Redaktørerne ved Fædrelandet
København
Omnes
Dateringen fremgår af den avis, hvor denne tekst blev trykt.
Fædrelandet announces that Thorvaldsen is on his way back to Denmark.
– Vi meddelte for nogle Dage siden den Efterretning fra Fregatten “Thetis”I, at Thorvaldsen ikke vilde følge med den tilbageII til Danmark. Det glæder os, at dette ikke har viist sig at være ensbetydende med, at Thorvaldsen ikke i Aar vilde komme her tilbage. Han opholdt sig nemlig paa sin Tilbagereise hertil den 19de denne Maaned i AltonaIII, hvor den derværende SangforeningIV viste ham sin Hyldest ved at bringe ham en Serenade. Thorvaldsen ventes hertil Byen i morgenV.
Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i avisen Fædrelandet, 3dieAarg., Nr. 1036
Last updated 25.02.2016
Fregatten Thetis transporterede en del af Thorvaldsens værker og samlinger til Danmark i 1842. Den afsejlede fra Livorno 2.10.1842 og ankom til København 1.11.1842.
Se mere om dette i Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1842.
Thorvaldsen havde planlagt at rejse med Thetis til Danmark, men ankom 3.10.1842 til Livorno, én dag efter fregattens afrejse.
Han besluttede da at sejle til Marseille og rejse videre derfra over land, se Rejsen til Danmark, oktober 1842.
Thorvaldsen gjorde under sin hjemrejse et mindre ophold i Altona 17.10. – 22.10.1842.
Thorvaldsen blev hyldet med sang fra sangforeninger i Altona – både den 18.10.1842 og den 19.10.1842 – sidstnævnte var et større arrangement.
Thorvaldsen ankom først til København 24.10.1842 tidligt om morgenen.