A.S. Ørsted
Rødt laksegl.
Jonas Collin
Antagelig København
Udskrift: Høivelbaarne / Herr Conferentsraad Collin, Ridder
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Det er at formode, at den Pavelige Regjering, hvis Thorwaldsen skulde døe i Rom, vilde erkjende ham, der er dansk Embedsmand, som en Fremmed, der, skjøndt i lang Tid, dog kun som Gjæst havde opholdt sig i Rom, og hvis Efterladenskaber saaledes skulde behandles efter hans Fædrenelands Love. I den udstedte Døbeattest for hans i Aaret 1813 i Rom fødte Datter benævnes han og D: Alb. Thorwaldsen de Copenhagen in Dannemark. Men selv om man vilde betragte ham som domicileret i Rom, vilde der intet kunde indvendes mod Gyldigheden af det Testament, han maatte oprette, naar det skeer i lovlig Form; thi, uden at kjende de nuværende romerske Love, er jeg dog vis paa, at, i Overeensstemmelse med den Justitiaenske Ret, saavelsom i Medhold af den canoniske Ret, tilkommer Enhver, der ikke efterlader sig legitime Børn, Ascendenter eller Sødskende en fuldkommen Testationsfrihed. Af Thorvaldsen har en ved Kongelig dansk Bevilling legitimeret Datter kan ikke være i Veyen; thi enten antager man denne Bevilling for ugyldig i Rom, hvilket egentlig maatte blive Resultatet naar man ei vil erkjende Thorvaldsens Charakter som dansk, eller og maa man følge Bevillingen i sit hele Indhold, og da hjemler den ham Testationsfrihed. Det vilde dermed være særdeles tilraadeligt, at Thorvaldsen, i sit Testament, udtrykkelig benævner alt hvad han vil efterlade sin Datter; thi, dersom man vilde betragte ham som domicileret i Rom, vilde Legitimations Bevillingens Gyldighed kunne blive angreben, men ikke hans lovlig indrettede testamentariske Dispositioner. Hvad Testations Formen angaaer, da er det, naar Sagen kommer under Behandling her i Riget, nok, at Testamentet er oprettet for Notarius og to Vidner; det stemplede Papir er noget uvæsentligt, og dermed kan Testamentet altid forsynes her hjemme. Efter den gamle romerske Ret behøves derimod syv Vidner, som særlig dertil maae være kaldte, og iøvrigt mangelfrie. Sandsynligvis gives der nu en simplere Testations Form; men raadeligst er det i alle Tilfælde, at Thorvaldsen herved benytter sig af en paalidelig Lovkyndig (en udmærket Jurist behøves aldeles ikke, men det var vigtigst, om det var en Mand, paa hvis Redelighed der kunde stoles, og dersom man ikke har en saadan grundet Tillid til Een, kunde man vel forsikkre sig ved at spørge Flere, den eene uafhængig af den Anden).
Hvad der vilde blive det værste, om Danmark skulde have det Uheld at miste Thorvaldsen i Rom, er, at der ventelig der existerer decimations Afgifter naar Arv udføres; thi den Pavelige Regjering er en af de faa, hvormed der endnu ikke er sluttet Foreening om slige Afgifters Ophævelse. Thorwaldsens over alt Pengeværd ophøiede Kunstskatte maae, selv betragtede fra en lavere Side, kunne ansættes til en saare betydelig Sum, hvis Størrelse saa temmelig vilde beroe paa Taxatorernes Godtbefindende, og, dersom den pavelige Fiscus ved denne Leilighed skulde være animeret af Virkelyst, vilde man altsaa have let ved at skaffe den en betydelig Sum, hvilket dog sikkert er mod Thorvaldsens Ønsker. Forudsat, at der retlig er saadan Afgift at svare i Rom, veed jeg kun to Midler, eet at Thorvaldsen vilde indrette sig paa at ende sit skjønne Liv i Danmark, hvad der vilde svare til alle danskes Ønske, eller og at den Danske Regjering arrangerede Sagen forud med den Pavelige Regjering, hvilket uden Tvivl beqvemmeligst lod sig udrette gjennem den Østerrigske. Maaskee dog Thorvaldsen selv kunde bevirke et Decret, der fritog hans eventuelle Efterladenskaber for Afgiften. Hvis han erklærede, at han ellers vilde forlade Rom, maatte det, som det synes, være et virksomt Middel.
Her har du nu, min gode Ven, hvad jeg veed at sige om den Thorvaldsenske Sag. At du ikke fik Svar igaar var, fordi jeg først igaar Aftes fik Acterne i Sagen ang. hans Datters Legitimation, som jeg først vilde eftersee. Hvis du, i at meddele Indholdet af det Forestaaende, skulde finde det klogere at modificere et eller andet, for stærkere at animere ham til det, som var det sikkreste og ønskeligste, at han gik tilbage til Danmark, overlader jeg det til dig, skjøndt jeg maa bemærke, at det fo[reko]mmer mig tvivlsomt, om det ikke var bedre, at han bevægedes dertil [og]saa at arrangere Sagen for det Tilfælde, at han maatte ende sit Liv [i] Rom, da han ellers maaskee udsætter Testamentficationen og dog tillige udsætte sin Hjemreise.
Din
Ørsted
Sidst opdateret 10.05.2011