4.4.1837

Afsender

Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Dokument

‒ Angaaende Thorvaldsens nyeste Konstnervirksomhed meddele tydske Blade Følgende: Thorvaldsen er for Tiden beskjæftiget med Fuldførelsen af Modellen til Statuen af Conradin af Schwaben. Som bekjendt er dette herlige Værk bestemt til at smykke hiin ulykkelige Prinds’s Grav i Neapel. Tanken om en saadan Forherligelse tilhører Kronprindsen af Bayern. Ved hans Ophold i Neapel lykkedes det ham, endskjøndt ikke uden Vanskelighed, at erholde den neapolitanske Regjerings Tilladelse til Oprettelsen af dette Mindesmærke. Da der ikke haves noget authentisk Portrait af Conradin, saa er der tilstedet Konstneren Frihed til at afbilde ham saa skjøn som Historien skildrer ham. Thorvaldsen har vidst at lade ham træde os imøde paa en Maade, der strax bringer os til at tænke paa den forherligede Fyrste. En ungdommelig Helteskikkelse, Panden beskedent smykket med en let Krone, den venstre Haand støttet paa Sværdet, fremkalder den i sin Heelhed hiint rørende Indtryk, som vi saa ofte have følt ved Fortællingen af hiin tragiske Historie.

Generel kommentar

Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, 11te Aarg. Nr. 94.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1837, Kjøbenhavnsposten 4.4.

Personer

Værker

A150 Conradin, Antagelig tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A150

Sidst opdateret 26.03.2015