H.C. Andersen
Rom
H.C. Andersen
Rom
Dateringen fremgår af dagbogen og knytter sig til skandinavernes julefest i Rom 24.12.1833.
Andersen describes the Christmas celebration of Scandinavian artists and others in Rome 1833.
Inde i Byen kunde intet Locale overlades os, da det var saa hellig en FestI og vi vilde synge; vi fik derfor udenforII i det store HuusIII i Villa borgheses Hauge, tæt ved Amphietheatret ved Pinieskoven; en Deel af os gik alt om Morgenen derud for at arangere til Festen, JensenIV og ChristensenV med mig bandt Krandse, min var den smagfuldeste og den blev bestemt til PrindsessenVI. Jeg lagde en Blomsterguirlande om hele Bordet, vi spiiste derud[e], Klokken tre gik jeg hjem for at friseres og pyndtes. – Klokken 6 vare vi alle samlede, Prindsessen turde ikke som Catholik møde. – PlagemanVII havde malet de tre nordiske Rigers Vaaben, disse hang med Egeløv og Laurbærkrandse, mellem store Laurbær Guirlander, Bordet havde jeg omlagt med en Blomsterkrands og paa hvers Talerken laae en Epheukrands at sætte paa Haaret, i Damernes vare Roser. Vi begyndte inde ved Juletræet, der var et prægtigt stort LaurbærtræVIII behængt med Oranger og Presenter, Tilfældet vilde at jeg fik den bedste og dyreste Present (til 6 ½ SkudoIX) et Sølvbæger med Indskrift: »Juleaften i Rom 1833.« Desuden en smuk Pengepung. Min PresentX i de mange Papirer var den der gjorte mest Lykke som den moersomste, ByströmXI fik den og man tilklappede mig Bifald. – Hertz fik en Ring med en Antik i. ZeuthenXII Thorvaldsens MedallieXIII givet af ham selv. – Ved Bordet havde BøtcherXIV lovet at arangere det meget herligt med min Sang, men han tog den tre Toner for høit, vilde nu ikke vedkjende sin Feil og ingen kunde derfor synge med, det gjorte at da Kongernes SkaalXV proponeredes var der et Vrøvl, saa de bleve meget mat udbragte. – / Nu gjorte de da det dumme at synge nok engang og ved Champagnien at drikke Skaalerne; det samme skeete med Prindsessens Skaal: hun leve høit! raabte BlunkXVI, jeg troede han raabte I skal raabe høit. Klokken 11 gik alt Thorvaldsen og nogle af de Ældre, jeg gik da med. Da de ikke ved første Bankning aabnede Roms Porte, bankede jeg. »Chi es?« spurgte de. »Amice!« svarede vi og nu aabnedes der en lille Laage som vi krøb igjennem. Det var deiligt mildt Veir! »ja,« sagde Thorvaldsen, »det er anderledes end hjemme, Kappen bliver mig ordentligt for tung!« BerlinXVII og CarlsbergXVIII gik vild for os; FernleyXIX talte til Thorvaldsen om at forføreXX mig, om min Uskyldighed; Imidlertid ringede Klokkerne i et Væk og Folk gik til Maria MagioraXXI, jeg gik at lægge mig.
Uddraget er afskrevet efter H.C. Andersens Dagbøger, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.
I Mit Livs Eventyr, op. cit., p. 165-168, gengiver Andersen begivenheden i let ændret form og med langt større detaljering, især hvad angår den konflikt, der blev udløst af Andersens gule flipper, læs beskrivelsen her.
Se også sangteksten til Andersens sang, der refereres til i ovenstående, her.
|
|
Medaljens forside: Portræt af Thorvaldsen. Medaljens bagside: Minerva og Prometheus, 1832, inv.nr. F6 |
|
|
Medaljens forside: Portræt af Thorvaldsen. Medaljens bagside: Minerva og Prometheus, 1832, inv.nr. F7 |
Last updated 04.11.2016
Dvs. juleaften.
Dvs. uden for Roms byporte, jf. også den afsluttende beskrivelse af tilbagekomsten gennem porten om aftenen.
Dvs. Casino dell’Orologio i Villa Borghese.
Dvs. den danske maler J.L. Jensen.
Dvs. den danske medaljør og billedhugger Christen Christensen.
Dvs. prinsessen af Danmark og Mecklenburg-Schwerin, Charlotte Frederikke.
Dvs. den svenske maler Carl Gustaf Plagemann.
I Mit Livs Eventyr, op. cit., p. 166, skriver Andersen, at der var tale om et “stort Orangetræ med frugterne paa”, dvs. et appelsintræ, men eftersom både dagbogsnotatet og den til lejligheden skrevne sang omtaler juletræet som et laurbærtræ, må appelsintræet være en erindringsforskydelse fremkaldt af, at der blev hængt appelsiner på laurbærtræet.
Dvs. den romerske møntenhed scudo, jf. referenceartiklen Møntenheder.
H.C. Andersens bidrag til gaverne var “et par grelle gule Flipper, der kun var at bruge til en Carnevals-Spas”, jf. Mit livs Eventyr, op. cit., p. 166. Sammen med flipperne var en krans med en seddel om, at den skulle gives til Thorvaldsen, mens flipperne tilfaldt den, der vandt gaven.
Dvs. den svenske billedhugger Johan Niklas Byström.
Dvs. den danske præst Ludvig Zeuthen.
Dvs. et eksemplar af den af Gaspare Galeazzi udførte medalje med et portræt af Thorvaldsen på forsiden og Minerva og Prometheus (efter Thorvaldsens relief A319), på bagsiden, jf. F6 og F7. Læs evt. mere om Zeuthens erindring om gaven og julefesten her
Dvs. den danske digter Ludvig Bødtcher.
Dvs. den danske konge Frederik 6. og den svenske og siden 1818 også norske konge, Karl 14. Johan (1763-1844, født Jean Baptiste Bernadotte). Se hertil Andersens sang og Ludvig Zeuthens senere erindring om festen og de opståede skærmydsler i forbindelse med sangens afsyngelse og de skandinaviske kongers skål.
Dvs. den danske maler Ditlev Blunck.
Dvs. formentlig den svenske diplomat, ægyptolog og greve Nils Gustav Palin, eftersom Kåre Olsen, H. Topsøe-Jensen og Helga Vagn Lauridsens redaktionelle kommentarer oplyser, at Berlin er en fejl for Palin, op. cit, p. 260.
Ifølge Kåre Olsen, H. Topsøe-Jensen og Helga Vagn Lauridsens redaktionelle kommentarer, op. cit, p. 260, er Carlsberg en fejl for Carlstedt. Denne Carlstedt er pt. ikke nærmere identificeret.
Dvs. den norske maler Thomas Fearnley.
Denne i vore dages optik ret tydelige opfordring til at forføre digteren er et eksemplet på datidens frisprog; se evt. andre eksempler på frisprog i dokumenter tilknyttet emneordet af samme navn. At Thorvaldsen skulle have været biseksuel, er der p.t. ikke noget, der tyder på, hvorimod hans lyst til kvinder synes almindeligt kendt i tiden. Se evt. påskriften på brev af 26.3.1798 og emneordene Thorvaldsen og kødets lyster og Thorvaldsens kvinder. For mere om H.C. Andersens barnlige uskyldighed, se evt. Wilhelm von Rosen: ‘H.C. Andersens forelskelse i Ludvig Müller og dennes forgæves forsøg på at få et ordentligt mandfolk ud af ham’, in: Kritik, nr. 73, 1985, p. 18-43.
Dvs. kirken Santa Maria Maggiore i Rom på pladsen af samme navn.