Bertel Thorvaldsen
Rom
Rødt laksegl med helt utydeligt aftryk.
Poststempler: [xxx xxx xxx] Stato P[ontificio] og T.T. HAMBURG 12. Sept. 34.
Jonas Collin
København
Tilskrift: Høivelbaarne Hr Conferents/raad Collin
Udskrift: Høivelbaarne / Hr Conferentsraad Collin / Commandeur af Dannebrog, Depute/ret i Finantserne, etc etc etc / Copenhague / Dannemarc / par Hambourg
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Kjære høitagtede Ven!
Hvorledes skal jeg takke Dem for Deres sidste Skrivelse, som paa den fuldstændigste og mest tilfredsstillende Maade indeholdt Opfyldelsen af Alt, hvad jeg kunde ønske mig i den imellem Os omhandlede Pengesag? Jeg kan forsikkre Dem min Ven, at jeg ikke erindrer noget Brev, som har foraarsaget mig større Glæde. De bestandige Paamindelser fra min Svigersøns Side, og min egen totale Mangel paa Indsigt i at behandle saadanne Ting, blev mig paa den sidste Tid saa piinagtigt, at jeg tildels derved hindredes i at arbeide. Jeg har nu blot det Ønske, at Tilfældet vilde sætte mig istand til at overtyde min høitagtede Conferentsraad hvor inderlig glad jeg vilde være ved at kunde vise Dem en Gjentjeneste: imidlertid haaber jeg snart at kunde takke Dem paa en varmere Maade, end nu ved et Par henskrevne Ord: – saasnart jeg har fuldendt Hertug Maximilians Ridderstatue for Kongen af Bajern, er der Intet mere, som kan hindre mig fra at omfavne Dem og andre kjære Efterladte i Kiøbenhavn. Indtil den Tid, – modtag skriftlig min hjerteligste Tak og Hilsen! og beviis mig den Godhed ligeledes at bringe venlige Hilsener til Conferentsraaderne Ørsted og Holten og til Hr Etatsraad Thomsen – jeg føler mig dem Alle høist forbunden for Deres venskabelige Opmærksomhed imod mig.
Da jeg haaber snart at være i Danmark vilde det glæde mig om Consistoriet indtil den Tid vilde udsætte dets Forlangende om en formelig Regning paa det Beløb, der tilkommer mig for leverede Kunstsager til Frue Kirke: – Kristus Figuren venter desuden endnu paa den sidste Udførelse fra min Haand paa dens Plads: ikke heller er det mig klart hvorledes dette Arbeide kommer til Frue Kirke, da det oprindelig var bestemt for Slotskirken. –
Endnu engang hjertelig Tak! og bevar mig i venligt Minde!
Rom d: 28 August 1834.
Deres ærbødigs[t] hengivn[e]
Albert Thorvaldsen
Dear honoured friend,
How can I thank you for your latest letter, which in the most complete and satisfying way proved the fulfilment of all I could wish for as regards the money matter in question between us? I can assure you, my friend, that I have no recollection of a letter which has given me greater pleasure. The constant reminders on my son-in-law’s part and my own complete ignorance in dealing with such matters became so distressing for me lately that I partly was hindered in my work. I now only wish that chance would enable me to convince my honoured Konferensråd of how sincerely pleased I should be to be able to return the service: however, I hope to be able to thank you soon in a more sincere way than now by a couple of written words: – as soon as I have finished Count Maximillian’s equestrian statue to the King of Bavaria nothing else can prevent me from embracing you and others left behind in Copenhagen. Until then, – please accept in writing my most sincere thanks and regards! Please show me the kindness also to give my regards to the Konferensråd Ørsted and Holten and to Etatsråd Thomsen – I feel much obliged to them all for their kind attention to me.
As I hope to be in Denmark soon I should be pleased if Consistoriet will postpone its demand until then about a regular account of the sum I am entitled to for delivered works of art to the Church of Our Lady: – Besides the Christ figure is yet awaiting the finishing touches from my hand in situ: neither do I realize how this work will get to the Church of Our Lady as it was originally intended for the Palace Church. –
Yet again sincere thanks! and remember me gratefully!
Rome, August 28th 1834
Your most respectful,
Albert Thorvaldsen
[Translated by Karen Husum]
Kun de sidste to linjer er skrevet af Thorvaldsen selv.
Ludvig Bødtcher
Sidst opdateret 23.08.2016