30.3.1844

Afsender

H.P. Holst

Afsendersted

København

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Sangen blev sunget ifm. Thorvaldsens bisættelse, der fandt sted 30.3.1844.

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Dokument

Kunstnernes Farvel
til
ALBERT THORVALDSEN.

−−−−−

Med tunge, tunge Taarer
Vi bære Danmarks Stolthed nu til Graven.

Her, hvor vi lytted til hans Vink og Raad,
Her flokkes atter vi omkring vor Mester;
Men faderløse staae vi nu med Graad
Og stirre paa hans Jordlivs sidste Rester.
Hans Ry, hans Hæder og hans Værkers Glands,
See! det er Arven fra vor store Fader –
Men HVO af os tør beile til hans Krands?
HVO hæver Arven, som han efterlader?

Derfor med tunge Taarer
Vi bære Danmarks Stolthed nu til Graven.

H. P. Holst.


Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri.

Generel kommentar

Dette digt er trykt på et løsark i forbindelse med Thorvaldsens bisættelse. Det findes også i et hæfte sammen med en række andre tekster, trykt i samme anledning. Digtet blev endvidere trykt i tidsskriftet Ny Portefeuille, op. cit.

Arkivplacering

M16,14 (Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1844)

Andre referencer

Emneord

Personer

Sidst opdateret 10.04.2017