10.3.1809

Sender

Herman Schubart

Sender’s Location

Pisa

Information on sender

Sort laksegl med aftryk af våbenskjold med en Herkules-lignende figur med kølle. Skjoldet omkranset af ordenskæde.

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: A Monsieur / Monsieur Alberto Thorwaldsen / Professeur a l’academie Royale des / beaux arts de Copenhague / a Rome

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Pisa den 10 Martii 1809.

Vor gode og lærde unge Landsmand Dr Koes har tilskrevet mig fra Neapel den 2de af denne Maaned, og modtager med Fornøyelse den ham givne Comission med at gjennemsøge vor uforglemmelige Zoegas Manuscripter. Han mælder mig at han om en otte Dages Tid agtede at rejse til Rom saa at jeg formoder at han allerede er ankommen. Jeg er vis paa at min gode og dyrebare Ven Thorvaldsen vil bidrage saa meget som muelig til mine og alle vore fortreffelige Lærdes Ønskers Opfyldelse. Jeg tør endog haabe at De vil bestemme et Værelse i Deres Huus til denne interessante Randsagning, og derfor er det at jeg beder Dem om, at lade den store Koffert med Manuscripterne bringe Deres Vaaning, og i denne Anledning har jeg i Dag tilskrevet den eyegode Baronesse Humboldt som strax vil lade Kofferten aflevere. Aarsagen hvorfor jeg troer det bedre at denne Undersøgelse skeer i Deres Huus, er tildeels fordi De let kan bestemme en af Deres Stuer til dette Brug, da det derimod maaskee ville forulejlige Baronessen, og tildeels ogsaa fordi den gode Koes ville, ved stedse at være omringet enten af Dem eller vor Landsmand Hoyer, paadrage sig mindre Ansvar. Desuden naar jeg veed denne kostbare Koffert hos Dem som en af de udnævnte Comisarier, er jeg sikkrere. Behøver Dr Koes nogen Medhjelpere i det orientalske Fag, maae han paa ingen Maade søge den hos Italienerne, men hellere raadføre sig med Tydskere, fordi Italierne er hvad man kalder Furbi, og let kunne beytte Zoegas Ejendom.
Baronesse Humboldt har tilskrevet mig hun saavel som Kohlrausch og Capt. HuthI vil bidrage til de tydske Breves Gjennemlæsning, og følgelig naar De og Baron Brown vil blot undersøge den Danske Brevvexling, saa er Tingen strax i Orden, og vi faaer altsaa ufortøvet Underretning om alt hvad der Angaaer den Afdødes Penge Sager, active og Passive Tilstand. Meer behøve vi ikke i dette Øyeblik, og derfor er det at jeg ikke kand tilstæde at den gode Baron Brown undrager sig fra Tingenes almindelige Bestyrelse. Hvad de faae Meublers Salg angaaer, da kan De sandelig besørge denne Sag eller lade den besørge.
Min og min Kones Büster vil De finde i Gibs efter den Afdøde, De havde blot Værd i Venskabs Øyne, og slet ingen for Arvingerne. Derfor tilhører de os efter Zoegas Død, og jeg beder Dem om min bedste Thorvaldsen at lade dem oppudse, og tilbyde dem i vort Navn til Fru Baronesse Humboldt, min Kones for hende, og min, for hendes gode Mand naar han kommer tilbage, bedende Baronessen at sætte min Büste i hendes Mands Kammer, der han har hans Skriver Bord, at han maae finde den naar han kommer Hjem.

Lev Vel og mindes

Deres oprigtige Ven

B[aron] de Schubart

Archival Reference

m2 1809, nr. 6

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Den danske kaptajn Wilhelm von Huth. Huth var en af de personer, der vågede over Zoëga i hans sidste timer.

Last updated 01.11.2013