NN
København
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Thorvaldsens Skaal.
1839.
Danmark, deilig Vang og Vænge,
Lukt med Bolgen blaa!
Ei du skal med Hoved hænge,
Ikke skamfuld staae.
Blandt Barbarer man dig satte:
“Ei du kunde Konsten fatte.” —
Nu har Bladet vendt sig; atter
Verden høit dig skatter.
Thi en Søn har du jo funden
Fra din egen Jord,
Som har Laurbærkrandse vunden
Rundt i Syd og Nord.
Meislen klang med kraftig Sene,
Liv fremsprang af døde Stene;
Skjønhed, Ynde, Tankefylde —
Topmaalt — hvad man vilde!
Han har sat saa mange Minder
I Metal og Steen
Om det Guddoms Blod, som rinder
I vor Aare reen.
Schiller, Byron, Jordens Vise
Fremstod’, at vi dem kan prise,
Ved hans Haand af Gravens Gjemme. —
Dem vi ei skal glemme!
Ja! saa mangt et Billed satte
Høit han paa dets Fod:
At al Verden ret kan skatte
Dygtighed og Mod. —
Tiden bringer nok den Rette,
Som kan og hans Minde sætte!
Nu hans Venskab stolt os fryde!
Høit hans Skaal skal lyde!
Denne sang er trykt.
Sidst opdateret 19.05.2014