14.9.1838

Sender

C.A. Jensen

Sender’s Location

København

Recipient

Christian 8.

Recipient’s Location

Antagelig København

Information on recipient

Ingen udskrift

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Kiøbenhavn d. 14 September 1838.

Den 28 August vare en Deel unge Kunstnere samlede hos Historiemaler Eddelin for at raadslaae om en smuk Maade at hilse Thorvaldsen Velkommen paa og som tillige kunde være overeensstemmende med Kunstnernes pecuniære Tarv. Der blev lagt Ideen om et Fakkeltog som skulde bringe Thorvaldsen samme Aften som hans Ankomst. Da Kunstnernes Stilling i Danmark er beskeden, ansaaes det for urigtigt offentlig og med Støi at bringe ham et saadant hvorfor det antoges at Kunstnernes Caracteer bedre blev vedligeholdt naar det skeede i al Stilhed. Det blev paatænkt at samles i Dybden af den botaniske Have, der tænde Faklerne og da ledsaget af Hornmusik at begive sig til Thorvaldsens Vinduer som vende ud til Haven og ønske ham velkommen med en Sang

Den 1. September vare de unge Kunstnere samlede i Figursalen, hvor ovenstaaende Plan blev dem forelagt og tillige antaget. Digteren Christian Winther blev anmodet om at levere Sangen, som han ogsaa senere har udarbeidet og lyder saaledes.

Mel: Vi alle Dig elske etc.
Velkommen, o! Mester, tilbage til Nord
Fra Sydens sødtblomstrende Høie,
Fra Byen, hvor Floden, den gule, sig snoer,
Hvor Solen nedsender sit Øie
Til Rankernes Frugt, mens Orangernes Duft
Omsvæver Cypressen i mørkeblaae Luft –

#
Vidt førte din Hæder, den vældige Ørn,
Det Navn paa de mægtige Vinger.
At høiet [sic] det blev nævnet for Jorderigs Børn,
Hvor Kunsten sin Tryllestav svinger.
Nu Danmark, saa stolt af sin Søn og hans Navn,
Dig aabner huldsaligt sin Moderfavn –

#
Fra Høie og Sletter, fra grønnende Eng,
Fra Byer og duftende Skove,
Fra jublende Læber, fra klingende Streng,
Fra Havets høitbrusende Vove,
Fra Landboens Hytte, fra Herskerens Slot
Dig toner Velkommen, o! Kunstens Drot.

#
Og Vi, som endnu kun i Forgrunden staae
Til Musernes straalende Tempel,
Og færdes saa flittig og godt, vi formaae,
Med Pensel og Meisel og Stempel, –
Vi kunne ei tæmme Begeistringens Lyst
Nei, ud maae den strømme af fulde Bryst.

#
Du aabned vort Øie, Du vakte vor Sands
For Skiønhed og Sandhed, den rene;
Du bærer med Rette den evige Krands
Af Laurens gudviede Grene!
Høit lyde vor Velkomst i jublende Chor:
Hil være vor Mester! Vor Stolthed i Nord!

I et senere Møde blev proponeret om ikke enkelte Baade med Kunstnere skulde modtage Thorvaldsen ved Toldboden og at det var smukt om disse Baade vare forzirede med Flage som havde Hentydning til Thorvaldsen og Kunsten. Dette Forslag antoges meget levende og Alle vilde være med. Der blev valgt Tre af de forskellige Fag Maleren Eddelien, Medalleur Christensen og Architecten Bindesbølle. Disse Herrer overtoge Bestyrelsen af det Hele baade Fakkeltoget og hans Modtagelse ved Fregatten Rota. Flere Kunstnere bleve sat i Arbeide med at male Flag. Paa den største Baad skulde Gratierne efter Thorvaldsen veie som Hovedflag. Paa de Andre Flag ere malede: Amor ligeledes, som Kierlighed til Kunsten, Victoria med en Krands i hver Haand, Thorvaldsens Dag, en qvindelig Figur i en Triumpvogn [sic], en qvindelig Figur som udstrøe Blomster, et Minerva Hoved, Tre Flag med Attributter hentydende paa de Tre forskellige Kunstgrene. Til Digterne, som fra Begyndelsen deelte Kunstnernes Planer er der malt den bevingede Hest Pegasus. Til den hele Plan, som var grundlagt og sat i Værk af de unge Kunstnere har fundet almindeligt Bifald og siden efter, have Studenterne ønsket at deeltage i Toget. Tre til Fire Hundrede saadanne have tegnet sig som Deeltagere og ere i Henseende til malede Flag blevne assisteret af Kunstnerne. Paa Baaden med Universitetets Professorer, veier Studenternes Hovedflag, som i Størrelse er eenssvarende med Kunstnernes og forrestiller [sic] en Minerva. Paa de Andre ere Flag med sindrige Hentydninger, saa mange som kunde skaffes tilveie, foresten [sic] Nationalflag. Haandværkerne sende Repræsentanter, een Baad fra hver Haandtering, med talende Hentydninger paa deres Flag. Industriforeningen sende Ti Baade, alle med Flag og en med Hovedflag, samme størrelse som Studenternes. Haandværkernes Udsendinge vil vistnok blive de talrigste. Overcomandoen over hele Flaatillen har Captian [sic] Tuxen været saa god at overtage, og det staaer altsaa til ham at befale Maaden hvorpaa Baadene skulle afseile men sandsynligviis vil de komme til at afseile i Tre [sic] Rader. Captian [sic] Tuxen i Spidsen med Neptun i Flaget, dernæst Kunstnerne, derefter Studenterne og tilsidst Haandværkerne, saaledes at det Hele vil seile i Form af en Vinkel. Alarmpladsen er paa Larsens Plads, hvor vi stige i Baadene og lægge ud af Bommen saasnart Fregatten har kastet Anker, ledsaget af trende Musikchor. Saasnart vi naae Fregatten, lægge Baadene sig rundt om den, og vi afsynge efterstaaende Sang af Proffessor [sic] Heiberg og bringe ham derpaa et Hurra. Saasnart Thorvaldsen er stegen i Fregattens Baad som bringer ham i Land, udbringe vi et Takraab for Fregatten Rote [sic], og dernæst et for dens Fører, Captiain [sic] Dallerup som Overbringeren af vor store Landsmand.

Mel: Vi Sømænd gjør ei mange OrdI.

Paa Danskes Vei til Roes og Magt
Vi hilse Dig, hvis Hæder
Har Fædrelandets Hæder bragt
Til Verdens fjerne Steder –
Da Hiertet under Nordens Pol
Dig sende Længsels-Sukke,
Da drog Du fra Din varme Sol
Hid til Din kolde Vugge –

#
Fregatten heiser Kongeflag
Den stolt vor Stolthed bringer
Den gynger sig med Velbehag,
Den slaaer med sine Vinger;
Og Nerens Døttre titte frem
Af Søens dybe Vande,
For ham at see, som, skiult for dem,
Kan deres Billed danne.

#
Hiin gamle, gyldne Morgenstund
De drage sig til Minde,
Da Siønhed [sic] steg fra Havets Bund
Og fødtes som Gudinde.
Og see! paa Havets hvide Skum
Idag med Ham de mødes
Hvis Tanke har for Siønhed [sic] Rum,
Og lod den atter fødes –

#
Og Bølgen jubler anden Gang
Og høit mod Skibet stormer,
Og om dets Concha toner Sang
For Ham, den Gudeformer;
Og Danskes Vei til Ros og Magt
Nu fører Danskes Vrimmel
Mod Ham, som Danskes Navn har bragt
Til Glands paa Kunstens Himmel –

Dernæst seile vi i samme Orden tilbage til Toldboden hvor Thorvaldsen stiger i Land.

I Henseende til Maaden hvorpaa vi blive kundgjordt om Thorvaldsens Ankomst har høie Autoriteter tilladt at Flaget bliver heiset paa Nicolai Taarn saasnart Fregatten derfra er i Sigte. Desforuden har Commandeuren paa Vagtskibet Captian [sic] Zartmann lovet at sende en Stafet saa betimelig som muelig. Captain Dallerup er underettet om hvad der vil skee og vil nok bruge sin Conduitte og ikke komme paa en Tid hvor vi ikke kunde modtage den store Mester med den Pragt som allene Hiertelighed har frembragt Enighed og Orden har hersket i den hele Anordning, og vi savne kun vor høie og elskede Praecis, som skattende det virkelig Store, og gjennemtrængt af samme Skønhedsfølelse som vi, vilde give vor Anordning den finere Tact som det maaske kunde mangle –

[Med anden hånd:]
Denne Oversigt er bleven mig meddeelt af den unge Kunstner Benzon –

Bruhn

Archival Reference

Rigsarkivet, Kongehusarkivet, Christian 8.

Subjects

Commentaries

  1. Sangen Vi Sømænd gjør ei mange Ord var en datidens mest populære viser. Den hidrører fra den dansk-tyske læge og forfatter Johann Clemens Todes (1736-1806) skuespil Søofficererne (1782), hvor sangen synges i stykkets slutning – 5. akt, 21. scene.
    Selve melodien går dog endnu længere tilbage. Dens ophavsmand siges nu og da at være den franske komponist André Gretry (1841-1813), men sandsynligvis er der tale om en anonym vandremelodi, se Sten Høgel: ‘»- Saa levende Gienlyd -«. Knud Lyne Rahbek og musikken’, in: Musik & forskning, Bd. 20, 1994/95, p. 29.

Last updated 03.01.2019