27.6.1844

Afsender

Redaktørerne ved Berlingske Tidende

Afsendersted

København

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Dokument

Thorvaldsens Lord Byrons Statue.

De engelske Blade give nu endelig følgende Oplysning herom: Det vil erindres, at der for nogle Dage siden anførtes i Aviserne, at en Statue af Lord Byron, forfærdiget af Thorvaldsen, der for nogle Aar siden indførtes her, deponeredes i de kgl. Pakhuse til Sikkerhed, og som aldrig af Vedkommende var bleven modtagen, var af Mangel paa Omhu bleven bedærvet eller i alt Fald ikke længere tilstede, og at Testamentsexecutorerne der havde forlangt den og ikke faaet noget tilfredsstillende Svar, agtede at anlægge Sag imod Toldvæsenet i London for denne Statue, der var vurderet til 30000 £.

Sagens virkelige Sammenhæng er at den omtalte Statue for omtrent 10 Aar siden indførtes i tvende Kasser, hvoraf den ene var meget stor og efter Formodning indeholdt Figuren i siddende Stilling og bragtes til et Pakhuus i London Docks, men ikke til det kongl. Pakhuus i Thames-Street, som feilagtigen var bleven angivet. Meget kort efter at disse Kasser vare bragte her til Landet, blev Tolden rigtig erlagt, da det var Billedhuggerens Hensigt at tilbyde Autoriteterne for Westminster Abbediet Figuren, for at opstilles der som et Nationalmonument. Det viste sig imidlertid senere, at Decanen negtede Tilladelse til at Statuen af Don Juans Forfatter opstilledes paa dette hellige Sted. Følgen heraf har været at Statuen aldrig er kommen ud af Pakhuset, hvori den oprindelig blev henlagt. – Den Angivelse, at Kasserne skulde være blevne tilintetgjorte eller tabte, er derfor en Opdigtelse, og naar Executorerne tilstrækkeligen beviste deres Ret til at fordre dem, vilde de uden Tvivl blive udleverede af Toldembedsmændene (eller rigtigere af London Dock-Compagniet); thi saasnart Tolden er berigtiget paa Varer, der ere oplagte i Docken gaae de fra Toldvæsenets i Compagniets Hænder til Dockafgifterne etc. ere betalte. Man troer at Executorerne ikke vide Stedet, hvor Kasserne ere blevne oplagte eller nu ere, men der er ingen Tvivl om at de snart ville faae en Meddelelse i denne Henseende. Den rigtige Tilstedeværelse og Identiteten af Kasserne er bleven opdaget ved en Undersøgelse, Toldkammeret lod foranstalte. Det kan antages for afgjort at Statuen er i fuldkommen god Tilstand, da Kassen hvori den er næsten to Tommer tyk og er aldrig bleven rørt siden den kom hertil.

Generel kommentar

Denne tekst blev trykt i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, No. 171.

Arkivplacering

M17,52 (Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1844)

Personer

Sidst opdateret 31.05.2015