C.F. Hansen, NN
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Kjøbenhavn den 23de August 1841.
‒ I Anledning af Meddelelsen om Befrielsen af Professor Freunds „Lucas” har Vedkommende Hr. Overbygningsdirecteur Conferentsr. Hansen følt sig foranlediget til i en Skrivelse i „Dagen” for i Fredags at meddele nedenstaaende Oplysninger, hvilke Prof. Freund, hvis han endnu levede, vel bedre end nogen Anden vilde have kunnet supplere, men som maaskee desuagtet ville blive det af de af hans Venner eller Bekjendte, der have nøiere Kundskab til det her omhandlede Factum:
„Efterat Thorvaldsen ved sin Nærværelse i Kjøbenhavn i Aaret 1819 havde erklæret at ville selv udføre alle Billedværker til Frue Kirke, ankom endeel af disse fra Rom i Aaret 1825, og deriblandt ogsaa Freunds Evangelist „Lucas”, med hvilken der imidlertid ingen Bestemmelser kunde tages, forinden de øvrige tre Evangelister ligeledes imodtoges. Desuden befandtes den for stor til Nischerne baade i Slotskirken og i Portalet paa Frue Kirke, af hvilke sidste Thorvaldsen havde faaet Maalet. I Forventning af Freunds snarlige Hjemkomst fra Rom, hensattes Figuren derfor indtil videre i et Locale, hvor flere til Slottet bestemte Konstarbeider af Thorvaldsen bleve opbevarede. Freund kom hjem fra Italien, om jeg mindes ret, i Aaret 1823, men leverede ingensinde de tre manglende Evangelister, og omtalte aldrig sin „Lucas”. Hvis denne Taushed grundede sig paa en saaret Konstnerfølelse, da maa jeg beklage den altfor overdrevne Delicatesse hos en Konstner, hvis Talent ingen i større Grad erkjendte end jeg. Fra Slotsbygnings-Commissionen var ingen directe Bestilling paa Evangelisterne udgaaet til Freund, og der var saaledes ingen Anledning fra min Side til at bringe Sagen paa Bane. ‒ Først efter Freunds Død har Prof. Bissen henvendt sig til Commissionen med det velvillige Tilbud at have Tilsyn med Ommodelleringen af Statuen „Lucas”, i den Størrelse, der kunde gjøre den anvendelig i Slotskirken, og dette Tilbud er antaget samt Freunds efterladte Enke tilstaaet den forlangte Sum af 200 Specier. ‒ Professor Bissen vil imidlertid, ved at undersøge i hvilket Forhold Statuen blev at reducere, have fundet, at den originale Figur passer aldeles til Stotskirkens Nischer, og at saaledes ingen Ommodelering er fornøden. Denne Paastand kan jo vel gjøres nu, da man, ved at afskjære et Stykke af Vingerne paa det Figuren sidelagte Dyr, har faaet den indpresset i Nischen og nogenlunde til at passe; men et saadant Skridt kunde Architecten neppe tillade sig eller forsvare. Ogsaa i Høiden indtager Figuren for meget af Nischens Kuppel, efter Konstens strenge Regler; men denne Omstændighed er dog mindre væsenlig, skjøndt ethvert Misforhold skrives paa Architectens Regning. ‒ At der er Forskjel imellem hvorledes en Nische kan udfyldes og hvorledes den bør udfyldes, trænger ikke til nogen Forklaring, og for at undgaae enhver Strid om denne Smagssag, skal Figuren om faa Dage blive opstillet i Kirken, hvor da Enhver kan overtyde sig om, hvorvidt Forholdet imellem Nischen og Statuen tilfredsstiller det dannede Kjenderøie.
C.F. Hansen,
Overbygningsdirecteur”.
Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i Kjøbenhvansposten.
Sidst opdateret 03.10.2014