C.F. Høyer, Redaktørerne ved Raketten
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
–––––––––
Mere om Christi Grav.
(See Raketten Nr. 89 f. A.)
Det forundrer mig, at jeg er den eneste, som har berørt denne efter min Formening vigtige Gjenstand: hvorfor at Figuren Christus i Marmor af Thorvaldsen er bisat i Frue Kirke, istedet for strax at transporteres til Slotskirken. Jeg veed bestemt, ifølge hvad Thorvaldsen yttrede til mig, at det var hans Ønske: at udføre Figuren i Marmor, for at anbringes i Slots-Kirken, han sagde: kan man faae en Christus Figur af Gibs i Frue Kirke, dette er al Ære værd, og kan vel ogsaa være godt nok for en Kirke, hvor Colonnerne ere af Træe, der — kommer den desuden til at staae som i et Skab; men derimod i Slotskirken, der vil Figuren af Marmor kunde gjøre Effect; jeg er af samme Mening, og tilføjer denne Bemærkning: om Christus Figuren i Marmor blev anbragt der, hvor Gibsfiguren staaer, saa havde Kirken derved intet vundet, det er følgeligen efter min Formening, en aldeles unyttig Bekostning, at anbringe ovennævnte Marmorfigur i Fruekirke; at Thorvaldsen skulde have forandret sin Mening, om hvor han ønsker sin Figur anbragt, faaer ingen mig til at troe.
Enhver som kjender lidet til Verden, til Kunstens og Kunstnerens Skjæbne, vil uden Tvivl sige det samme som jeg: at Intet er farligere end Kunstværkers Begravelse, de gaae derved i Forglemmelse, og som oftest er Følgen deraf, at de ere tabte og at saadant krænker Kunstneren, kan enhver begribe.
Dersom at Thorvaldsens Christus Figur strax var bleven anbragt i Slots-Kirken, da havde det fraperet Publikum, som længe nok har maattet nøjes med at see et forgyldt [kors], at see der en kolossalsk Figur 6 Alen høi, i en Kirke der nok ikke er større end Choret i Frue Kirke, og naar Thorvaldsen var bleven underrettet om, at Figuren der — gjorde den attraaede Effect, da vilde denne Glæde have forøget hans Leveaar og bidraget til at han ilede til Danmark.
Naar kommer Thorvaldsen? spørger enhver, som har liden Interesse for Thorvaldsen og Thorvaldsens Christus Figur. Om nogen kan besvare dette Spørgsmaal, veed jeg ikke; men dette veed jeg, at han har gjort vel i, ikke at opfylde sin Pligt at komme hjem, dengang hans Stipendiums Tid var udløbet; at han vel kan have Lyst til at gjøre en Tour til Danmark ligesom i Aaret 1820, vil jeg gjerne troe; at han ugjerne forlader Rom er jeg overbeviist om; thi intet Sted i Verden finder en duelig Kunstner sig lykkeligere end der; vare alle Thorvaldsens Arbeider bragte til Danmark, da vil jeg troe at det virkeligen var hans Alvor at komme her.— Man vil svare Tiderne forandre sig; Italiens Skjæbne er ublid, den politiske Horizont truer Italien med en Revolution; det er rimeligen at Thorvaldsen, for ikke der at see de truende Rædsler udbryde, vil itide bortfjerne sig og derfor iler til Danmark.
Imod denne Bemærkning har jeg intet at indvende; jeg vil blot tilføje: om nogen troer at glæde Thorvaldsen ved at gaae ham imøde med Invitationer, da vilde dette kun lidet glæde ham, naar han hører at hans Christus Figur staaer bisat i Graven. Jeg er overbeviist om, at naar Thorvaldsen kommer til Danmarks Hovedstad, at han da strax vil spørge: naar kommer Christus af Graven? og hvorfor er Figuren ikke strax directe transporteret tit Slotskirken?
C. F. H ø y e r.
–––––––––
(…)
Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i Raketten, 25.3.1834.
|
|
Kristus, Tidligst 1827 - Senest 8. juni 1833, inv.nr. AX651 |
Sidst opdateret 26.09.2021