1.4.1819

Sender

Giovanni Battista Sommariva

Sender’s Location

Milano

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Sommariva writes that unfortunately he has had to give up his plans to go to Rome. He is proud of becoming the owner of one of Thorvaldsen’s major works, i.e.Alexander the Great’s Entry into Babylon, cf. A505, and claims that no one will appreciate the work more than him. Thorvaldsen is authorized to withdraw all the money he needs for the execution of the frieze from Torlonia. In the press, Sommariva has read about Thorvaldsen’s impending trip to Denmark, Prussia, and Poland and about the monument to Jozef Poniatowski, cf. A123. Negative rumours abound regarding Thorvaldsen’s involvement in the monument to Andrea Appiani, cf. A602, and Sommariva asks Thorvaldsen to tell him the facts of the matter.

Document

Pregiatissimo amico carissimo

Milano 1. Aprile 1819.

Mi ero lusingato finora di fare anche quest’anno una corsa a Roma coll’occasione, che doveva venire a ragiongermi mio figlioI ; ma sebbene esso ne avesse già ottenuta la permissione dal II, non credette di distaccarsi da Parigi, massime per il suo avanzamento, che ebbe nella truppa.
Ella, mio degno amico, deve essere persuasa, che il più interessante ogetto per me in tal gita era quello di rivederla, di abbracciarla, e di amirare l’avanzamento della Grand’OperaIII, ch’Ella si degna di farmi con tanto impegno, e che forma lo scoppo de’miei desiderj, e del futuro mio godimento; assicurandola che vado superbo nel pensare, ch’io aurò la fortuna di possedere una delle migliori, e anzi della prima delle grandiose sue Produzioni, e dalla parte di queste nessuno saprà tanto apprezzarle, quant’ioIV, che conosco i superiori di Lei talenti, e che sò valutare i doni dell’arte come quelli del caratere, e del cuore.
Bisognerà dunque, che diferisca a l’anno prossimo siffatto piacere, e ritornerò a Parigi alla fine del corrente Aprile.
Frattanto sarei ben contento di poter avere delle graditissime di Lei nuove, di cui ne vivo sempre ansioso. Sento con piacere già quasi finiti sette, o otto Pezzi dell’Opera,V e che vi si procede con energia, aspettandosi nuovi marmi per raddopiare le di Lei cure. A tal proposito la supplico di prendere per mio conto dal Signor TorloniaVI tutto il danaro, che gli può occorrere; favorendomi soltanto di farmene cenno delle somme riccevute per regola di scritturazione co’miei Banchieri.
Saprei pure volontieri a qual segno si trovi la stampa di tale di Lei opera, che doveva pubblicarsi a FrancfortVII, giacchè non vorrei essere degli ultimi ad averne, massime per farla conoscere tanto quì, quanto in Francia.
Il MoniteurVIII anoncia un prossimo di Lei viaggio in DanimarcaIX, in Prussia, e particolarmente in Polonia per il tumulo Poniatosk. Se il giro si estendesse fin quì, o a Parigi, vorrei bene non perdere l’occasione di possederla da me.
In una parte della commissioneX, incaricata per far eseguire un monumento in Milano alla memoria del celebre Pittore fù AppianiXI, è nata qualche dissidenza, per cui rimase in sospeso una definitiva risoluzione. Si era voluto far suppore, ch’Ella si fosse ritirata dalla graziosa promessa fattami di onorare il tumulo di questo grand’Uomo con qualche di Lei Basso-rilievo in marmoXII, del valore di cui ne sarei stato io risponsale; e quindi si era da qualcuno pensato ad altro Progetto, che poi non fù punto agradito da una grande quantità d’Associati, che riclamano la fortuna di poter possedere in questo Paese un prezioso prodotto dell’eccellente suo scalpello. Io non credetti di entrare per nulla in tali clamorosi, e fors’anche scandalosi, dissidjXIII. Bramarei in tutta confidenza, e segretezza di sapere però come stia la cosa in fatto rapporto a quanto La riguardaXIV per mia regola.
Sono ben contento dell’ottimo stato della preziosa sua salute, anche la mia in oggi è bastantemente buona, avendo molto guadagnato nel delizioso clima alla mia Villa del Lago.
Mi onori de suoi comandi; mi ami come lo preggia, e lo ama
Il suo vero amico, e s ob Cte

G.B. Sommariva

P.S. Favorisca dirigermi le di Lei lettere a Milano ferme in Posta, giacchè a questa mi si spedirano poi ove mi troverò, dovendo fare qualche giro per i miei affari, per cui vado domani a Mantova.

Oversættelse af dokument

Milano d. 1. april 1819
Min højtagtede og meget kære ven.
Jeg havde indtil nu håbet også i år at kunne rejse til Rom i anledning af, at min søn ville komme og gøre mig med selskab, mens skønt han allerede havde opnået tilladelse til at rejse af kongen, mente han ikke at burde forlade Paris, især af hensyn til hans avancement i hæren.
De, min værdige ven, må være overbevist om, at det interessanteste mål for mig ved en sådan rejse var at gense Dem, at omfavne Dem og at beundre fremskridtet af det store værk, som De værdiges at udføre for mig med så stor iver, og som udgør målet for mine øksner og min fremtidige nydelse. Jeg forsikrer Dem, at jeg er stolt ved tanken om, at jeg vil have den lykke at besidde et af de bedste, ja det første af Deres storslåede værker, og hvad disse angår, vil ingen bedre end jeg vide at skatte dem, idet jeg kender Deres fremragende talenter og ved at værdsætte kunstens gaver, såvel som karakterens og hjertets.
Jeg nødes da til at opsætte denne fornøjelse til næste år og vender tilbage til Paris ved denne måneds udgang.
Imidlertid ville det være mig meget kært at kunne få behagelige efterretninger fra Dem, efter hvilke jeg altid længes. Jeg hører til min glæde, at allerede syv eller otte stykker af værket er næsten færdige, og at De energisk arbejder videre derpå, idet De kun venter på nyt marmor for at fordoble Deres iver. Herved beder jeg Dem indstændigt at hæve på min konto hos Torlonia så mange penge, som De har brug for, idet jeg alene beder Dem meddele mig de hævede beløb, for at jeg kan rette mig derefter ved afregningen med mine bankierer.
Jeg ville også gerne vide, hvor langt det er kommet med stikningen i kobber af det værk af Dem, som skulle publiceres i Frankfurt, idet jeg ikke gerne ville være den sidste til at besidde det, især for at gøre det bekendt såvel her som i Frankrig.
Le Moniteur meddeler, at De står i begreb med at foretage en rejse til Danmark, Preussen og især til Polen i anledning af Poniatockis gravmæle. Hvis Deres rejse skulle udstrække sig hertil, eller til Paris, ville jeg meget nødig gå glip af lejligheden til at få Deres besøg.
I en del af den kommission, som havde fået til opgave at udføre et monument i Milano til minde om den afdøde berømte maler Appiani, er der opstået nogen uenighed, hvorved en endelig beslutning er blevet udskudt. Man har villet fremsætte den formodning, at De skulle have fortrudt det løfte, de så elskværdigt gav mig, at ville hædre denne store mands grav med et marmorbasrelief, for hvis fortræffelighed jeg med glæde ville have været garant, og følgelig var der af et af medlemmerne af kommissionen tænkt på et andet projekt, som imidlertid aldeles ikke vandt bifald hos en stor del af medlemmerne, som før fordring på den lykke her i landet at måtte besidde et værdifuldt værk fremgået af Deres udmærkede mejsel. Jeg har ikke troet at burde på nogen måde tage del i disse højrøstede, og måske også skandaløse stridigheder. Jeg kunne dog ønske at få at vide, i fuldkommen fortrolighed og hemmelighed, hvorledes sagen i virkeligheden forholder sig, hvad Dem angår, at jeg kan rette mig derefter.
Jeg glæder mig over Deres udmærkede helbredstilstand, også min er nu rigtig god, idet den har vundet meget i det herlige klima påmit landsted ved [Como]søen.
Beær mig med Deres befalinger, elsk mig som De æres og elskes af Deres sande ven og meget forbundne tjener
Grev G.B. Sommariva
P.S. Vær venlig at adressere Deres brev poste restante, Milano, thi så vil de for fremtiden blive sendt derhen hvor jeg er, idet jeg må foretage en lille forretningsrejse og i morgen rejser til Mantova.

Archival Reference

m6 1819, nr. 19

Thiele

Thiele II, p. 436

Other references

Subjects

Persons

Works

A505 Alexander den Stores indtog i Babylon, Tidligst 1812, inv.nr. A505
A123 Monument over Józef Poniatowski, Ultimo 1826, inv.nr. A123
A602 Gratierne lytter til Amors sang, 1821, inv.nr. A602

Commentaries

  1. Il figlio Luigi Sommariva, che come lui stesso fa intuire nelle righe seguenti, aveva intrapreso la carriera militare a Parigi, diventando ufficiale dell’esercito francese

  2. Luigi XVIII di Borbone (Versailles, 17 novembre 1755 – Parigi, 16 settembre 1824)

  3. Cioè una versione in marmo de Il trionfo di Alessandro in Babilonia, ancora oggi conservato presso Villa Carlotta a Tremezzo, sul Lago di Como; un calco in gesso del fregio si trova nella collezione del Thorvaldsens Museum, cfr. A505 (anche se varia leggermente rispetto alla versione di Sommariva). Vedere anche il contratto dell’ 1.1.1818 tra Sommariva e Thorvaldsen.

  4. Interessante notare come Sommariva sottolinei le sue qualità da intenditore d’arte, forse da leggere nell’ottica di un tentativo di rivalutazione della sua figura – meccanismo messo in atto dal medesimo dopo la sua oscura carriera politica nella Repubblica Cisalpina e il successivo esilio parigino – che lo portò a diventare uno dei maggiori mecenati del XIX secolo.

  5. Non sappiamo se l’aggiornamento sia stato dato da Thorvaldsen stesso al committente attraverso una lettera a noi non nota o in altre modalità.

  6. Giovanni Raimondo Torlonia, banchiere romano

  7. Non è chiaro a quale stampa si riferisca Sommariva in questo caso, ma sappiamo di altre edizioni con riproduzioni delle opere di Thorvaldsen, cfr. Contemporary Reproductions of Thorvaldsen’s Works.

  8. Le Moniteur universel fu un quotidiano francese che venne fondato a Parigi nel 1789 da Charles-Joseph Panckoucke (1736-1798).

  9. Il viaggio intrapreso da Thorvaldsen verso la sua terra d’origine si colloca dal 1819 al 1820 e fu l’unica lunga interruzione nel suo soggiorno romano, durato oltre 40 anni.

  10. Appiani-kommissionen: comitato deputato all’erezione del monumento dedicato al pittore milanese Andrea Appiani, presidiato dall’esterno da Sommariva, formato da aristocratici, che si costituì fra la fine del 1817 e gli inizi del 1818. Il tutto venne reso ufficiale solo nel 1819. Una lettera di Sommariva all’abate Benedetto Tortorò datata 18 marzo 1818 – conservata presso la Bibliothèque nationale de France di Parigi (fondo Custodi, Ms. It. 1546) – mostra che già in quella data Thorvaldsen aveva accettato la commissione di realizzare un bassorilievo da collocare sul monumento. Per le successive vicende poco chiare e il presunto rifiuto di Thorvaldsen si fa riferimento alla bibliografia indicata.

  11. Andrea Appiani.

  12. Cfr. A602.

  13. I dissidi a cui fa riferimento Sommariva in realtà sono sintomatici del clima che si respirava in quegli anni fra Milano e Roma, le due capitali artistiche d’Italia. Infatti la querelle si svolse fra il fronte dei romantici milanesi e quello dei classicisti, sia romani che milanesi. Il principale motivo di dibattito riguardava l’iconografia, che avrebbe dovuto attingere all’allegoria e alla mitologia secondo la fazione classicista e a quello storico secondo quella romantica. Chiaramente tali discussioni riguardavano da vicino Thorvaldsen, incaricato per primo di realizzare un bassorilievo per il monumento, in quanto uno dei massimi esponenti del classicismo.

  14. Parrebbe, infatti, che Thorvaldsen – dopo aver a sua volta avuto da ridire con lo scultore Giuseppe de Fabris in merito alla commissione – abbia rifiutato l’incarico. Ciò avrebbe dato via libera, di conseguenza, all’ideazione di una nuova iconografia, di stampo romantico (mentre la prima affidata a Thorvaldsen era prettamente allegorica).

Last updated 07.08.2020