H.P. Holst, Redaktørerne ved Ny Portefeuille
København
Omnes
Dateringen fremgår af det tidsskrift, hvor denne tekst blev trykt.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
[...]
Thorvaldsen. Ifølge en Bestilling af Hs. Majestæt Kongen udfører Thorvaldsen i denne Tid en Statuette af sin Dattersøn, hvis Ansigts Lighed med den store Mester endogsaa er paafaldende. Han former ham som Jæger legende med en stor Hund, og Gruppen vil senere blive udført i Marmor.
Bissen. I den forløbne Sommer blev der af denne dygtige og geniale Billedhugger i Rom modelleret en smuk qvindelig Figur, der fletter sit Haar, og en Amor, der hvæsser sine Pile. Den første af disse Figurer, der udmærker sig ved smukke Forhold, og en skjøn Bevægelse i Lemmerne, vil blive udført i Marmor efter bestilling af Etatsraad Treschow. Foruden disse har Bissen modelleret en smuk Buste af Etatsraaden, derfor Øieblikket hugges i hans Atelier, og han er nu beskjæftiget med et eiendommeligt opfattet Basrelief: Qvinderne ved Christi Grav, bestemt for Conferentsraad Bechs Grav.
Dalhoffs Atelier. Et Besøg i denne Tid hos den dygtige Dalhoff vil næppe fortryde Nogen, der interesserer sig for Kunsten. Foruden hans Bronzefigur, efter Thorvaldsen, af Christian den Fjerde, der nu stærkt nærmer sig sin Fuldendelse, vil man med Fornøielse lægge Mærke til et Basrelief i Bronze, ligeledes efter Thorvaldsen, der er bestilt af Bille Brahe til Monumentet for Hands Madsen og bestemt at oprejses i Svaninge Kirke, og en overordentlig deilig Figur i Zink, der udstrækker Hænderne, efter en antik Statuette.
[...]
Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i Ny Portefeuille, op. cit.
Christian 4., Tidligst 18. januar 1840 - Tidligst 30. april 1840, inv.nr. A152 | |
Pietro Alberto Paulsen som jægerdreng, 1. januar 1843, inv.nr. A175 | |
Hans Madsen og Johan Rantzau, 5. marts 1841, inv.nr. A603 |
Sidst opdateret 10.04.2017