13.2.1839

Afsender

Københavns 32 Mænd

Modtager

Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum

Modtagerinfo

Ingen udskrift.
Tilskrift: Til Committeen for Oprettelsen af det Thorvaldsenske Museum.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

I Gjensvar paa Committeens ærede Skrivelse af 3de dennes, betræffende Behandlingsmaaden af Sagen om Indretningen af den af Hans Majestæt Kongen skjenkede Bygning til et Museum for de Kunstsager, hvilke Conferentsraad Thorvaldsen har bestemt Byen, undlade vi ikke, efterat denne Sag har været taget under Overveielse i en med Stadens 32 Mænd under Gaars Dato afholdt Samling, herved tjenstligst at meddele. Under Forudsætning at Committeen ikke vil ansee det af den overtagne Hverv satisficeret ved, paa Grund af de efter dens Optræden forandrede Forhold, at overlade Anvendelsen af de indsamlede Midler til Communal-Bestyrelsen, men hvorom vi forøvrigt ligesaalidet nu som før ville foranledige Discussioner, ere vi med Committeen enige i at et Slags Associations-Forhold finder Sted i den nævnte Henseende imellem den og Communalbestyrelsen; thi da Kunstsagerne ere skjænkede Byen under Betingelse at forskaffe et til deres Opstilling passende Locale, men en Deel Midler til Anskaffelsen af dette Locale ere ved Committeens Virksomhed tilveiebragte, saa maa Communalbestyrelsen, ved Opfyldelsen af dens Forpligtelse til Anskaffelsen af et Museum, søge at indrette sine Beslutninger derom saavidt mueligt saaledes, at de komme i Overensstemmelse med de Betingelser, hvorunder Committeen troer, at Anvendelsen af de indsamlede Midler kan skee. Derfor var det og at Magistraten i dens Skrivelse af 28de f. M. foreslog en fælleds Afhandling med Committeen om Tilveiebringelsen af Plan og Overslag til Indretningen af den skjenkede Bygning. I Henseende til Maaden, hvorpaa denne fælleds Afhandling kunde iværksættes, da skjønne vi ikke, at der for Øieblikket kunde være videre i denne Henseende at foretage, end at see de fornødne Planer og Overslag tilveiebragte, og forsaavidt tillade vi os at bemærke, at, da det synes at være til Opnaaelsen af dette Øiemed vigtigt at bringe alle de dertil brugelige Kræfter i den fuldstændigste Samvirken, forekommer det os, at denne Hensigt bedst vilde opnaaes, naar Committeen vilde overdrage de mellem dem værende Sag- og Bygningskyndige Medlemmer saasom Oberst v Prangen, Etatsraad Koch og Professor Hetsch at træde sammen med nogle af Magistraten Udvalgte som til Exl. Capitain Schaper, Architecterne Friis og Bindesbøll, for at disse i Forening kunde, efter Overlæg med Conferentsraad Thorvaldsen, tilveiebringe og forelægge begge Bestyrelserne den fornødne Plan og Overslag til Bygningens Indretning. Derved troe vi nemlig, at de forskjellige Ideer om Indretningsmaaden fuldstændigst vilde amalgameres og komme til den nyttigste Anvendelse, hvilket derimod ikke vilde blive Tilfældet, naar de flere Enkelte udarbeidede hver sin Plan, thi disse vilde da rimeligen komme til at staae i en Opposition til hinanden, der udelukkede de særlige Fordele, som hver for sig kunde have, fra den fælleds Afbenyttelse. Dersom Committeen nu herudi skulde være enig, formaner man, at det, naar Planen og Overslaget er tilveiebragt, vilde være tidsnok at bestemme den nærmere Afhandlingsmaade; men for det muelige Tilfælde, at Committeen skulde ønske en mundtlig Afhandling ogsaa i fornævnte Henseende, ville de samme Medlemmer af Magistraten, som tidligere have været traadte sammen med Committeen, og af de 32 Mænd istedetfor Capitain Schaper og Viinhandler H. P. Hansen, Capitain Sibbern og Silke- og Klædekræmmer J. H. Lund, paa nærmere derom skeet Tilsigelse, møde i Committeens Samlinger. Disse Mænd, som delegerede fra Communal-Bestyrelsen og repræsenterende denne, hvis Interesse ikke ganske i alle Henseender kan betragtes lige beskaffen med Committeens, formene vi under alle Omstændigheder at maatte tilkomme en collectiv Stemme i Relation til Committeen, der vis a vis til hine Mænd ogsaa havde en lige beskaffen Stemme; men da Communal-Bestyrelsens enkelte Medlemmer ikke ansee sig competente til, i et saa vigtigt Anliggende som dette, at overføre den Stemmeret, de hver især have, til andre, det vil ei heller er liqvid, at en Stemmeret vilde indrømme bemeldte Mænd i Henseende til Anvendelsen af de under Committeens Bestyrelse værende Midler, saa vil selvfølgeligen de omhandlede Delegeredes Stilling i ethvert ikke ganske liqvid Tilfælde, være confererende og i det Høieste consulerende men ikke resolverende, hvorfor de og have, uden at afgive nogen Beslutning, i alle tvivlsomme Tilfælde at overlægge det Fornødne med de Authoriteter, hvorfra de have deres Delegation. Hvad endelig angaaer Committeens yttrede Ønske om at erholde Kundskab om det Bidrag, det kunde forventes, at Byen vilde yde til Indretningen af den omhandlede Bygning til et Museum for Thorvaldsens Kunstsager, da kunne vi af flere Grunde for Tiden ei herom yttre nogen bestemt Mening; men, da Kunstsagerne kun acqvireres under Betingelse af et Museums Tilveiebringelse, saa er det formeentlig en Selvfølge, at Byen, saafremt det ikke ganske absolut maatte overstige dens Evner, vil tilskyde hvad der til Hensigtens Opnaaelse maatte mangle i de Midler, der nu haves eller fremdeles kunne tilveiebringes. Da det imidlertid heelt vel forudsees, at Tilveiebringelsen af et saadant Museum vil foruden de Bekostninger, som selve Anskaffelsen medfører, foranledige endnu flere, saa vil det være nødvendigt behørigen at iagttage alle oeconomiske Hensyn, forsaavidt det kan skee uden Tilsidesættelse af Hensigten, nemlig at forskaffe et beqvemt og passende Locale for Kunstnerens Arbeider, thi Udredelsen af de nødvendige Udgivter vil, saafremt ikke extraordinaire Resuurcer kunne aabnes, med Hensyn til den her i Staden bestaaende Lignings-Methode af Commune-Udgivterne, lede ind i mange Forviklinger.

Kjøbenhavns Raadstue, den 13de Februar 1839.

Kierulff
Schäffer Bentley Mundt Skibsted Riis-Lowson Dahl
Münter Driefer

/ [xxxxxxxx]

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Oprettelse, 115

Sidst opdateret 24.05.2011