8.5.1839

Sender

Adam Oehlenschläger

Sender’s Location

København

Recipient

Omnes

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af sangen.

Abstract

The commentary for this song is not available at the moment.

Document

Schillers Minde.

Af
Oehlenschläger,
til Melodie af WeyseI.

––––––––––––––––––––––––––

Afsiunget ved Concerten i Frue-Kirke, for det Thorvaldsenske Museum, den 8de Mai 1839; i Anledning af, at den høitidelige Afdækning af Thorvaldsens Statue af SchillerII fandt Sted i Stuttgart paa Concert-Dagen.

––––––––––––––––––––––––––


Samme Haand, som af den hvide Blok
Troens Kæmper her fremkaldte,
Der med Jesu Ord til Verden talde,
Da sig skilte deres Broderflok; –
Samme Haand drog frem et andet Billed
Af en Skiald, – nu i sin Frelsers Favn,
Hvor han føler intet Savn.
Dyden han fremstilled – Schiller var hans Navn!

Christus! Du har ei forsmaaet hans Ord.
Thi forskielligt kan de virke,
Dine Kæmper, i usynlig Kirke,
Spredt af Tiden paa den vide Jord.
Af din Haand vel ei han blev indviet,
Hellig Fromhed dog ham siunge bød;
Andagt i hans Harpe lød.
Nu hans Liv – befriet –
Venter ingen Død.

Just idag, med rørt, taknemlig Aand,
Folkets Sværm til Festen mødte
Hist, hvor Friedrich Schillers Billedstøtte
Rieste sig ved Thorvalds Mesterhaand. –
Schiller, Peders og Johannes Broder!
Hiertenøglen fik Du, Ørnens Flugt!
Dristig var Din Vingebugt!
Jorden ei, vor Moder,
Har dit Øie lukt.

Til Apostlene Du saligt foer,
Did, hvor ei Du Glæden savner.
Christus mødte Dig – som her – Omfavner!
End Du skuer til Din Fødsels Jord.
Schiller! hør fra Gud de Danskes Stemme.
Du har glædet os saamangengang
Med Din høie Harpes Klang.
Aldrig kan vi glemme,
Store Skiald! Din Sang.

–––––––––

General Comment

Som det fremgår, blev denne sang fremført 8.5.1839 ved en koncert i Vor Frue Kirke i København. Koncerten havde to formål: At festligholde afsløring af Schiller-monumentet i Stuttgart samme dag og samtidig at gøre opmærksom på planerne for Thorvaldsens Museum.

Teksten er skrevet af efter den trykte udgave i Thorvaldsens Museums bibliotek.

Archival Reference

Småtryk 1839, Oehlenschlæger

Subjects

Persons

Works

A770 Friedrich Schiller, Senest 9. september 1836, inv.nr. A770

Commentaries

  1. Den danske komponist C.E.F. Weyse.

  2. Som det fremgår af teksten, blev Thorvaldsens Schiller-monument, jf. A770, afsløret samme dag i Stuttgart.

Last updated 28.09.2015