23.11.1832

Sender

P.O. Brøndsted

Sender’s Location

London

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Til EtR. Albert Thorwaldsen London, Sabloniere Hotel,
Commandeur af Dannebrog &c &c 30 Leicester square
Elskte Ven, den 23 Novbr. 1832.

En af mine kjæreste Venner i dette herlige Land, hr Richard Price, beder mig om en Anbefalelse til Dig for en elskværdig Familie Curtis som jeg nævnede i et tidligere Brev og som nok nu vil være kommen til Rom. Fru Curtis især er en Dame af ualmindelig Sands og Smag og attraaer overmaade meget at gjøre det nærmere Bekjendtskab, at nyde Dine herlige Værker og at erfare Din Mening om mange Ting især henhørende til Dit eget aandelige Fædreland: Konsten og dens livsalige Frembringelser. Den Varme hvormed min ædle Ven hr R. Price omtaler Familien Curtis, er mig Borgen for at disse Britiske Rejsende vel ere Din Opmærksomhed værdige, og Dit gamle Venskab for mig lader mig haabe at en skrivtlig Anbefalelse fra min Haand ikke vil formindske den Vevillie hvormed Du imodtager disse Fremmede, eller den Omhu som Du maaskee, ved en og anden Lejlighed bliver i Stand til at vise dem.
Jeg var i Sommer i det kjære Danmark og haaber snart, efter udført Gjerning i Paris og her i London (hvor jeg ogsaa har en Deel at udrette), at være der igjen. Min Familie, mine Venner i Danmark og vort Fædreland i det hele bleve mig kjærere end nogen Sinde tilforn. Mine tre Børn ere gode og vakkre tillige. Min ældste Datter Augusta Maria, nu just 16 Aar gammel tør jeg vel kalde et sjældent Barn; hendes Sjæl er et uplettet Spejl som gjenskinner Alt hvad som er godt og ædelt og elskeligt i Uskylds Reenhed, og hendes Legeme er som en bugnende Rosenknop udviklende sig skjønt i den fagreste Ungdom; Hendes to Aar yngre Syster giver i Et og Alt det bedste Haab om at hun vil ligne sit Forbillede; min Søn, som er den ældste af mine Børn, nu fyldt sit 17de Aar, er en godmodig og flink Dreng som lover at bære mit Navn med Ære; han vil nok i næste Aar kunne forlade Skolen for at gaae til Universitetet.
Jeg fandt ved begge Academierne (baade Konstens og Videnskabens) i Khvn en Iver og en Virksomhed som behagede mig meget. Eckersberg er virksom, LundI desligeste, Freund gaaer det vel og han har nok at [tage] vare paa.
Jeg lykønsker Dig til Din Datters Forening med min Ungdomsven og Legekammerat Oberst F. Paulsen. Denne min gamle Ven kunde gjerne engang skrive mig et Par Ord til i Mangel af Skrivtligt fra Dig selv. Hvorledes lever Hds. Højhed Prindsesse C[harlotte] i det gamle Rom ?
Jeg haaber at den anden Tome af mit Værk var Dig behagelig – ? den tredie vil, med Guds Hjælp, snart være forhaanden. Du vil deri finde en aldeles nye og, som jeg troer, aldeles tilfredsstillende Fortolkning af alle Gruperne i begge Gauldybderne (frontons) af Parthenon. Jeg har ellers her, siden den 2den Tome af mit Værk udkom, udgivet tvende mindre Skrifter paa Engelsk (over meget mærkværdige græske Vaser) som her have gjort Lykke og hvoraf jeg ved Lejlighed skal sende Dg Exemplarer.
Jeg faaer ej Tid til Mere denne Sinde uden blot endnu at anbefale mig i fælleds Venners Erindring (G. Riepenhausen’s, Kæstner’s, Gerhard’s, Buntsen’s, Wagner’s &c &c) og at forsikkre Dig selv, elskte Thorwaldsen om den inderlige Hengivenhed hvormed jeg stedse er Din trofaste Ven
Brøndsted.

Archival Reference

m17 1832, nr. 106

Persons

Commentaries

  1. Den danske maler J.L. Lund.

Last updated 19.06.2013