P.O. Brøndsted
Rom
Holger Halling Aagaard
Iselingen, v. Vordingborg
Dateringen fremgår af brevet.
Brøndsted describes a shooting accident in which Thorvaldsen was injured.
[...] Thorwaldsen sidder hos mig, mens jeg skriver dette og beder mig at sende Eder sin bedste Hilsen. Denne kjære var nyelig , det var i Gaar 8 dageI – i en øjeblikkelig LivsfareII, da han var ved at afgive et Par Pistoler til en lille DrengIII i Huset, hvor han boer, havde det besynderlige Uheld, at den ene af Pistolerne, som, Thorwaldsen uvitterligtIV, var ladet med med Kugle, gik af med gevaldigt Bulder, og Kuglen foer ham under venstre Bryst med saadan Styrke, at han næsten uden Bevidsthed faldt tilbage paa en Seng, som stod nær. I Begyndelsen troede han sig dødeligt saaret men, Gud være lovet! Kuglen havde kun saaret to af hans Fingre paa Venstre Haand var bleven svækket ved at gjennemfare hans Klæder og blev ganske mat ved Stødet mod et af Ribbenene. Saaret paa Brystet maa vel behandles med forsigtighed, men han er vel og, Gud ske Lov, uden for al Fare.
[...]
Af brevet citeres kun de dele, som vedrører/omhandler Thorvaldsen. Brevet er afskrevet og venligt stillet til rådighed af Jesper Brandt Andersen.
Last updated 11.03.2011
Uheldet skete jf. Thiele II, p. 169, lørdag d. 28. marts.
Den drabelige beretning er i flere versioner gengivet hos Thiele III, p. 169-172:
“Fredagen før Paaske, d. 28de Marts, da vor Kunstner efter Sædvane havde spist hos sin Vertinde, Signora Buti, blev han efter Bordet mindet af hendes lille Søn om hans Løfte, at når Paaskeløverdag kom, vilde han laane Drengen de Pistoler, som hang nede på Væggen; thi Rom er det en Folkelystighed at juble ved Festens Udgang med petarder og alleslags Skydevaaben. Drengen trak nu Thgorvaldsen ned i Sovekammeret, hvor Pistolerne, siden Reisen, hang over Sengen, og medens Thorvaldsen tog den ene for at prøve ud af Vinduet, om den muligen endnu var ladet, har den Lille, uden at han mærkede det, taget den anden, og – et Skud! – Thorvaldsen segnede truffen ned paa Stedet. –
Men vi ville lade Brøndsted fortælle denne Begivenhed saaledes som han Dagen efter meddeelte den i et Brev til Prinds Christian Frederik:
”Thorvaldsen beder mig at formelde D. H. sin underdanige Hilsen. Denne ædle og udmærkede Mand var ved et besynderligt Tilfælde igaaraftes i Livsfare. Jeg vil fortælle Dem, naadige Herre! denne Tildragelse.
Det er skik over hele Italien, at Klokkernes Ringning indstilles i den hellige Uge, og at deres Løsning igien Paaske Løverdag, i dag, henved Middag, afgiver en Art Nationalhøjtid, som accompagneres fast overalt med en umaadelig Tummel af Pistol- og Flinteskud. Denne Krudtleeg afgaar stundom ikke uden Ulempe, da man fyrer med gamle, rustne Geværer, smaa Kanoner etc. ud af Vinduer og Døre, stundom lige for Øinene af Forbigaaende.
En smuk lille Dreng, Søn af Enken Mad. Buti, hvor Thorvaldsen boer, vilde og berede en saadan Lystighed i dag, og bad Thorvaldsen igaaraftes om at laane ham sine to Pistoler, hvortil Thorvaldsen strax var villig og gaaer ind med Drengen i et af sine Værelser, for at nedtage Pistolparret. Thorvaldsen flyer Drengen den ene, men siger: ‘Vi maa dog først forsikkre os om, at de ikke ere ladte!’ og overbeviser sig strax ved at aftrykke den ene Pistol ud af Vinduet i Veiret, at denne ei var ladt. Men Drengen staaer imidlertid og haandterer med den anden, som uheldigviis var ladt med Kugle, den gaaer af, og Kuglen giennemfarer Thorvaldsens Klæder under venstre Bryst, (endog den Flonels Brystdug; eller Trøie, han bærer inders tunder has Linned, blev giennemboret). Med en Retning af en Fingersbred til Venstre, var den skrækkeligste Ulykke skeet, at Kuglen havde giennemboret Th.’s Hierte’.”
Cesare Buti, søn af Anna Maria Buti, som var efter Camillo Buti.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 2.2), sige: ‘uafvidende’, altså uden at Thorvaldsen vidste besked derom.