9.12.1818

Sender

Christian 8.

Sender’s Location

Augustenborg

Recipient

C.F. Hansen

Recipient’s Location

Antagelig København

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Hr Etatsraad og OverbÿgningsDirecteur Hansen! Ved Brev fra Baron Schubart har jeg erholdt Vished om at hans og Thorvaldsens Rejse opsættes til Foraaret, hvilket især er mig kiert med Hensyn til dennes Helbred. Prof. LundI agter da at følge med dem hertil. Gid nu blot denne Rejse efter Hensigten maae udføres. Forandringerne i Thorvaldsens BoligII kan da opsættes til naar Tiden kommer. SlotsCommissionen vil faae Tid til at afhandle med ham om Forskuddet til Indkiøb af Marmor, jeg haaber det er bleven bestemt efter Deres saa veloverlagte Forslag –
Om Udfaldet af Højers Anliggende underretter De mig vel. Det er mig kiert at ColoritenIII i Lunds AltertavleIV som det synes har været bedre end paa hans fordums StÿkkerV om dette end lader meget at ønske tilbage –
Jeg har tilsendt Academiet nogle Breve Beretninger om Kunstanliggender fra Billedhugger Keller i Rom hvilken Mand jeg ville ønske betænkt med en Gratification –
De ville tillade at jeg ønsker Dem til Lÿkke med den behagelige Foræring De har faaet af Stadens Repræsentantere som et velfortient Erkiendtligheds tegn for Raad og Domhuset –
Har De ikke hørt noget om den for tidlig afdøde Greve J.G. Moltkes Gavebrev til Academiet hvorved 10000 Rigsbdlr efter hans Løfte skulde forsikres samme? Er ej heller Maÿers Legat kommet til Endelighed? Forlad at jeg bebyrder Dem med disse Spørgsmaal men jeg kiender Deres Interesse for Academiet og paaskiønner samme, i det jeg henlever Hr Etatsraad og Overbÿgningsdirecteur Deres


Augustenb. d. 9 Decbr 1818
forbundne og velvillige
Christian Frederik

General Comment

Brevet blev erhvervet af Thorvaldsens Museum i 1936 fra en efterkommer af C.F. Hansen sammen med 86 andre breve til arkitekten, jf. THM j.nr. 5, 11/1936.

Archival Reference

m30A, nr. 59

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Den danske maler J.L. Lund.

  2. Thorvaldsens professorbolig på Charlottenborg Slot aka Kunstakademiet, jf. referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

  3. Lund var før blevet kritiseret for sin farveholdning, der ifølge kritikerne var for mat, jf. brev af 2.12.1815.
    Det er dog i dag svært at se, hvad problemet var.

  4. Muligvis J.L. Lund: Kristus i Emmaus, 1816, Øster Hæsinge kirke, Arreskov, Fyn, som Christian 8. omtalte i brev af 9.3.1817.

  5. Fx J.L. Lund: Pyrrhus og Andromache ved Hektors grav, 1807-10. Læs mere om Lunds påståede problemer med koloritten i hans biografi.

Last updated 03.09.2013