Før 25.5.1841

Sender

Finnur Magnússon

Sender’s Location

København

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

København, muligvis videresendt til Nysø

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår ikke af brevet, men da det digt, der afslutter brevet, kaldes et Afskedsønske, og da foråret 1841 omtales, må brevet være skrevet umiddelbart før Thorvaldsens afrejse til Italien 25.5.1841.

Abstract

On behalf of the Icelandic Literary Society, Magnússon sends J.M. Thiele’s book about Thorvaldsen in an Icelandic translation with a portrait and an autograph. He informs him that a continuation will be published with a reprint of a speech given to Thorvaldsen by Magnússon and two occasional poems by Jónas Hallgrímsson. In conclusion, Magnússon pays homage to Thorvaldsen in a verse composed by himself.

Document

Deres Høivelbaarenhed
Herr Confernzraad Albert Thorvaldsen.
Storkors af DannebrogeI, &c. &c.

Det Islandske literære SelskabII her i StadenIII havde overdraget mig, som dets nærværende Formand, at indhændige Dem den nu først udkommende Islandske Bearbeidelse af Deres Levnet ved ThieleIV, ledsaget af et stentrykt PortraitV og Autograph, som et Bevis paa dets inderlige Høiagtelse og Hengivenhed for vor verdensberømte Landsmand. Jeg var ikke saa heldig at kunne overlevere Dem den lille Bog personlig, hvorfor jeg nu tager mig den ærbødige Frihed at lade den hosfølge.
Biographien er frit oversat af Hr Magnus HakonsonVI, nu i Island; ContinuationenVII (til Foraaret 1841) er udarbeidet af Selskabets Secretair, Herr John SivertsenVIII. Bilagene bestaae: A) af den lille Allocution til Dem, som holdtes af mig i det Nordiske OldskriftselskabIX 1838 (og som tilfældigvis er bleven mest bekjendt i America ved engelske og spanske OversættelserX, af hvilke en blev affattet ved Præsidenten for Republiken Venezuela) – og B, et Par smaa Islandske Digte, a) i Anledning af Ankomsten til Kjøbenhavn, 1838, og b) ved den af Dem forfærdigede og skiænkede Døbefonts Ankomst til ReikevigXI i Island 1839, – begge forfattede af Hr. Jonas HallgrimsonXII, der nu, som Naturforsker, reiser omkring i sit Fødeland.
Modtag tilsidst et maadelig rimet men inderlig velmeent Afskedsønske i Deres Modersmaal:

“I skiønne Syd, hvor LaurenXIII frodig groer,
End venter Dig dens stedse friske Krone;
Den EgekrandsXIV, sig her om Issen snoer,
Taknemlig bragte Dig vor kolde Zone
Din Hæder evig er, – Din Kraft er stor,
Lad den i Norden reise Konstens Throne!
Reis fro og sund! Fuldend dit Værk med Lykke!
Snart atter DanaXV til sin Barm Dig trykke!”

Deres ærbødigste og hjerteligst hengivne
Finn Magnusen.

Archival Reference

m24 1841, nr. 59

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Subjects

Persons

Works

A555_1 Kristi dåb, Tidligst 1804 - 1805, inv.nr. A555,1
A555_2 Maria med Jesus og Johannes, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,2
A555_3 Tre svævende engle, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,3
A555_4 Kristus velsigner børnene, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,4

Commentaries

  1. Thorvaldsen blev udnævnt til storkorsridder 18.11.1839. Se også artiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  2. Det Islandske Litterære Selskab blev oprettet i 1816 på initiativ af Rasmus Rask (1787-1832) og Árni Helgason (1777-1869).

  3. Dvs. København.

  4. J.M. Thiele: Alberts Thorvaldsens æfisaga, gefin út af enu Íslenzka Bókmentafélagi, 1841, M14. Der er tale om en oversættelse til islandsk af J.M. Thiele: Om den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen, Tilligemed en Fortegnelse paa de Arbeider, hvilke han indtil nærværende Tid har udført, 1837, M12.

  5. Ophavsmanden til Thorvaldsen-portrættet i bogen er p.t. ikke nærmere identificeret, men selve litografiet er udført af Emil Bærentzen.

  6. Oversætteren Magnús Hákonarson er p.t. ikke nærmere identificeret.

  7. Den omtalte fortsættelse er ikke identificeret.

  8. John Sivertsen omtales som “Hr. Cand. John Sivertsen (en heldig og flittig Dyrker af den oldnordiske Literatur)” i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Historiske og Philosophiske Afhandlinger, Bd. 6, 1841, noter, p. 607.

  9. Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab blev stiftet bl.a. af Carl Christian Rafn og Rasmus Rask (1787-1832) i 1825.

  10. De engelske og spanske oversættelser af Magnússons tale til Thorvaldsen er ikke kendt i Arkivet, men p.t. kun af omtale i dette brev.

  11. Denne døbefont, hvis første udgave Thorvaldsen fremstillede til Brahetrolleborg på Fyn, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, blev opsat i Dómkirkjan i Reykjavík i 1839.

  12. Den islandske digter Jónas Hallgrímsson (1807-1845).

  13. Koblingen af flora fra syd og nord er et genkommende greb i mange hyldestdigte til Thorvaldsen, herunder specielt laurbær, der symboliserer sejr, og eg, der symboliserer styrke.

  14. Koblingen af flora fra syd og nord er et genkommende greb i mange hyldestdigte til Thorvaldsen, herunder specielt laurbær, der symboliserer sejr, og eg, der symboliserer styrke.

  15. Dvs. Danmark.

Last updated 03.09.2015