Bertel Thorvaldsen
Rom
Alexander 1.
Sankt Petersborg?
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevudkastet.
A note that two busts of the Tsar have been shipped from Rome. Thorvaldsen swears that each stroke of the chisel bears vitness to his gratitude, and that it was the greatest moment of his life when he was allowed to contemplate the greatest monarch in the world close up.
Sire,
Les deux bustesI de Votre Majeste ImperialeII ont été remis par moi à Sa Mission de Rome.
Les coups de mon ciseauIII etoient Sire autant de temoignages de ma – profonde reconnoissance pour l’honneur qui m’est tombé en partage, pour les bienfaits dont VOUS avez daigné me combler. Il sera à jamais l’epoque le plus heureuse de ma vie, où il me fut donné de contemplerIV de près le plus grand Monarque de la terreV & d’étudier sur les traits de Son Auguste Personne la reunion des qualités qui firent le bonheur des Romains sous TitusVI et TrajanVII – qualités qui font aujourd’hui la félicite du plus grand des Empires et commandent L’admiration de l’Europe toute entiere
Je suis avec le plus profond respect
Sire
de Votre Majesté Imperiale
| Rome le 24 Mai 1822 |
le très humble & tres obeissant serviteur |
Dette er et udkast til det afsendte brev.
NN
|
|
Alexander 1., 1821, inv.nr. A883 |
Last updated 26.11.2018
Ud over de to buster, som zaren fik tilsendt, blev der fremstillet flere andre eksemplarer. I dag findes der bl.a. marmoreksemplarer på Eremitagemuseet i Sankt Petersborg, på Nationalmuseet i Warszawa, på Nationalmuseet i Yerevan, Armenien og på Thorvaldsens Museum, jf. A883. Sidstnævnte eksemplar blev oprindelig bestilt af den russiske ambassadør i Danmark Paul von Nicolay.
Ud over at være zar af Rusland var Alexander 1. også, efter Wienerkongressen i 1814-15, konge af Polen (Kongrespolen).
Med udtrykket “mine mejselslag … vidner hvert og ét om min taknemmelighed” lægger Thorvaldsen op til, at han har hugget busterne egenhændigt (med utallige mejselslag), hvilket strider mod hans gængse værkstedspraksis på dette tidspunkt, hvor han typisk kun stod for den sidste tilretning. Udtrykket skal tænkeligt læses retorisk og ikke bogstaveligt. Dette bør dog undersøges nærmere.
Thorvaldsen modellerede portrætbusten i forbindelse med sit ophold i Warszawa mellem 19.9.1820 og 21.10.1820 på sin hjemrejse fra København til Rom, hvor han altså mødte Alexander 1. personligt og studerede hans træk over længere tid. Den russiske zar var fra 1815-1825 også konge af Polen (Kongrespolen).
Thorvaldsen udtrykker sig i ualmindeligt højstemte vendinger om den ære, det var for ham at studere zar Alexander 1.s ansigtstræk på nært hold, og om hans beundring for disse træk, som han ser som en forening af de romerske kejsere Titus’ og Trajans. Spørgsmålet er, i hvor høj grad disse ord er udtryk for Thorvaldsens oprigtige holdning til zaren og i hvilken grad de er et forsøg på at sikre en fortsat positiv relation til ham. Thorvaldsen og den polske komité, der havde bestilt mindesmærket for den polske general Józef Poniatowski, jf. A123, var helt afhængige af zarens velvilje mht. opstilling af det i Warszawa, og nok havde zaren givet sin tilladelse allerede i 1817, men Poniatowski havde få år forinden kæmpet sammen med Napoleon 1. imod Rusland og dermed zaren, så opstillingen af rytterstatuen var et følsomt emne.
Dvs. Titus Flavius Vespasianus (39-81), romersk kejser fra 79.
Dvs. Marcus Ulpius Trajanus (ca. 53-117), romersk kejser fra 98.