rette Vedkommende antaget, samt at give Bygningscommissionen tilkjende, at vi finde os foranledigede til ei alene at gjøre alle Vedkommende personlig ansvarlige for en muelig Tilsidesættelse af denne Protest men og at reservere Communens Ret med Hensyn til det Ansvar, som maatte være en Følge af den Maade, hvorpaa Arbeidet allerede er paabegjyndt.

Om fornævnte Anmodnings Efterkommelse forvente vi Forsamlingen meddeelt Underretning.

Kjøbenhavn, i Borgerrepræsentanternes Forsamling d. 6te August 1840

Paa Borgerrepræsentanternes Vegne
Henr Prætorius
som Viceformand

/C Nyholm

Til Dhrr Capitain og Muurmester Sibbern og Grosserer J. H. Lund

Hvilket jeg ikke har skuldet undlade strax at meddele den meget ærede Bygningscommission; og da Hr Grosserer Lund er bortreist fra Staden, skeer denne Meddelelse paa hans og egne Vegne. De i Skrivelsen omtalte Gjenparter følge herved.

Kjøbenhavn d. 8de August 1840

ærbødigst
G Sibbern

Arkivplacering

Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1573, 40

Emneord

Sidst opdateret 09.07.2019