Adam Gottlob Detlef Moltke
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Dateringen fremgår af stambogsindførslen.
Ode to Thorvaldsen’s vitality and creativity. Thorvaldsen is described as one who receives the nectar of the gods and breathes out divine creations. To him, life is not about riches, health, and longevity, but about using life to create. Riches and good health may be reversed. Thorvaldsen is called upon to rejoice, avoid importunate people, mix the German and the Italian, and feel the creative power glow in his veins.
An Thorwaldsen
Hebe zur Freude dein HerzI, und zu männlicher Kräfte Begeisterung –
die mit dem NektarII dir winkt
Auf das erfüllet des TranksIII den Sie weih’t, du erschaffend den Marmor
Göttliches Bildungen hauchst.
Wahrlich vor tausende rühmst du begünstight dich, du mein Thorvald
Musenerkohrener du!IV
Ob von dem PlutoV begabt, des AsklepiosVI freudiger Gottheit
Andre [?] verträumend die Zeit,
Einer Gewinns[?] sich erfreun, die du Schätzender würdest gebrau[c]hen
Sage was kümmert es dich?
Denn, nicht wie lange du lebst, doch wie viel du des Lebens im Leben
Schaffend aus eigener MachtVII
Kräftig erhöhest ist Ziel dir und Zweck von den Musen gepflanzt
Selber mit heiliger Hand!VIII
Herscher der Hölle zugleich ist ja PlutoIX der waltend die goldene
Berge der Erde vertheilt.
Paan, Asklepios Vater, vergeβ es mir nimmer[?], erzeugt auch
Sie, die umgrauende Pest;X
Und es belehret der Spruch daβ vom Stammen nicht weit und nicht ungleich
Fallen die Früchten herab.
Schätze verlangest du nicht, nur das weiserne Lebens ErhaltungXI?
Traue dem inneren Gott!XII
Wem sich der Marmor beseelt, wie gelungen den Neueren keinmal
In dem Geheimen der Luust[?]
Kräftig gerweihet, dem eilt, mit dem Wunsche gebildet zu werden,
Leres die goldene, froh.
Auf dann, verscheuche den Gram[?] und der Grillen umsummende SchwärmeXIII
Hebe zur Freude dein Herz!XIV
Lonht uns nicht Tibers GefildXV, und des heiligen Lorbeers Umschaffung,
Über dem ströme[?]nden Gott?
Herrlich und heilig ists hier, und es sinket der heitere Begeistrung
Tief die verarmete Zeit
Schöpf aus dem Strome, verein ihre den deutscheren Trank der den Wein
Gern[?] der Orange vermählt[?],XVI
Dann durch die Adern auch glüht dir ein neues Gefühl der Gesundheit
Spornend die Schaffende Kraft.
| Rom de23/:Mai 1804 |
Moltke |
Dette er fire sider fra Thorvaldsens stambog, N213.
Læs mere om Thorvaldsens stambog i referenceartiklen herom og se alle hilsener fra Thorvaldsens venner samlet under et.
|
|
Thorvaldsens stambog, inv.nr. N213 |
Last updated 18.11.2015
“Hebe zur Freude dein Herz” kan her læses både som en opfordring, “Løft dit hjerte til glæden”, og som “Hebe, til dit hjertes glæde”, altså med henvisning til Hebe, ungdommens gudinde og gudernes mundskænk, som Thorvaldsen selv modellerede første gang i 1806, jf. A37.
Dvs. gudernes nektar, som gudinden Hebe skænkede.
Dvs. gudernes nektar, som gudinden Hebe skænkede.
Dvs. Thorvaldsen fremstilles som “kåret af muserne”. Heri kan der ligge en henvisning til den mytologiske konkurrence mellem Apollon og Marsyas, som Apollon vandt, og hvor muserne var til stede, således at Thorvaldsen altså lignes ved den fysisk stærke og kunstnerisk begavede gud Apollon.
Plutos var gud for rigdom i græsk mytologi.
Asklepios var lægeguden i græsk mytologi.
Moltke understreger mange gange en dennesidig guddommelighed, der enten kan være agnostisk eller panteistisk, med udtryk som “skabende af egen kraft” (strofe 2, v. 3), “selv med hellig hånd” (strofe 2, v. 5), “Tro den indre gud!” (strofe 3, v. 2) og “Tiberens paradis” (strofe 3, v. 9).
Moltke understreger mange gange en dennesidig guddommelighed, der enten kan være agnostisk eller panteistisk, med udtryk som “skabende af egen kraft” (strofe 2, v. 3), “selv med hellig hånd” (strofe 2, v. 5), “Tro den indre gud!” (strofe 3, v. 2) og “Tiberens paradis” (strofe 3, v. 9).
Billedet af Plutos, rigdommens gud, der ikke blot fordeler jordens gyldne bjerge, men også hersker i Helvede, bruges til at fortælle, at rigdom ikke er noget entydigt gode, men menneskeligt problematisk.
Referencen til, at den helbredende lægegud Asklepios’ far, Pan, også udbredte pest, bliver et billede på, at sundheden ikke er noget varigt, men akkompagneres af sygdom.
Der synes her at ligge en hentydning til beskedenhed og idealisme, når Moltke peger på, at Thorvaldsen ikke kræver skatte, men blot livets opretholdelse.
Moltke understreger mange gange en dennesidig guddommelighed, der enten kan være agnostisk eller panteistisk, med udtryk som “skabende af egen kraft” (strofe 2, v. 3), “selv med hellig hånd” (strofe 2, v. 5), “Tro den indre gud!” (strofe 3, v. 2) og “Tiberens paradis” (strofe 3, v. 9).
Thorvaldsen rådes til at sky den vrede (“Gram”) og de griller (“Grillen”), der udgår fra “sværmene” af mennesker, der summer om ham.
“Hebe zur Freude dein Herz” kan her læses både som en opfordring, “Løft dit hjerte til glæden”, og som “Hebe, til dit hjertes glæde”, altså med henvisning til Hebe, ungdommens gudinde og gudernes mundskænk, som Thorvaldsen selv modellerede første gang i 1806, jf. A37.
Moltke understreger mange gange en dennesidig guddommelighed, der enten kan være agnostisk eller panteistisk, med udtryk som “skabende af egen kraft” (strofe 2, v. 3), “selv med hellig hånd” (strofe 2, v. 5), “Tro den indre gud!” (strofe 3, v. 2) og “Tiberens paradis” (strofe 3, v. 9).
Dette at blande tysk vin med “Orange”, dvs. appelsinsaft, til en vitaliserende drik bliver et billede på, hvordan Thorvaldsen får en kraft ud af at blande det nordiske med det sydlandske. Når der her tales om tysk vin, er det oplagt fordi vin dyrkes i Tyskland, men også et tydeligt tegn på, at Thorvaldsen blev forstået som del af en tysk kulturkreds.