Jens Baggesen
København
Bertel Thorvaldsen
København
Ingen udskrift.
Digtet er dateret 28.10.1819, men det vides fra andre kilder, at festen i foreningen Clio faktisk blev afholdt 30.10.1819. Forvekslingen skyldes, at festen blev afholdt for at fejre dronning Marie Sophie Frederikke fødselsdag netop den 28.10.1819. Af uvisse grunde blev fejringen dog udskudt.
Poem for Thorvaldsen sung at a party in the literary society Clio.
SKAAL
For
ALBERT THORVALDSEN
ved Clio-Festen
d. 28 OctoberI 1819.
af
Jens Baggesen.
Den store Genius ei døer,
Skiøndt ofte Jorden den forlader,
Den aabenbarer sig, som før,
Endnu for Slægtens Myriader;
Og stundom seer man doppelt skiøn
Med Krands om Tinding evig grøn
I Kunstens alleryngste Søn
Den allerældste Kunstens Fader.
Ved Verdens største Malers Død
Vel Farvebilledkunsten døde;
Men Rafael igien blev fød
I Stubs nys svundne Morgenrøde;
Og, Held os! end i Morgenglands,
I alle Farvers Trylledands
Paa Veien til Apelles’s Krands
En Eckersberg endnu vi møde.
Og Digtekunsten ei sov hen,
Af den fik Verden endnu meere:
Homer gik i Virgil igien,
Virgil i Dante, han i fleere –
Vi andre Digtre, store, smaa,
Hvoraf tolv fiorten nu, som saa,
Paa hver af hine største gaae,
Hvert Efteraar paa ny florere.
Men, hvad i Marmor evigt staaer,
Derpaa man sieldnere mon støde –
Det er idag to tusind Aar,
At Phidias, den gamle, døde –
See, Clio smiler med Behag
Paa Danmarks Dronnings Fødselsdag
I vor Beundrings Vennelag
Ved Mandens pludselige Møde.
For kommentarerne til digtet, se den trykte udgave af digtet her.
Last updated 02.02.2015
Festen i foreningen Clio blev afholdt to dage senere, 30.10.1819. Se også dateringsbegrundelsen.