Redaktørerne ved Dagen
København
Omnes
Dateringen fremgår af den avis, hvor denne tekst første gang blev publiceret.
The commentary to this document is not available at the moment.
[…]
En rejsende Landsmand skriver under 18 Maj følgende iblandt andet fra Rom: For nogle Dage siden var der en fornem Herre hos den berømte CanovaI. Han vilde dreje en næsten færdig kolossalsk Figur om paa en anden Kant, og den styrtede ned, strejfende lige forbi Canovas Ansigt. Havde han staaet en Smule mere frem, havde hans eget Mesterverk slaaet ham ihjel; en meget ærefuld Død for en Kunstner. Denne Canova, som man kalder den første i Verden, forfærdiger nu en meget kolossalsk Gruppe af hvid Marmor for en Købmand ToulogneII, som ejer Millioner, og han har i disse Dage bestilt hos vor Thorvaldsen en PendantIII til samme, ligesaa kolossalsk, ogsaa af hvid Marmor. Thorvaldsen har desuden mange andre Figurer og Grupper at forfærdige i Marmor, som vist ville holde ham her i flere Aar. – Ingen Italiener kan huske et saa koldt Veir som det vi tilligemed Regn have havt, nu i næsten fem Maaneder. Alle Bjergene om Rom ligge endnu i Dag fulde af Sne. – StanleyIV, ogsaa en Landsmand, gjør god Fremgang her i sine Studier, og nyder megen Agtelse.
[…]
Dette er nyhed fra avisen Dagen 18.6.1805, p. 1. Som det fremgår, citerer Dagen en romersk korrespondent, der den 18.5.1805 skrev til avisen med nyt fra den romerske kunstscene.
Artiklen er omtalt i Miss, op. cit.
Last updated 08.08.2022
Dvs. den italienske billedhugger Antonio Canova.
Dvs. den italienske bank- og købmand Giovanni Raimondo Torlonia.
Fejlstavningen / fejllæsningen af navnet skyldes antagelig, at Torlonia stammede fra Frankrig og nu og da var kendt under det mere franskklingende Tourlonia.
Denne avisnotits er et af de få spor blandt de skriftlige kilder, som denne bestilling har sat.
Bestillingen omfattede vistnok et modstykke til Canovas marmorgruppe Herkules og Lichias, 1795-1815, Galleria d’arte moderna, Rom. Thorvaldsens gruppe blev aldrig realiseret, jf. Thiele, op. cit., og en af fortegninger hertil, Miss, op. cit.
Dvs. den danske arkitekt C.F.F. Stanley.