Jonas Collin
København
Eksekutorerne for Thorvaldsens bo
København
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Jeg har oftere baade i Møderne og udenfor dem for mine Colleger ytret min Utilfredshed med at der anvendtes saa mange Penge (til Datum 16,000 Rdl.) paa Opstillingen, men forgjæves; Svaret har været, at det efter Testamentet var Professor Bissens Sag; at den nu eengang var ham overdraget, og at ingen Anden af Executorerne forstod sig derpaa.
I Betragtning af min Høiagtelse for Hr. Professor Bissen og med Hensyn til vort lange Bekjendtskab har det været, mig smerteligt at skulle med Bestemthed gribe ind i denne Sag, og jeg har derfor hidtil afholdt mig derfra, men enhver Ting har sin Grændse, og jeg seer mig nødt til nu, da der atter forlanges nye Tilskud, at protestere imod, at der anvises Mere til denne Opstilling enten ved at tage af Musæets Kapitaler eller ved paa hvilkensomhelst anden Maade at reise Penge, forinden det i Detail er undersøgt og oplyst, hvortil og hvorledes Pengene ere brugte, om alle de foretagne Arbeider have været uundgaaelig nødvendige og ere udførte med behørig Økonomi? &.
I Henseende til det ovenanførte Svar paa mine tidligere mundtlige Anker maa jeg bemærke: at i Codicillen siger Testator, “at Fuldførelsen af hans ufuldendte Værker skal mod Godtgjørelse af Musæumsfonden anbetroes Professor Bissen, som Testator haaber vil [særdeleshed paatage sig det specielle kunstneriske Tilsyn med Musæet i det Hele.”
Men dette Tilsyn kan ikke, ligesaa lidt som det af Executorerne udtalte Ønske til Hr. Professor Bissen om at besørge Opstillingen af Skulpturarbeider, involvere Indrømmelsen af et uindskrænket Raaderum til ikke blot at bestemme, hvor og hvorledes Kunstværkerne skulle anbringes, men tillige til at forandre og tilintetgjøre hvad der var forberedt, ja endog til at angribe den færdige Bygning selv, hvilket vilde være at give carte blanche paa Musæumsfonden. Den Bemærkning, at Hr. Professor Bissen er den eneste af Executorerne, som kunde paatage sig dette Arbeide, er uden Betydning; thi Executorerne have ingen Forpligtelse til personlig at udføre Opstillingen; den er derfor ogsaa, hvad Malerier, Mynter etc. angaaer, overdraget til Andre, hvilket ogsaa for Skulptur-arbeiderne var blevet Tilfældet, dersom Hr. Professor Bissen havde undslaaet sig derfor.
Betræffende den ovenomtalte Undersøgelse, som jeg finder nødvendig, fordi et Foretagende ikke er forsvaret derved at det er skeet og betalt, saa maatte den blandt Andet gaae ud paa at oplyse:
Hvilken Nødvendighed der var for, at Pudsen i mange af Stanzerne, hvis Antal maatte opgives, blev aldeles afhugget; man saae hele Læs af den ligge udenfor Musæet, – og hvad dette Arbeide, som medførte ny Fugtighed i Musæet har kostet*).
Hvor mange af de med Cement opmurede Piedestaler ere sønderslaaede?
Om det ikke antages for afgjort, at den bekostelige Gipspuds, som er anbragt paa de nye, er af meget kortere Varighed end Cementpudsen, som bliver stærkere med Aarene?
Hvad denne Omforandring af de gamle Piedestaler har kostet? og hvad Stykket af de nye, der ere forfærdigede for Busterne, har kostet? m. m.
Et detailleret Regnskab, der viser, hvad der er anvendt til hver Gjenstand, vil indeholde Svar paa flere af disse Spørgsmaal.
Saaledes som Sagen er behandlet i dens nuværende Stilling, have Executorerne et høist ufyldestgørende Kjendskab til, hvad der er passeret, – tildels en Følge af den Langsomhed, hvormed Opstillingen i Førstningen skred frem, og af den Skyndsomhed, som (i Henseende til den her nærmest paagjældende Deel) siden indtraadte. Men i alle disse Henseender ere Executorerne vel ikke uden Ansvar.
Imidlertid kan der, førend denne heele Opstillingssag saavel fra den pecuniaire som fra den techniske Side er bragt i det Klare, ikke efter min Mening være at tænke paa Musæets Aabning. Katalogerne maa desuden til den Tid være færdige, det har Kommunen, Musæets Eier, Ret til at fordre, naar dens Bestyrelse indbyder til at tage det færdige Musæum i Øiesyn. Men maaske ere alle Kataloger færdige? Til min Kundskab er derom intet Andet kommet, end de Hefter, som Licentiat Müller har besørget,
I Henhold til det Foranførte er min Paastand, at det her omhandlede Opstillingsarbeide for det Første standses, at Architekt Holms Løn indtil videre inddrages, at et fuldstændigt Regnskab for de anviste Summers Anvendelse aflægges, at et Par sagkyndige Mænd udnævnes til at gjennem-gaae det og undersøge de Anker, der ere gjorte eller fremdeles maatte gjøres i dette Anliggende.
Sluttelig er min Anmodning, at denne Note uforkortet indføres i vor Protokol.
Den 27de November 1847. | Collin. |
Dette dokument er indscannet fra Bruun & Fenger, op. cit.
Sidst opdateret 02.12.2011