Ludvig Bødtcher
København
Omnes
Dateringen fremgår ikke af digtet. Det blev sandsynligvis skrevet i Rom, men først udgivet eftr Bødtchers tilbagekomst til Danmark i 1838.
The commentary to this poem is not available at the moment.
Opmuntring
(Rom i October)
– Men, Hr. Kunstner, seer jeg ret?
Denne Fernis-Atmosphære,
Denne Pensel og Palet
Kan Du foretrække, Kjære!
Den meest solforgyldte, rene
Yndigste Octoberscene!
Og i Dag er EvansI Fest;
Folkestimlen myldrer broget,
Hver sig kaarer til hans Præst;
Som til Indien gaaer atter Toget.
Skynd Dig, kom, før Dagen helder!
Himlen som Ultramarin
Blaaner over Sang og Viin;
– Hør den raske Klang af Bjelder!
Det er gamle Romas Qvinder,
Unge, skjønne Bacchantinder!
Gladbegeistrede af Vinen
Skinne deres Perletænder,
Mens de slaae de bløde Hænder
Knyttede mod Tamburinen!
Os det gamle Sagn fortæller,
Evan fik en dobbelt FødselII;
Nu forstaaer jeg, hvad det melder,
Hvi Naturen var saa ødsel;
Første Gang han er at skue
I den tunge, modne Drue,
Anden Gang fra Grottens Kjelder
Stiger hen til Dagens Lys,
Klar og kraftig da han qvelder,
Og beruser ved sit Kys. -
Hør, hvor Raseriet stiger!
Folket bruser som et Hav,
Evan svinger høit sin StavIII,
Fulgt af Mænd fra alle Riger:
Tydskeren med Knebelsbarter
Og med Tørsten i sit øje
Ligner Gudens Leoparder
Paa de viinbekrandste Høje;
Faun og Satyr, klædt paa Moden,
Springe i de Franskes Række,
Mens de lange Klæder dække
Halerne og Bukkefoden;
Selv fra Rusland hele Skarer
Efter Thyrsusstaven ile,
Ret som tæmmede Barbarer
Under Aag af Gudens Smile;
Og den alvorsfulde Britte
Rødmer ved sin kolde Særhed,
Tumler glad i Togets Midte,
Greben sødt af Gudens Nærhed: –
Men, som Formand i at elske
Hede Kys og kolde Vine,
Jubler foran høit den VelskeIV
Med sin muntre Mandoline. – –
Til Borgheses Villa strømmer
Folket med bevinget Fjed;
Selv vor store, gamle DrømmerV
Saae jeg smilende gaae med.
Speidende hans lyse Øie
Seer i Dandsens lette Stil
Spor af det antike Høje,
Glimt af Gratiernes Smil;
Sig de spredte Glimt forbinde
Og befrugte blidt hans Aand,
Og en attisk Dandserinde
Danner svævende hans Haand.
Snart i hele Verdens Rige
Dandser hun i Ungdomsglands,
Ak! men han, den Lykkelige,
Fik den første, bedste Dands! – –
Glæde styrker Aandens Vinger,
Ud, min Ven fra Kunstens Buur!
Lauren, som din Musa svinger,
Voxer i den fri Natur!
Dette digt af Bødtcher beskriver en af Roms okotoberfester. Digtet er sandsynligvis skrevet i Rom, men udkom første gang i det litterære tidsskrift Nytaarsgave fra danske Digtere 1838 efter Bødtchers tilbagekomst til Danmark i 1835.
Thorvaldsen omtales sidst i digtet som en del af det folkelige “Bacchustog”, der skildres.
Digtet er skrevet af efter Arkiv for Dansk Litteratur.
Last updated 10.07.2017
Evan er et tilnavn for Bacchus, vinens gud. Den ydre anledning til festen og optoget, som skildres i digtet, var altså vinhøsten i oktober.
En af myterne om Bacchus’ fødsel fortæller, at hans mor, mennesket Semele var gravid med guden Zeus, som under graviditeten viste sig for Semele uden forklædning for at bevise, at han var faderen. Som dødeligt menneske kunne Semele imidlertid ikke udholde synet af en utilsløret gud, hvorfor hun døde. Zeus reddede da barnet ud af moderens liv og gemte det i sit lår! Da barnet var fuldtudvokset fødte Zeus Bacchus fra sit lår.
Bacchus kan altså siges at have haft en dobbelt fødsel.
Dvs. thyrsosstaven, den vigtigste af Bacchus’ attributter.
Dvs. italieneren, se Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Thorvaldsen, som det indirekte fremgår af det følgende.