Eksekutorerne for Thorvaldsens bo
Antagelig København
Udenrigsdepartementet, København
København
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
28 Marts 44
Til det Kongl Depart f. d udenl Sager
No 7
Med Conferentsraad Thorv.s nylig indtrufne Død paaligger det os, som Ifølge den 10 § i Tillægsbestemmelsen af 25 Januar 1843 til hans under 1 [?] Dec 1838 oprettede Testamente ere indsatte til executores testamenti uopholdelig at drage Omsorg for at hans i Rom værende Eiendom, saavel Penge, der staa hos Banquier Torlonia, som hans Kunstsager Bøger &c der for største Delen forefindes i den af ham forhen beboede Leilighed, bringes hertil for at komme Museet, der er hans Universalarving, og som er henlagt under vor udelukkende Bestyrelse, tilgode. I første Henseende have vi allerede henvendt os til Consul Dalgas i Livorno og Kunstagent Bravo i Rom og befuldmægtiget dem til strax at tage alt under deres Bevaring og Forsegling for at Kunstsagernes Overførelse hertil med første gunstige Leilighed kunde iværksættes, og i førstnævnte Henseende agte vi med den næste Post at give Würtembergske Consul Hr Kolb, med hvem den Afdøde i denne Henseende allerede havde begyndt at indlede Underhandlinger, det fornødne Overdrag, nemlig først til at faae Mellemværendet opgiort, og, dernæst paa vor nærmere Opfordring, at remittere Midleren hertil.
Da det imidlertid er umuligt her at forudsee om der, saavel ved Boets Behandling, som ved Kunstsagernes Afsendelse, eller paa anden Maade kunde indløbe Vanskeligheder, og hvilke disse kunde være, saa vilde det for Sagen, der tør ansees som et National-Anliggende, være af særdeles Gavn, om nogen Mand af Betydenhed der paa Stedet kunde og vilde træde op som det Thorvaldsenske Museums Beskytter. Dette vilde neppe nogen kunde giøre med mere Held end den østerrigske Gesandten [sic] Grev Lützou. Det er i denne Anledning vi ærbødigst udbede os det Kongl Departements bevaagne og kraftige Bistand, ved at anbefale Anliggendet til ham, og sætte ham i Kundskab om at Undertegnede ere den rette og eneste Auctoritet der efter Thorvaldsens Død kan disponere over hans efterladte Eiendomme. –
[i venstre margen på første side, tilføjet med anden hånd:]
NB
sendes til
Cons. D.
[I venstre margen på første side på den anden led, tilføjet med Brocks hånd:]
Fremlagt d 10 April 1844 i Conftd Thorvaldsens Bo.
Collin
Sidst opdateret 27.06.2011