Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten
Kjøbenhavn
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Et Par Bemærkninger
til Texten: “Nogle ville ved at høre dette Forslag ryste med Hovedet”
Kjøbenhavnsposten Nr. 2.
(Indsendt.)
–––––––––
Thorvaldsens Museum, naar det engang kommer istand, fra Begyndelsen af skylder de Privates frivillige Bidrag sin Tilværelse, vil unegtelig høre til dets skjønneste Prydelser, og denne Oprindelse er det vel værd at bevare i Erindringen.
Saadant lader sig imidlertid ikke positivt fremstille ved et synligt Minde; thi hvorledes man end vil opbygge Museet og hvor man end vil hensætte det, vil det dog af selve Bygningen ikke aabenbare sig, at den er et nationalt Værk, fremstaaet ved de Danskes Begejstring for Konsten og Konstneren. Det er og bliver fornemmelig Erindringen, hvoraf denne Kundskab skal øses. Hvad der med Hensyn til Valget og Udseendet af Bygningen kan iagttages, er kun den negative Bestræbelse, at dette ikke kommer til at virke forstyrrende paa denne Erindring. Vilde man saaledes decorere nogle af Værelserne paa Christiansborg Slot til et Museum og deri opstille Thorvaldsens Værker, saa vilde visseligen Mindet om den folkelige Oprindelse letteligen forsvinde, ligesom det nationale Museum i saa Fald kun vilde være imaginairt og uden egenlig Existents, fordi Thorvaldsens Værker da i Virkeligheden boede og byggede hos Landets Konge. Naar derimod en særskilt Bygning indrettes til deri ene at opbevare disse Værker og øvrige Konstgjenstande og hvori de skulle have deres eget eiendommelige Huus, saa kan det Nationale ved Foretagendet hverken lide noget Skaar enten derved at den Bygning, hvis Anvendelse til Museum nu er foreslaaet, for Tiden hører til Christiansborg Slot og ligger i sammes Nærhed, eller derved, at denne Bygning er en Gave af Hs. Maj. Kongen. Paa Bidrag fra den kongelige Kasse har man stedse stiltiende gjort Regning og derved har Ingen hidtil fundet Betænkelighed. Men i hvad væsenligt forandrer det da Sagen, at Kongen yder sit Bidrag ikke i Penge, men i en Bygning, der er beqvem for Foretagendet, naar den ved de øvrige Bidrag dertil bliver indrettet. Vel vil det, naar den tilbudte Bygning bliver benyttet, stedse være vitterligt, at Landets Konge har havt Deel i Foretagendet; men, hvad Grund skulde der være til at lægge nogetsomhelst Dølgsmaal paa, at Kongen har deelt sit Folks Begejstring for en stor Konstner og hans berømte Værker. Hvilken Adskillelse man for Resten kan ville drage imellem Konge og Folk, saa er det dog aabenbart, at denne Adskillelse mindst bør komme til Orde, hvor Talen er om et stort Foretagende til Konstens Ære.
Men der ere andre og vistnok vægtigere Indvendinger, som kunne fremføres imod at afbenytte den af Kongen tilbudte Bygning til et Museum. Det er naturligt, at dersom en ganske ny Bygning paa en beqvem Plads blev opbygget og indrettet paa den for et saadant Øiemed hensigtsmæssigste Maade og construeret efter en for dette Foretagende lagt Plan, saa maatte Inconvenientser kunne undgaaes, som nu nødvendigen maae frembyde sig, hvor en i et andet Øiemed opført Bygning stal omdannes til et Museum[.] Det er saaledes unegteligt, at der vil mangle en smuk regelmæssig Plads, som kan føre til Museets Hovedindgang og at dette stedse vil tage sig temmelig ubetydeligt ud ved Siden af en saa colossal Bygning som Christiansborg Slot. At der til Opførelsen af en ny Bygning paa en hensigtsmæssig Plads savnes de fornødne Midler, er imidlertid temmelig afgjort og det kunde derfor vel være, at der vanskeligen vil findes noget andet Sted til et Museum, som ikke frembyder flere og større Inconvenientser, end dette. Det turde derhos være, at man i Almindelighed tillægger Bygningens Skjønhed og det Imposante ved den en større Vægt end de efter Sagens nærværende Beskaffenhed tilkomme.
Dersom her var Tale om at opføre en Bygning, der overhovedet skulde repræsentere den bildende Konst, hvor altsaa ikke alene Thorvaldsens Værker, men ogsaa de øvrige Konstgjenstande, som Landet eier, fornemlig den store kongelige Malerisamling, kunde finde en værdig Plads, saa vilde vi ansee det for uundgaaelig nødvendigt, at den fra Begyndelsen af blev opbygt og construeret efter sit Øiemed; thi den maatte da selv i alle sine baade ydre og indre Former være et Konstværk. Her vilde Bygningens fulde Skjønhed og Høihed være nødvendig, fordi ogsaa den skulde være Konstens Repræsentant, idet den ved et colosalt Værk lod Architecturen komme til Orde og kom til at udgjøre ligesom et System for den Detail, som fandtes indenfor Murene. Men til at gjøre en Anstrængelse, som den, der udfordres til et saadant Foretagende, er der for vort Land neppe overvejende Grund, og, saavidt vi vide, er dette, hvor interessant og vigtigt for Konsten det end kunde være, heller ikke under Ventilation. Skjønt nu et Museum af Thorvaldsens Gave vilde indeslutte hvad der for den danske Konst er af største Interesse og Vigtighed, nemlig selve Giverens verdensberømte Frembringelser, bliver Bygningen selv dog ikke Repræsentant for Konsten overhovedet eller for Thorvaldsens Muse; thi denne Muse bliver egenlig og udtømmende repræsenteret i selve Værkerne. En smuk og elegant Bygning, at opstille dem i, er altid ønskelig, men nogen selvstændig Rolle i konstnerisk Henseende har denne Bygning ikke. Selve Værkerne ere det Væsenlige og Bygningen opfylder de nødvendige Betingelser, naar den afgiver et passende og værdigt Opbevaringssted for disse, en Fordring, som den tilbudte Bygning forekommer os, efter at være undergaaet de fornødne Forandringer, tilstrækkeligen at kunne fyldestgjøre.
Skjønt det nu saaledes ikke er en æsthetisk Nødvendighed, at der construeres en ny Bygning og indrettes et Konstens Tempel til et Museum for Thorvaldsens Gave, saa erkjender dog Enhver, at vi, hvis det kunde sættes i Værk, dermed ikke gjorde mere end vor Skyldighed. Men som Sagerne nu staae, have vi vistnok kun Valget imellem enten at modtage den kongelige Gave eller fremdeles at vente og haabe paa den Hjelp, som Tiden kunne bringe. Uanseet, hvor usandsynligt det er, at Tiden virkelig vil bringe bedre Vilkaar, saa vilde det dog være høist uanstændigt, om man ved Modtagelsen af Thorvaldsens Gave endnu var saa slet forberedt, at man maatte lade sig nøie med at actere den og henlægge den indtil videre; ligesom det ikke bør tabes af Sigte, hvor vigtigt det er, at en fast og nogenlunde detailleret Plan for Værket og dets Indretning kan lægges og paabegyndes medens han endnu er her iblandt os og selv kan være med derved. Hvormeget en Forhaling af Sagen endelig vil bidrage til at svække Interessen for Foretagendet hos Publicum, og hvor upolitisk den derfor er ogsaa i denne Henseende, det falder af sig selv i Øinene.
–––––––––
Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i Kjøbenhavnsposten, 10.1.1839.
Sidst opdateret 28.07.2015