7.5.1839

Afsender

Bygningskommissionen for det Thorvaldsenske Museum

Afsendersted

København

Modtager

Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.
Tilskrift: Til Comiteen for Thorwaldsens Musæum.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Den undertegnede Commission har hidindtil tragtet efter at opnaae det samme betroede Hverv ved en vedvarende gjensidig Meddelelse og Drøftelse af de forskjellige Medlemmers Ideer, hvorhos de fleste af Commissionens Medlemmer have søgt, ved gjentagen Bearbeidelse og ved at afbenytte de i Commissionens Møder stedfundne Overveielser og Discussioner at bringe deres egne Ideer Fuldkommenheden nærmere. Commissionens Protokol, der i sin Tid vil blive dens Committenter forelagt, vil nærmere udvise den brugte Fremgangsmaade. Efter at have overbeviist sig om, at Musæet udfordrer mere Plads end findes i den af Hans Majestæt Kongen skjenkede Bygninger, har Commissionen udfundet 2de Midler til at vinde større Localer; næmlig enten ved at forlænge Bygningen 15 a 17 Alen vestefter, eller ved desforuden at overbygge den imellem den skjenkede Bygnings 2de Hovedfløie liggende Gaard. Begge Dispositioner kunne paa en passende Maade svare til Hensigten, den ene paa en noget mindre bekostelig, den anden paa en noget mere grandiøs Maade; for begge Dispositioner har Commissionen nu fixeret sine Anskuelser saaledes, at Alt er modent for Bearbeidelsen i det Specielle. Denne sidste har nu Commissionens Medlem, Bygningsconducteur Bindesbøll, paataget sig at ville udføre, og Commissionen haaber saaledes, om et Par Maaneder at kunne forelægge sine Committenter de fornødne Tegninger og Overslage, saa at Bygningsarbeidet vil kunne fremmes med Kraft i den sidste Deel af Sommeren og i dette Efteraar. Det Spørgsmaal, om det ikke maatte være paa Tiden, ved Materialindkjøb og paa anden Maade at forberede saadant, ligger udenfor denne Commissions Ressort. Det Commissionen paaliggende Hverv derimod er nu fremmet saavidt, at Fraværelsen af flere af Medlemmerne ikke mere vil forsinke dets Fuldendelse. Vi bør næmlig melde, at de medundertegnede Oberst Prangen, Etatsraad Koch og Bygningsinspecteur Friis ville i Embedsforretninger være af og til i nogen Tid fraværende fra Staden, og at i Anledning deraf Capitain Schaper har paataget sig at ville fungere som Commissionens Formand.
Kjøbenhavn i Commissionen for at tilveiebringe Planer og Overslag til den af Hans Majestæt Kongen skjenkede Bygnings Indretning til et Musæum for de Thorvaldsenske Kunstværker og Samlinger, den

7de Mai 1839. Prangen Koch Schaper Friis Bindesbøll

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Oprettelse, 125

Sidst opdateret 28.11.2011