Just Mathias Thiele
Charlottenborg
Omnes
Dateringsbegrundelsen er under udarbejdelse.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Thorvaldsen og hans Værker.
–––––––––
Da jeg i Aaret 1830 lod udgaae Indbydelse til Subscription paa ovennævnte Værks 1ste og 2den Deel, ansaae jeg Udfaldet af dette Foretagende saa tvivlsomt, at jeg, saavel til de Subscriberendes, som til min egen Betryggelse, fandt det passende, ved at bestemme en Grændse for dette Værks Omfang, ogsaa at sætte en bestemt Grændse for dets ikke ubetydelige Priis.
Nu derimod, da den giensidige Forpligtelse ved Udgivelsen af Værkets 2den Deel er hævet, finder jeg mig ved flere smigrende Forespørgsler og Opfordringer foranlediget til at fremkomme med nye Forslag, angaaende dets Fortsættelse, hvilke jeg – da de vistnok tidligere burde været blevne berørte, – er beredt til at tilbagekalde, saafremt de skulde møde nogen Mistydning.
I de følgende Aar at udgive en saadan Fortsættelse uden mine ærede Subscribenteres Samtykke, er vel ikke ulovligt; men, da jeg dog derved vilde sætte dem i den Nødvendighed, enten at anvende en større Sum paa dette Værk, end de fra Begyndelsen af dertil havde bestemt, eller at maatte finde sig i at eie et saa dyrt Værk i en ucomplet Tilstand, saa nedlægger jeg herved med Erkjendtlighed den Erklæring, at dette ingenlunde skal skee, saalænge jeg ikke nødes til, i dette Anliggende at forbeholde mig Ret til selv at fortsætte det.
Efter denne Erklæring og efter dertil at have tilføiet den, at hverken de udkomne Dele eller de muligen udkommende have bragt eller ville kunne bringe Forfatteren, end ikke et almindeligt, Honorar, tager jeg ikke i Betænkning at fremsætte følgende to Forslag til en videre Udgivelse af et Værk, som jeg for Gienstandens Skyld høiligen ønsker at kunne fortsætte i en Række af Aar.
Det første Forslag er, at jeg, under de samme Betingelser, som have været fastsatte ved Udgivelsen af Værkets lste og 2den Deel, vil, om det ønskes, efter nogle Aars Forløb, udgive et 3die Bind, hvis Priis skal, efter Tallet af Ark og Plader, staae i et passende Forhold til hvad der er Betalt for hine.
Det andet, at jeg vil, om dette af Fleerheden foretrækkes, udgive det Følgende i tvangfri Hefter, saaledes at omtrent 25 Ark og de dertil hørende Plader udgiøre Værkets 3die Bind, hvortil der da leveredes de behørige Titelblade og Omslag. Prisen vil i dette Tilfælde blive beregnet til een Mk. for hvert Ark og for hver Plade.
Skulde et af disse Forslag vinde Bifald, anmoder jeg ærbødigst om, at denne min Indbydelse maa blive paategnet og mig tilbagesendt inden Udgangen af indeværende Aar. Fleerheden vil saaledes komme til at afgiøre, om dette Værk skal fortsættes og da paa hvilken Maade.
Til min egen Retfærdiggiørelse vil jeg derefter foranstalte, at de mig saaledes tilbagesendte og paategnede Planer kunne fremlægges til alle Vedkommendes Eftersyn.
Udebliver derimod Fleerheden af disse Planer, vil jeg derved finde mig foranlediget til at lade det beroe ved min første Erklæring.
Ærbødigst
J. M. Thiele.
Charlottenborg, i October 1832.
Udgivelsen af en 3die Deel. | Udgivelsen af tvangfri Hefter. |
Denne tekst er trykt i et løsark.
Sidst opdateret 10.10.2014