12.8.1840

Afsender

Bygningskommissionen for det Thorvaldsenske Museum

Afsendersted

København

Modtager

Bygningskommissionen for det Thorvaldsenske Museum

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af mødereferatet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Den 12teAugust 1840

Efter at Professor Schouw var fra Roeskilde kommen her til Staden for, paa egne og øvrige derværende Medlemmers Vegne af den Thorvaldsenske MuseumsComitee, at bidrage til i Mindelighed at forebygge de Ubehageligheder, som den i de offentlige Blade kundgiorte Protest fra Borgerrepræsentanterne mod Bygningsarbeidets Fortsættelse maatte foranledige, henvendte han sig til Conferentsraad Collin med Anmodning om at Bygningscommissionen endnu samme Dag (den 12teAugust) maatte samles, og at han tilligemed de 2 Borgerrepræsentanter Professor David og Bagermester Sager derved maatte være tilstede, En Indbydelse skete. Med Undtagelse af Grosserer J H Lund, som var fraværende paa en Reise, mødte alle Førnævnte tillige med Capitain Schaper, som Professor Schouw siden havde indbudet. Efter adskillige Debatter hævedes Mødet uden at man kom til noget endeligt Resultat.
Derpaa holdtes et Commissionsmøde. Professor Hetsch, som Delegeret fra Comiteens Side i afdøde Professor Freunds Sted, var første Gang tilstede. Den ommeldte, Commissionen under 8de d: M: tilhændekomne, Protest, foranlediget ved Capitain Sibberns Ankeposter og Andragender, og Kunstakademiets derover afgivne Erklæring var af Collin strax omsendt blandt Commissionens Medlemmer, som havde bifaldt hans foreløbige Foranstaltning med at standse Arbeidet, og paalægge Bygnings-Inspecteur Bindesbøll snarest muligt at fremlægge de forlangte Detailtegninger og Beregninger; ligeledes var ved Circulairet bifaldt den af ham, paa Forespørgsel fra Bindesbøll, givne besked, at alle bestilte Muursten maatte modtages, og at der med Tilsynet ved Pladsen blev at forholde som hidtil.
Capitain Sibbern blev derpaa af de øvrige Medlemmer, hvilke, saavel med Hensyn til Sagen selv, som i Betragtning af det ubehagelige Indtryk, man var vidende om at den skeete Protest havde giort paa Thorvaldsen, ønskede at Arbeidet strax kunde begyndes igien, adspurgt: om nogen og da hvilken Deel af Arbeidet kunde atter sættes i Gang forinden de bemeldte Tegninger vare indleverede og antagne?
Sibbern, næst at erklære, at han med Hensyn til Thorvaldsen aldeles delede de Øvriges Anskuelser, yttrede:
1, at forsaavidt Pilotagen for Forkanten var overensstemmende med de af Bygnings=Inspecteur Bindesbøll til Kunstakademiet senest indgivne Detailtegninger saae han intet imod at Piloteringen kunde her vedblive.
2, at da Capitain Schaper i det nylig holdte Møde havde erklæret at for Øieblikket intet Muurarbeide kunde foretages undtagen ved den Deel af Bygningen som vender mod Slotskirken, og der i denne Deel vare store Afvigelser fra det approberede Project, formeente Sibbern at dette ikke burde fremmes forinden de Tegninger vare indkomne som i Borgerrepræsentanternes Skrivelse vare nævnte.
De øvrige Medlemmer ansaae sig efter disse Yttringer, ikke beføiede til at sætte andet af det standsede Arbeide i Gang end den under No 1 ommeldte Pilotage, naar den berørte Forudsætning fandt Sted, hvorom Bygningsinspecteuren blev at underrette,
Derimod anmodede de Capitain Sibbern at anvende al sin Indflydelse for at den nedlagte Protest maatte blive hævet, og fandt sig opfordret til at frasige sig alt Ansvar for de fordærvelige Følger den kunde medføre.

Generel kommentar

Dette dokument er referat fra et møde i Bygningskommissionen.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Oprettelse, 167

Emneord

Sidst opdateret 09.07.2019