Christoph Gräbert
Aastrup ved Hjørring
Omnes
Dateringen fremgår af avisen, hvor teksten blev trykt. Teksten blev dog allerede forfattet d. 5.3.1840.
Christoph Gräbert defends the owner of Himmelbjerget, P. Nielsen, against the Danish poet Steen Steensen Blicher’s attack in connection with the use of the area for public events. In addition, he declares his opposition to a monument to Frederik 6. on Himmelbjerget with reference to the many reverses the country experienced during his reign.
Forlangte Indrykkelser.
Steen Steensen Blicher, Himmelbjerget og Offerstøtten.
Motto; “Sandhed sagde Kongen, Sandhed vil jeg høre
Sandhed taler jeg og den min Vei skal føre.”
Bladet Dannevirke indeholder, efter hvad Aarhus Stiftstidende No. 33I forkynder, en Annonce, hvorudi Hr. Pastor Steen Steensen BlicherII sammenligner Eieren af Himmelbjerggaard Hr. P. Nielsen, med den i Samfundet foragtede, med den der, afskyet som en spedalsk, søgte Frelse ved Strikken, og han tilføier: var jeg Bonde i Rye, jeg vilde stenge mine Dørre for ham, og aldrig komme hans Gaard saa nær at jeg kunde lugten Røgen af hans Skorsteen! – I Sandhed hårde ord! og vare de end nedskrevne i lidenskabelig Hede, fandtes der end Føie til Harme, saa forekommer det mig dog, som et Phænomen, at den fromme Horde, den gjæve Dannerskjald, har kunnet buse saa megen Bitterhed i det Bryst, hvis skjønne Sange altid fandt Gjenklang i danske Hjerter.
Hr. Nielsen har kundgjort “At Adgang til Himmelbjerget kun retmæssig kan finde Sted med hans Minde og Samtykke”III. Han har altsaa ikke spærret Adgangen, men blot erindret om den ved Lovene fast begrundede og hos Folket stedse høit agtede Eiendomsret i kraft af hvilken man, hvad Bjerget angaaer, har at henvende sig til ham, og vi skjønne ei rettere, end at han har havt at Føie til denne Kundgørelse, naar sees hen til hvorledes der ham raadspurgt, publiceres Planer til architectoniske Foretagender, olympiske Lege og Carnevaler paa hans Bjerg. Har saaledes Hr. Nielsen intet foretaget sig, der kan beskæmme ham selv eller forurette andre, saa maa det i Sandhed oprøre saavel Forstand som Hjerte, at see en christelig og begavet Præst ved Hjelp af sit aandelige Pund, at knutte ham, den brødefrie Mand, saa ubarmhjertigt; og vi føle os forvissede om at Hr. pastor Blicher ikke vil være impulsiv nok til at at faa Manden lagt for Had hos Rye Sognemænd, om vel ei heller disse eller nogen af hans Naboer nu vil finde Røgen af hans Skorsteen mere kvælende end før.
Hvad det nu angaaer, at reise en Offerstøtte til Minde Sjette Frederiks RegentfortjenesterIV, da ærer vist hver Dannemand de Følelser, der fremkalde Forslaget; men billige det kunne vi ikke alle. Jeg var min hedengangne Konge hengiven af gandske Sjæl, og med alle brave Danske erkjender jeg de Velgjerninger hvorfor Danriget har ham at takke! Men dog kan jeg ikke stemme for Offerstøtten! Den skulde staa paa Himmelbjerget for at minde de faa Vandringsmænd, som komme til den noget eenlige Egn, om hvad Frederik den Sjette gjorde for sit Rige: men, om end det skjønneste Marmor opreises, prydet med Indskrivter i Guld om Hans Bedrifter, saa vil den danske Mand dog aldrig kunne besøge Stedet, uden at smertelige Erindringer om den saa Skjæbnesvangre Regjeringsperiode, blande sig med de Følelser, som Mindestøtten skal fremkalde. Vold og Overfald berøvede os vor Stolte FlaadeV, syv tunge KrigsaarVI forjog Velstanden fra vore Arner, Overmagten adsplittede TvillingrigetVII og Landet nedsank i bundløs GjeldVIII.
At afvende disse Nationalulykker, laa udenfor den af sit Folk saa tilbedte Konges Magt og Viisdom; og visselig, for faa Fyrster have Prøvelsens Dage været tungere. Man indvende mig ikke: Altså bør Historien ogsaa tie! Nei, til den ere Begivenhederne med Rette hjemfaldne; Sagaskriveren tilhører det at skildre dem, og glemmes vil det da neppe, hvorfor i danske Hjerter plantedes for Sjette Frederik en Kjærminde, som Traditionen vil bevare uvisnelig gjennem SeclerIX naar alle Støtter hensmuldre.
Aastrup pr. Hjørring den 5te Marts 1840.
C. Gräbert.
Dette er en trykt tekst publiceret i Aarhus Stiftstidende 10.3.1840, omhandlende Frederik 6.s monument, Skanderborg Slotsbanke. Se i øvrigt referenceartiklen om Frederik 6.s monument, Skanderborg Slotsbanke. Himmelbjerget blev, inden Skanderborg omtales, foreslået som placering for støtten.
Teksten er et indlæg i polemikken mellem den danske digter Steen Steensen Blicher og Himmelbjergets ejer P. Nielsen. Blicher ønskede at bruge Himmelbjerget til sine Himmelbjergsfester, men mødte altså modstand fra grundens ejer, P. Nielsen, som denne teksts forfatter, Christoph Gräbert her forsvarer med henvisning til den private ejendomsret. Derudover fremgår det også, at en mindestøtte til ære for Frederik 6. på Himmelbjerget ville være malplaceret, ikke som følge af mangel på respekt overfor Frederik 6., men som en nøgtern betragtning af de store tilbageslag, Frederik 6. oplevede i løbet af sin regeringstid. Disse argumenter mod et monument for Frederik 6. opleves gentagne gange i debatten om en mindestøtte for Frederik 6.
Last updated 20.02.2017
Dette dokument foreligger ikke i Arkivet, da det ikke omtaler et monument for Frederik 6.
Se den danske forfatters biografi her.
Steen Steensen Blicher ønskede at bruge Himmelbjerget til folkeforsamlinger, også kendt som Himmelbjergsfesterne. De fandt sted fra 1839-1844.
Formentlig henvises der her til de stænderforsamlinger, der i 1834 indførtes af Frederik 6.’s regering i Danmark og hertugdømmerne, med sæde i Roskilde, Viborg, Slesvig by og Itzehoe. De bestod af repræsentanter fra de samfundsgrupper (stænder) man på daværende tidspunkt inddelte samfundet i. Nok havde repræsentanterne stemmeret, men ingen reel indflydelse på regeringens beslutninger, da deres funktion blot var rådgivende. Derudover kan forfatterne også tænke på stavnsbåndets opløsning i 1788, som Frederik 6. i kraft af sin status som regerende kronprins også var ansvarlig for. Sidst men ikke mindst var også Skoleloven af 1814 af stor betydning for Frederik 6.s eftermæle.
Englænderne bombarderede København i 1807, og krævede den store dansk-norske orlogsflåde udleveret, for at den ikke skulle falde i hænderne på Napoleon. Kronprins Frederik (6.) befandt sig på dette tidspunkt med hæren i Holsten, og kunne derfor ikke beskytte hovedstaden.
Efterfølgende var Danmark-Norge på Frankrigs side i krig med England indtil 1814.
Dobbeltmonarkiet Danmark-Norge gik i datiden under betegnelsen “Tvillingeriget”. Danmark blev under freden i Kiel i 1814 tvunget til at afstå Norge til Sverige.
Der henvises til statsbankerotten i 1813, hvilket plagede landets økonomi i de følgende årtier.
Dvs. århundreder, jf. Ordbog over det danske Sprog, sekel.