B.S. Ingemann
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Commemorative poem about Thorvaldsen. He is praised as a victorious poet, to whom work was play, and who won great fame without the slightest vanity. Because he was born and loved in Denmark, he chose to share his fame with Denmark while an astonished Europe praises him.
†
Albert Thorvaldsen.
Lykkelig prise vi ham, den store, den herlige Seirer
Livets Seiers-IdeeI heelt han udfolded og skjønt.
Kampen var ham en Leeg, og hver hans Kamp var en Seier;
Tusind Krandse han vandt, vidste dog neppe det selvII.
Æren fulgte hans Gang, men aldrig tråd han for den:
Formaal var ham Bedrift, ei Bedrifternes Pris.
Danmark VuggeIII ham gav og GravIV og kjærlig Beundring;
Derfor Danmark han gav skjønnest GlandsV ved sit Navn.
Storheds hædrende Navn forbauset gav ham Europa;
Og Europa han gav Storheds Værker i Arv.
B.S. Ingemann.
Dette digt blev trykt i Fædrelandet.
Last updated 29.06.2016
Ingemann peger på en kraft og en drift hos Thorvaldsen mod at udfolde sig og lykkes, som han betragter som i overensstemmelse med livet selv (“Livets Seiers-Idee”).
Thorvaldsens beskedenhed og/eller desinteresse i forhold til sin berømmelse omtales også i mange andre kilder, jf. emnet Thorvaldsens beskedenhed.
Thorvaldsen tilbragte sin tidligste barndom i Grønnegade og Vingårdstræde i det indre København, jf. artiklen Thorvaldsens bopæle.
Thorvaldsen blev bisat fra Vor Frue Kirke 30.3.1844, men først gravlagt 6.9.1848 i Thorvaldsens Museums gård.
Idéen om, at Thorvaldsen oplevede stabil opbakning (“kjærlig Beundring”) fra dansk side, mens Europa anderledes “forbavset” måtte tage ham til sig, og at Thorvaldsen derfor valgte at give Danmark “skjønnest Glands ved sit Navn”, står ikke uimodsagt i Thorvaldsen-litteraturen. Se fx Meïr Goldschmidts anmeldelse fra 1851 af J.M. Thieles “Thorvaldsens Ungdomshistorie”, første bind af de fire i Thorvaldsens Biographi, om den fra dansk side glemte og siden genopdagede Thorvaldsen: “det danske Folk (...) tabte ham nu af Syne i en Menneskealder (...) og imidlertid var Thorvaldsen som en forglemt Capital, der var voxet med Rente og Rentes Rente”.