Johan Lange
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Johan Lange describes the fact that a great many plants that usually grow in Italy have sprouted on the building site in front of Thorvaldsen’s Museum. This is because Thorvaldsen’s works were wrapped with Roman hay in the crates and, during unpacking, seeds from the hay have sown themselves in the piles of earth.
En uventet Tilvæxt til den danske Flora.
Meddeelt af Candidat J. LangeI.
I Sommeren 1845 opdagedes paa Byggepladsen udenfor Thorvaldsens Museum adskillige for den danske Flora fremmede Planter, og da disse alle befandtes at være Planter, som voxe i Italien, var det efter indhentede Oplysninger let forklarligt, hvorledes de vare fremkomne netop paa dette Sted. Da nemlig de senest hidkomne thorvaldsenske Arbeider udpakkedes, blev det Hø, som havde tjent dem til Emballage fra Rom, udkastet paa Pladsen udenfor Museet, hvor iforveien endeel løs Jord og Muurgruus var opdynget. Vi ere berettigede til at antage, at mange af de Planter, som udgjorde Bestanddelene af det romerske Hø, have været forsynede med Frø, som, idet en passende Jordbund forefandtes, er fremspiret i Mængde. Resultatet Heraf har været, at omtrent 25 Arter i Sommerens Løb have blomstret og tildeels baaret Frugt, desuden ere flere endnu ubestemte Arter forefundne, som ikke have blomstret, deels fordi de ere vedvarende Væxter, som ikke blomstre det første Aar, deels fordi det ugunstigere Clima ikke har tilladt dem at udvikle Blomster. De hidtil bestemte PlanterII tilhøre forskjellige Familier, dog ere de fleste Bælleplanter og Græsarter (af førstnævnte Familie ialt 6, nemlig 4 af Slægten Trifolium (Kløver) og 2 Medicago (Lucerne) Arter, af sidstnævnte Familie ialt 14.
Da adskillige af de her omtalte Planter have baaret modent Frø i rigelig Mængde, synes det rimeligt at disse ville vedligeholde sig paa det Sted, hvor de voxe, ogsaa i de følgende Aar, og mange af dem kunne muligviis, naar den paa Pladsen samlede Jord engang udkjøres, udbrede sig videre. Skulde nogle af dem udbredes stærkt nok til at der i Fremtiden kunde være Spørgsmaal om at optage dem i danske PlantefortegnelserIII, da skjønnes det ikke at man turde negte dem IndfødsretIV fordi man tilfældigviis har den Fordeel at kjende Maaden, hvorpaa de ere komne til os, naar man anfører som danske mange andre Planter, der voxe forvildede omkring Byerne, i Sæden osv., f. Ex. Klinten, Kornblomsten o. fl., hvilke upaatvivleligt i sin Tid ere indførte uden at man dog almindeligviis er i Stand til at bestemme Tiden, da de indvandrede, eller Stedet, hvorfra de ere komne.
Denne tekst blev trykt i Dansk Ugeskrift, Anden Række. Nr. 190.
Last updated 13.05.2020
Den danske botaniker Johan Lange (1818-1898).
På Statens Naturhistoriske Museum findes omkring 40 botaniske ark, som Johan Lange har udfærdiget. På hvert ark er en planteart registreret som forefundet ved Thorvaldsens Museum. Blandt arterne tælles bl.a. sydlandske varianter af katost, sneglebælg, hvede og kløver. Når Lange i 1845 har identificeret 25 arter, er der altså kommet yderligere ca. 15 til i det/de følgende år. Det kan bl.a. skyldes, som han forudser, at ikke alle planterne blomstrer første år, fordi det er vedvarende arter.
Johan Lange skulle selv blive en af hovedforfatterne på det videnskabelige storværk Flora Danica (1761-1883).
Når Johan Lange bruger betegnelsen “indfødsret”, der ellers indgår i love og regler om statsborgerskab, klinger datidens diskussioner omkring danskhed og borgerrettigheder uvægerligt med. Få årtier forinden havde det jødiske mindretal i Danmark fået borgerrettigheder i 1814 oven på en skriftlig debat, den såkaldte litterære jødefejde, og i endnu en jødefejde i 1819-20 fandt en række voldelige angreb på jøder sted. Det er eksempler på, at der udfoldede sig voldsomme uenigheder angående indfødsret og borgerrettigheder sig uden for planteriget i Langes samtid.