N.P. Holbech, Bertel Thorvaldsen
Rom
Frederik 6.
København
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary to this document is not available at the moment.
VI. 6 Rom d 9 April 1831. N.P. Holbech, Maler, ansøger Allerunderdanigst om en liden Understøttelse på 2de Aar, for at udvide sine Kundskaber i Rom som Portrætmaler. |
Til Kongen I de 4re Aar jeg har opholdt mig i Rom understyttet af min Fader og hvad jeg erhværvede mig ved mine Arbeider har jeg ved utrættelig Flid søgt at afhjelpe mine Ufuldkommenheder i Kunsten. – Men Tiden er blevete mig for kort, da jeg deri stod alt for meget tilbage til strax ved min Ankomst, at kunne høste de Fordeele som Andre kunne, der allerede vare forsynede med de fornødne Forkundskaber. Og da nu min Fader har nægtet mig alt videre Understyttelse, og mit Ophold her i Rom i 2de Aar vilde være mig af største Vigtighed, for at jeg med Ære kan vende tilbage til mit Fædreneland, saa har jeg opmuntret ved Etatsraad Thorvaldsens og andre udmærkede Kunstneres Meening, at mine Bestræbelser ikke have været forgjæves, at uddanne mig i mit Fag som Portraitmaler, vovet at anraabe Deres Kongelige Majestæt om en liden Understyttelse af 200 Scudi aarlig i 2de Aar. Jeg haaber endmere [paa] Opfyldelsen af min Allerunderdanigste Bøn og Forestilling, da denne liden Hjelp just vilde komme paa en Tid da jeg mest kunne høste Nytte af mit Ophold i Rom. |
Allerunderdanigst
N.P. Holbech.
ad VI.6
Den prisværdige Stræben, med hvilken Hrr Maler Holbeck har søgt at giøre sig de 4re Aar nyttig, hvilke han har tilbragt i Rom, giver mig grundet Anledning til at anbefale det unge Menneskes Ønske, at vorde sat i Stand til, med et fortsat Ophold her i Kunstens Hiem at grundfæste sit Studie og yderligere udvikle sit Talent.
Rom d: 9e April 1831.
Dette dokument består egentlig af to – øverst ses Holbechs bønskrivelse til Frederik 6., og nederst gengives Thorvaldsens anbefaling af Holbech.
NN
Thorvaldsens vedlagte anbefaling er ikke skrevet af billedhuggeren; kun signaturen er hans.
Last updated 08.05.2020
Signaturen er Thorvaldsens egen i modsætning til resten af anbefalingen, der er skrevet af en p.t. ukendt hjælper.