11.8.1840

Afsender

Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum

Afsendersted

København

Modtager

Københavns Magistrat

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringsbegrundelsen er under udarbejdelse.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Til Khvns Magistrat og Borgerrepræsentanter.

Ved at giennemlæse Kunstacademiets og Sammes Comitées Erklæringer angaaende Cpt: og Muurmester Sibberns Ankeposter, have vi opfattet Sammes Mening saaledes, at de Indvendinger, han har giort mod BygningsInspecteus Bindesbølls Udførelse af den af ham udarbeidede approberede Plan til et Thorvaldsensk Museum, ikke saaledes afficere det paabebegyndte Arbeide, at dette burde standses indtil alle Detailtegninger fuldstændigen ere giennemførte og forsynede med Overslag, men derimod kun antyde, at Inspecteur Bindesbøll maatte, eftersom Arbeidet rykker frem conferere med Bygningscommissionen; og vilde det da beroe paa Denne, om der, naar Omstændighederne skulde giøre det fornødent at afvige fra det oprindelige Project, maatte være Anledning til at indhente Communalbestyrelsens og undertegnede Commitees Samtykke og Decision. Men foruden at der, som meldt, fra denne Synspunkt ingen Anledning kan antages at være til at nedlægge Paastand om at standse Arbeidet, er der en anden Betragtning som i høieste Maade maatte fraraade en saadan Paastand.
Den uindskrænkede Agtelse, der skyldes Thorvaldsen som Kunstner, og den Taknemmelighed, hans Fødesteder skylder ham som Donator, indeholde en uomtvistelig Opfordring for Communalbestyrelsen som for Committeen, til at bortfierne Alt, hvad der kan saare og krænke ham, saameget mere som han allerede har haft [?]Anledning nok til at blive utaalmodig ved de mange Standsninger der, mest af formelle Aarsager, haver fundet Sted med Hensyn til Bygningens Opførelse. Denne Utaalmodighed kunde let voxe til den Grad, at de sørgeligste Følger for det hele Foretagende deraf kunde opstaae. – Det maae ikke glemmes at Thorvaldsen har forbeholdt sig Disposition over de af hans Kunstskatte, der endnu ere i Rom, hvilke udgiøre vel mere end Halvdelen af hans samtlige Konsteiendomme. Det er ingenlunde paa en løs Formodning, at vi finde os forpligtede til at nævne Dette for Communens Bestyrelse, men Det er paa Grund af den Indignation, Flere af os haver været Vidne til at Th: har følt ved den paastaaede Standsning af Arbeidet og ved Maaden hvorpaa denne Paastand er fremkommen. – Han har ydermere i en Skr: af 10 de d. M. til Dem af os undertegnede der ere Executorer af hans Gavebrev og Testament; ikke alene i aldeles bestemte Udtryk tilkiendegivet sin Utilfredshed med bemeldte Fremgangsmaade, men tillige nævnt dette Tilfælde som et, der fortrinsvis kunde bestemme ham til at giøre Brug af sin Reservation. –
I Følge heraf finde vi os forpligtede til at forlange at Arbeidet ufortøvet fortsættes, ligesom det ogsaa paaligger os, efter vort Forhold til Contribuenterne, at henlede Communalbestyrelsens Opmærksomhed paa det særegne Ansvar, der hvis ovennævnte Tilfælde skulde indtræffe, vil paadrage sig med Hensyn til Danmarks Fordeel og Hæder, et Ansvar der langt vil overgaae det, som i en fiern Mulighed kunde følge af Arbeidets uafbrudte Fortsættelse og som man tildeels har troet at kunne paadrage Nogen af os. –
Undertegnede, som i Forening med Communalbestyrelsen og hvem H. M. muligen endnu maatte all:[ernaadigst] tilforordne, ere de “rette Vedkommende” til at forestaae Arbeidets Udførelse, forbeholde sig i øvrigt, hvis vi skulde finde det fornødent nærmere at yttre os i denne henseende.
Da Th: efter sin Ankomst hertil i 1838 tiltraadte denne Commitée og siden har deeltaget i Flere af dens Forhandlinger, saa have vi forelagt ham denne Skrivelse, ved hvilken han Intet har fundet at erindre –

Generel kommentar

Dette brevudkast er ført med J.F. Schouws hånd.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Oprettelse, 166

Emneord

Sidst opdateret 09.07.2019