NN
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
(Indsendt.)
Nyheds-Artiklen i Københavnsposten Nr. 18 af 18de Januar d. A. indeholder et Stykke, underskrevet med det i vor nyeste Dagblads-Literatur vel bekiendte Navn, Orla Lehmann, som han fremsætter, „giort opmærksom, at det, med Hensyn til Medlemmerne af Committeen for det Thorvaldsenske Museum, vilde være rigtigst, om Forfatteren til Stykket specielt navngav sig, i det han med Fornøielse følger dette Vink.” Dog hvad hielper dette Navn? Orla Lehmann underretter os om, at en af de Comitterede har behandlet sine Medcommitterede paa en Maade, hvis Detaille Discretionen forbyder ham at gaae ind i, at han har, efter at have giort sig selv til Præsident ved Indbydelsen, vedblevet Forsædet o. s. v. Men, da Lehmann ikke selv er Medlem af Committeen, kaster han Skygge paa samtlige Medcommitterede, hvoraf Ingen kan have meddeelt ham, hvad i Committeen er forhandlet; thi det ligger i en Committees Natur, at dens Forhandlinger foregaae mellem dens egne Medlemmer, og at hvad deraf oftentliggiøres kommer, ikkun i Følge Committeens egen Beslutning, til offentlig Kundskab. Det kan nu vel være, at i en Sag, som denne, Committeens Medlemmer kunne fortælle deres Venner Adskilligt om hvad i saadanne Sam/ menkomster er omtalt; men man maa da kiende sine Venner saaledes, at de ikke giøre Misbrug deraf. Hr. Lehmann, skiøndt han i det nævnte Stykke taler om Discretion, er nu visseligen ikke bekiendt for at være saa overdreven discret. Og vi slutte saaledes, at hvad han beretter om den nævnte Committees Forhandlinger, er puur Phantasie. Derfor er han saa forbeholden i at berette Facta; derfor farer han vild, naar han opfordrer Hr. Professor Clausen til enten selv at overtage Sagernes Bestyrelse eller at foranledige Valget af en virkelig Formand; thi Hr. Prof. Clausen er, i Følge sin egen Bekiendtgiørelse i Kiøbenhavnsposten Nr. 19 fra 19de Januar, den, paa hvis „udtrykkelige Anmodning, fremsat i det første Committee-Møde efter Generalforsamlingens Valg, og tiltraadt af Fleerheden af de Tilstedeværende, det er skeet, at Hr. Conferentsraad Collin ‒ efter at det af Committeen var overdraget ham, Hr. Professor Thiele og Undertegnede (Clausen), som Formænd at udføre de lovende Forretninger ‒ er vedbleven, efter den Tid, at lede Forhandlingerne i Committeen for det Thorvaldsenske Museum”; derfor maa han spække sin Tale med Inventarii-Udtryk, som l’ancien régime, legitim, retlig Adkomst, hvor ingen Lov er givet, hvor han ingen Ret har; men derfor bør han ikke, blottet for Kundskab om de nærværende Forhandlinger, som han er, nævne en Mand, som ligesaa lidet herved, efter hvad vi slutte af Mandens hele Færd, som nogensinde har viist nogen anmassende Egenraadighed, uden for saa vidt, at Talentet, som stedse i forstandige Mænds Forsamlinger, maa raade. Det er „Hr. Collin”, som er draget frem af Orla Lehmann, og som vi gierne nævne blot saaledes, fordi han blot som Hr. Collin fremtraadte, som Borger mellem Borgere, naar han saa ofte, i Følge deres Valg, ledede deres Anliggender, det er Konstnernes Ven og Talsmand Collin, som her er nævnet, og om hvem alle Konstnere, deriblandt flere af Committeens Medlemmer, vide hvad de skylde ham, det er Thorvaldsens Ven, som varmt har antaget sig, som Fædrelandets, saa den store Konstners Sag, det er den liberale Mand, thi hvo var og er i Danmark mere liberal, end han, naar vi ikke ved Liberalisme forstaae kaad Tøilesløshed?
At Committeens Formand, stadfæstet i denne Post ved dens første Repræsentants Forslag og med Fleerheden af de Tilstedeværendes Samtykke, neppe har foreslaaet for Hans Majestæt den Gave, hvorfor man vel nærmest bør takke en personlig allerhøieste Naade, paa en Tid, da ethvert Tilskud af Statskassen kunde ventes at blive misrepræsenteret, troe vi med Grund at kunne slutte deraf, at vi med Bestemthed vide, at for mere end 4 Aar siden paatænktes en Forandring, hvorved den skienkede Bygning blev overflødig til sin tidligere Anvendelse, og at for næsten 3 Aar siden, altsaa inden Talen var om et Thorvaldsensk Museum, blev af et af Slotsbygningscommissionens Medlemmer sagt, at denne Bygning vilde om føie Tid kunne overleveres til Bevaringssted eller Museum for de af Thorvaldsens Konstsager, som da vare hidkomne fra Italien. Saaledes har Collin, der staaer i intet Embedsforhold kil Slotsbygningscommissionen, ikke giort Forslaget. Men, da den kongelige Naade tilbødes, da Thorvaldsen selv med Tak modtog til sit Museum denne Bygning, har han vel ei uden Grund glædet sig over, at see Udvei til, at et Formaal, hvorfor han, som saa mange Andre, havde stræbt, kunde opnaaes, selv med de Midler, som hidtil ere tilvejebragte.
Denne tekst blev trykt i Dagen, 37. Aarg. Nr. 20.
Sidst opdateret 20.05.2015