G.F. Hetsch
København
Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum
København
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Da det synes, at Planen med Thorvaldsens Museum ikke har funden saameget Gienklang hos det danske Folk, at de til dens Realisation nødvendige Summer ville kunne ventes tilveiebragte, tillader jeg mig at fremsætte følgende Spørgsmaal og Forslag, hvorved denne Plan maaske turde erholde mere Indgang hos det store Publicum, og saaledes muligen lettere kunde blive iværksat. –
– Var det ikke tænkeligt, at formaae Thorvaldsen til den Erklæring, at han skjænker alle sine Kunstskatte, for dermed at grundlægge et Central= eller National=Museum, og at han saaledes selv gav heele Foretagendet en mere almindelig og reen national Retning?
– Kunde det derefter ikke udvirkes hos Regjeringen, at den kongelige Maleriesamling, som for Øieblikket har et maadeligt og farligt Opbevaringssted, der desuden kun er midlertidig og snart kan fratages den igien, blev overgivet Nationen til Eiendom, for at indlemmes i et saadant Museum?
– Kunde ikke andre udmærkede Kunstværker, som Regjeringen er i Besiddelse af, og deriblandt især Alexanders Triumftog i Marmor, blive skjænket til dette Museum, for at kunne erholde en mere passende Plads og en bedre Belysning end den hidtil paatænkte, efter hvilken et af den nyere Tids fortrinligste Kunstværker skulde anbringes over Vinduerne i et Værelse paa Christiansborg, hvor en Gipsafstømning vilde giøre aldeles den samme Tieneste?
– Kunde endeligen ikke enkelte Institutioner, eller Kunsterne og andre Privatmænd, der ere eller vorde Eiere af dertil qualificerede Gienstande, formaaes til det Løfte, efter Haanden at afstaae slige Sager til et saadant Museum, eller paa andre Maader at sammenvirke til dets Forskjønnelse o.s.v.?
Thorvaldsen vilde vinde i Nationens og heele den dannede Verdens Øine ved den liberale Tænkemaade og den Selvfornægtelse, hvorved han forhindrer at der skulde opføres et Museum alene for ham, og alligevel vil han være den, som har givet Anledning til, at den danske Nation opreiser dette Museum for Kunsten, og han vilde som Giver af det Bedste, som Plastiken hidtil har at fremvise i Danmark, og som Stifter af det heele Værk noksom virke for den gode Sag, uden at derfor Museets fremskridende Livsprincip vilde blive indskrænket til hans Gaver og standset ved hans Død.
Regieringen vilde vinde i Popularitet, ved at afstaae til Nationen en Eiendomsret, hvorved den ikke taber det Allermindste, og derved ikke alene give Leilighed til Udviklingen af ædel og sand National-Følelse, men uberegnelig meget bidrage til heele Culturens Fremskridt iblandt Folket.
Selv Samfund som Kunstforeningen eller enkelt Individuer vilde finde kjærkommen Anvendelse af deres Midler, til paa en grandios og værdig Maade at kunne medvirke til Kunstens sande Fremme i Fædrelandet. –
Naar nu saaledes vindes en udvalgt Masse af Kunstskatte, der stedse kunde forøges, men ogsaa jo længere jo mere sigtes og renses, og saaledes ogsaa i Tidens Længde et stedse levende Interesse for samme kunde vedligeholdes; saa vilde Trangen til Opførelsen af en Bygning, hvori disse Nationen tilhørende Skatte kunde opbevares og frit nydes, for heele Folket blive langt mere følelig og Sagen vilde langt mere betragtes som Noget, hvorpaa Nationens Ære beroer, end det hidtil synes at have været Tilfælde, og man vilde, efter en fornyet fra Thorvaldsens selv udgaaende Opfordring, kunne anvende langt kraftigere og, uden at synes paatrængende, dog mere virksom og vedvarende Midler, end for Thorvaldsens Museum alene. –
Til et saadant National=Museums Opførelse kunde neppe findes nogen mere passende Plads end Marmorkirkens Locale, hvis Ruiner da naturligviis maatte nedbrydes indtil Fundamenterne, men derved vilde muligen en Deel af disse og i hvert Tilfælde de ved Nedbrydningen fremkommende brugbare Materialier igien finde Anvendelse, og disse saavelsom Pladsen maatte ligeledes skjænkes af Regieringen, ligesom den ved denne Leilighed muligen kunde tilstaae forskielllige Concessioner til dem, der vilde opføre Bygninger paa de tilovers blivende Deele af Pladsen, ved hvis Salg en ikke ubetydelig Sum vilde indkomme til Hielp for Museets Opførelse. –
Ved saaledes at bygge Museet paa dette Sted, vilde foruden de ikke uvæsentlige Fordeele med Hensyn til Fundamenter, Materialier, Summen for Slaget af de private Byggepladse, o.s.v., endnu opstaae andre Fordeele for Staden, nemlig, at denne Plads derved ville erholde en saalænge savnet og tillige heldig Anvendelse, medens Kongens Hauge, hvor Enkelte have meent at Thorvaldsens Museum skulde opføres, paa denne Maade vilde blive uforstyrret og uformindsket. Saaledes vilde ogsaa denne Byes Forskjønnelse skyldes vor store Landsmands Samvirken med Regieringen og Nationen. –
Efter at de førstnævnte Quæstioner, hvorpaa dette heele Forslag beroer, vare blevne realiserede, maatte der af vedkommende Commission udstedes en Indbydelse til alle vore Architecter, til at indkomme med Projecter, der for det første blot behøvede at bestaae af nogenledes udførte Skizzer, hvori følgende Opgaver skulde løses:
Med stadig Hensyn til Terrainet af Marmorkirken og dens Omgivelser at udkaste Planer, Giennemsnitt og Opstalter til en Bygning, hvori ikke alene de af Thorvaldsen skjænkede Kunstskatte: bestaaende deels af hans egne Arbeider i Marmor og Gibs, deels af hans Samlinger af Bronzer, Vaser, Terracotter, Mynter, Gemmer, skaarne Steen, samt hans Malerier, Tegninger, Koberstik og Bibliotheket, særskildt kunde finde Plads, men ogsaa den af Regjeringen skiænkede Maleriesamling, samt Alaxanders Triumphtog i Marmor o.s.v. paa den meest hensigtsmæssige Maade kunde opbevares – Ved Udkastet af denne Bygning maatte især tages Hensyn til den fordeelagtigste Opstilling og Belysning af den benævnte Kunstgienstand, og paa den muligste Oeconomie saavel ved Rummenes Anordning som ved Bygningens Construction, uden derfor at tabe af Sigte hverken den imposante Caracteer eller den Varighed, bequemme Indretning og for al Ildsfare betryggende Soliditet, som ved en Bygning af denne Natur ere Hovedbetingelser.
Forfatteren af den Skizze, som fand vedkommende Dommeres fortrinlige Bifald, kunde derefter nærmere bearbejde den, og han maatte under Thorvaldsens og andre Sagkyndiges Raad og Medvirkning overdrages Udførelsen af det approberede Project.
| Kiøbenhavn d: 22 Juni 1837. | Hetsch |
Sidst opdateret 15.03.2016