8.1.1839

Afsender

Hermann Ernst Freund

Afsendersted

København

Modtager

Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Betænkning om, hvorvidt Vognskuursbygningen bagved Slotskirken med Fordeel kan benyttes til et Museum for Thorvaldsens Værker og Samlinger.

Beliggenhed.
 
 
 
 
 
 
 
 
Den brudte Linie, som Bygningen danner med Slotskirken, og det Tryk, som baade denne og de andre omgivende Partier af Christiansborg udøve paa den, vil altid være en uoverstigelig Hindring for det tilkommende Museums architectoniske Virkning. Isoleret i den Betydning, som her er den ønskeligste, kan det aldrig blive. Derimod kan det nok rives ud af Muurforbindelsen med Slottet, men skal det skee, maa der giøres et Brud paa den ene af de Linier (Løngangene), som forene Slottets Hovedparti med Sidebygningerne, og dette Brud vil, selv om det indskrænkes til det allernødvendigste, ikke være uden en forstyrrende Indflydelse paa den Eenhed, der nu gaaer igiennem hele Slottets Anlæg. Med Hensyn til Sikkerhed for Ildsvaade, da kommer dette Museum til at ligge i en Nærhed af det mægtige Christiansborg, som, naar dette engang bliver Hoffets Sæde, ikke er uden endeel Betænkelighed; ligesom den Foreening af saamange litteraire og artistiske Skatte, der alt findes deels i Slottet, deels i dets Nærhed, stærkt taler for, at man ikke endnu mere skulde forstørre den Risico, som der herved foraarsages.
Belysning. Lyset, saaledes som det er nødvendigt for Konstværker overhovedet og for Skulpturarbeider isærdeleshed, falder meget heldigt paa Bygningens nordlige og vestlige Side. Mod Østen er det, som en naturlig Følge af Slotskirkens Naboskab, næsten aldeles udelukket. Mod Sønden er det af forskiellig Beskaffenhed. Den Deel af det tilkommende Museum, som ligger ligeoverfor den nordre Slotsfløi, skilles fra denne ved en Gaard paa 64 Alens Brede, og Belysningen vilde, i det Tilfælde at her kun var opført sædvanlige borgerlige Bygninger, være upaaklagelig. Men Slottets betydelige Høide, 45 Alen, spærrer selv i den nævnte Afstand Lyset saaledes, at man for at erholde en Billedstøtte godt belyst i en passende Distance for Øiet, maa sætte Vinduet høiere og giøre det større, end Statuens og Værelsets Forhold byde. Og dette vil ikke allene være Tilfældet i Stue-Etagen, men ogsaa i det følgende Stokværk. Den ufordeelagtige Slagskygge, som Løngangen kaster, svækker desuden den alt mindre heldige Belysning endnu mere. Den Deel af Museet derimod, som ved Løngangen forbindes med Slottet, faaer nu slet intet Lys, og vil kun erholde et meget daarligt, naar den tilstødende Arcade nedrives.
Rummet. De Statuer, som Thorvaldsen indtil nærværende Tid har udført, beløbe sig til over 90, og meer end Halvdelen af dette Antal henhøre til større Compositioner og fordrer altsaa ikke nogen isoleret Opstilling. Betragtes nu den opgivne Bygnings Dimensioner i tvende Stokværk, nemlig udvendig c. 86 Alens Længde til c. 58 Alens Brede, Gaardpladsen iberegnet, saa vil det ved første Øiekast synes, som om her nok kunde blive Plads nok til ovenanførte Samling af Billedstøtter. Men en nærmere Overveielse vil betydeligt indskrænke Rummets Brugbarhed. Indgang, Trapper, Rum for Custoder, Muurtykkelser ville allerede nedsætte det indre Rum til c. 70 Alens Længde; Gaardpladsen, ifald den skal overbygges, kan kun afgive eet Stokværk; og den Høide, som Belysningen kræver ud mod Slottet, vil væsentligen indskrænke det andet Stokværks Anvendelse ved den nærværende Muurhøide. Der er tillige en anden Omstændighed, som vel maa bemærkes: Thorvaldsens Arbeider afvexle betydeligt i Størrelserne; der haves colossale Værker paa 10 Alen og smaa Statuer paa 2 Alen. Naar Rummet er frit, kan det benyttes med klog Sparsomhed, eftersom Konstværkernes Størrelse fordrer det; men her i det opgivne Rum have vi faste Udstrækninger i Sidebygningernes 14 Alens Brede og i Gaardsrummets 24, som svært betinge Friheden i Opstillingen. Meget Rum spildes herved overflødigt, og som en Følge heraf, bliver Pladsen langt snævrere, end den synes ved første Oversigt. Desuden skal der endnu en Deel ind i Museet, foruden Statuerne. De halvophøiede Arbeider, hvis Belysning forøvrigt giør Krav paa megen Betænksomhed, ville vi her ikke omtale, thi de skulle finde deres Pladser omkring paa Væggene; men Prof: Thiele angiver meer end 200 Buster, dertil kommer Malerier og andre Konstsager, foruden alle de Arbeider, som Thorvaldsen enten har Bestilling paa, eller som hans usvækkede Kraft endnu kan berige os med. Samle vi alt dette i vor Betragtning, saa vil Pladsens Rummelighed blive meer end tvivlsom, forudsat at der blot skal tages de allernødvendigste Hensyn, som Konstværkers Anordning og Opstilling har Fordring paa. Som en Erstatning for alle disse Mangler, anslaaes de bestaaende Mure, hvorved der skal kunne spares en betydelig Deel af den Sum, som Museet ellers vilde udkræve. Ved Bedømmelsen af deres Værdi kan Det naturligviis ei komme i Betragtning, som de have kostet at opføre, men kun Det, som de vil spare Museet i Omkostninger. herved maa man imidlertid ikke forglemme, at der maa indlægges hvælvede Kiældere under Stue-Etagen, at navnligen Gaardsrummet vil trænge til en betydelig hvælvet Substruction, for at blive beqvem til en Museums-Sal; og at saavel dette, som alle de øvrige nødvendige Forandringer og Tilsætninger, er forbundet med al den Ulempe, som følger af Forbindelsen mellem Nyt og Gammelt. Slaaer nu Pladsen heller ikke til, bliver man nødt til at udvide sig i Høiden eller i Længden, saa har man uafbrudt alle de Vanskeligheder at kæmpe med, som Beliggenhed og Belysning vedblive at lægge i Veien, og Resultatet bliver maaskee tilsidst, ikke at man har sparet i Bygningsomkostninger, men at man har anvendt det Samme under mindre heldige Betingelser, som man under heldigere Forhold kunde have havt en langt hensigtsmæssigere og smukkere Bygning for, og som var af een Støbning. Et gandske andet Spørgsmaal er det; hvad lader der sig bringe ud af denne Bygning, naar man vil anvende alt for at giøre den saa beqvem som mueligt? – Men dette Spørgsmaal kan først da komme til Undersøgelse, naar det er afgiørende bestemt, at Museet ei kan faae nogen anden Byggeplads. For Øieblikket skulle vi blot overveie Manglerne og Fordelene ved den angivne Bygning og vi kunne derfor ikke raade til, at anvende Tid og Kræfter paa at giøre Hindringer, der aldrig fuldkomment kunne hæves, saa lidet skadelige som muligt; Hindringer, vel at mærke, som betinge hele Bygningens indre Organisme, hele dens ydre Characteer, hele den Indflydelse, som man er berettiget til at vente af Thorvaldsens Museum paa vore Landsmænd og nærmest paa Hovedstadens Indvaanere. Da det tillige er aabenbart, at Hs. Majestæt har villet skiænke denne Bygning for at lette Foretagendet, ei for at giøre det besværligere, end det, ifølge hele dets compliceerte Natur allerede er; thi selv paa den bedste Byggeplads, som vi kunne vælge, vil der findes Vanskeligheder nok at overvinde, saa at vi ei uden absolut Nødvendighed skulde indlade os paa dem, der her træde os imøde: er det da ikke ligefrem vor Pligt, idet vi frembære vor Tak, tillige at forelægge alt, hvad der svækker de Fordele, som Gaven tilsigter, samt henlede Opmærksomheden paa saadanne Byggepladse, der bedre vilde passe for et Museum som det Thorvaldsenske? Hviler der ikke et betydeligt Ansvar paa os, dersom vi fordølge Sagens rette Sammenhæng? Og naar denne engang med Museums-Bygningen kommer frem for Dagen, uden at vi i Tide have oplyst den, vil man da ikke med Grund kunne bebreide os, at vi selv have bidraget til at reise den allerstørste Hindring, for at Feilgrebet kan blive rettet.
Kiøbenhavn d: 8 Januar 1839.
H. Freund H.W. Bissen. Hetsch Schaper C Kerrn

Generel kommentar

Brevet er udover Hermann Ernst Freund underskrevet af H.W. Bissen, G.F. Hetsch, Gottfried Schaper og Johan Christian Kerrn.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Oprettelse, 102

Sidst opdateret 19.05.2011